HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

More documents

Recommendations

Info

casen – i dagen og vil have indvirkning på dens kvalitet. I hver case optræder to parter: en borger, der har brug for hjælp og et offentligt hjælpesystem, der har til opgave at hjælpe. Modellen herunder illustrerer hhv. tilværelsessiden og arbejdspraksissiden. Social- og sundhedshjælperens arbejdssammenhænge Borgerens tilværelsessammenhæng Gruppe/ afdeling Arbejdssted Rammebetingelser Rammebetingelser Kommune Rammebetingelser Rammebetingelser Amt Rammebetingelser Stat EU Rammebetingelser Hjem/bolig Kvarter Rammebetingelser Rammebetingelser Lokalmiljø Rammebetingelser Rammebetingelser Hjemegn Rammebetingelser Statsborgerskab Stilling Rammebetingelser Hjælper Borger Position i livet Rammebetingelser Marianne Elbrønd Januar 2002 Marianne Elbrønd Januar 2002 Illustrationen af tilværelsessiden til højre viser, at alle mennesker er del af nogle sociale - og kulturelle fællesskaber, der udfolder sig inden for lande, egne, lokalområder, kvarterer og de enkelte hjem. I hverdagen veksler mennesker mellem forskellige sammenhænge - derhjemme, i kvarteret, på arbejdet, på skolen, i lokalsamfundets foreningsliv, i byens forretningsliv mv. I de forskellige sammenhænge omgås vi mennesker, og vi indgår i forskellige fællesskaber og positioner i forhold til for eksempel ægtefælle (ægteskab), børn (moderskab/faderskab), familie (slægtsskab), venner (venskab), naboer (naboskab), bekendte (bekendtskab), arbejdskolleger (arbejdsfællesskab) og landsmænd (statsborgerskab). I VEGA ser vi menneskers tilhørsforhold til steder og forbundethed til andre mennesker som centrale størrelser i relation til social aldring, idet der med stigende alder ikke sjældent sker markante ændringer i de positioner, vi indtager i kulturelle eller sociale fællesskaber. Illustrationen af arbejdspraksissiden til venstre viser, at en medarbejder inden for ældreområdet er del af en større arbejdssammenhæng, som forpligter med hensyn til faglig viden og færdigheder, holdninger, loyalitet over for lovgivning og lokale målsætninger m.v. En medarbejder har en bestemt plads/stilling i en arbejdspraksissammenhæng, hvortil der knytter sig bestemte forpligtelser og beføjelser. Den enkelte medarbejders mulighed for at klare arbejdet tilfredsstillende vil i høj grad afhænge af, om vedkommende kan fungere i en arbejdsgruppe eller i et team, for den opgave, der handler om at hjælpe andre mennesker med at få hverdagen til at hænge sammen, kan ingen løse alene. Gruppen skal kunne fungere inden for arbejdsstedets rammer, der udstikkes af stedets struktur, kommandoveje, værdier og visioner, der igen er underlagt rammer i form af kommunens prioriteringer på ældreområdet, amtets uddannelsestilbud 96
og statens (og måske EU’s) love, bekendtgørelse og aktuelle politiske udspil på social- og sundhedsområdet. Dobbelttegningen illustrerer, at medarbejdere skal kunne forholde sig til borgere ud fra et hverdagsligt tilværelsesperspektiv, samtidig med at de holder sig for øje, at de er systemrepræsentanter. Hvis der sker en ubalance i retning af, at tilværelsessiden negligeres, gennemsives eller ligefrem invaderes af praksissiden, kan omkostningerne for de enkelte modtagere af offentlig hjælp blive stor. Hvis man forestiller sig, at de to tegninger er transparente overheads, kan man lægge dem oven på hinanden og få et indtryk af, hvor komplekst et arbejdsfelt medarbejdere inden for ældreområdet skal kunne fungere i. Der vil altid være en risiko for, at en af siderne får ’overtaget’. Inden for institutionsverdenen kan der findes mange og grelle eksempler på, at gamle, syge eller handicappede mennesker i tidens løb er blevet mødt med en objekt- og klientgørende attitude, hvor arbejdsprocedurer – rundepleje, faste rutiner, diciplinering, m.v. – overskyggede individuelle hensyn. Forventningen var, at beboerne deltog eller tilpassede sig institutionens hverdag og rytme. Sociologen Goffmann karakteriserede i sin klassiske kritik af totale institutioner denne attitude som drabet på ”det civile jeg” (Goffmann, 1971), og den engelske demensforsker Tom Kitwood har i adskillige artikler og bøger fulgt op på kritikken ved at henlede opmærksomheden på ”den ondartede socialpsykologi”, som kan forekomme i demente menneskers tilværelse – f.eks. i samværet med pårørende og plejepersonale. (Kitwood, 1999) Inden for ældreområdet indeholder historien også den modsatte ubalance – nemlig situationen, hvor omsorgen for gamle var en uformel forpligtelse eller et ufaglært arbejde, hvor mange kvinder ingen arbejdsmæssig beskyttelse eller rettigheder havde. På den ene side var det positivt, at f.eks. hjemmehjælpere tidligere i stor udstrækning har haft et godt og indgående kendskab til gamle menneskers personlige historie og unikke behov. De var gode til at skræddersy hjælpen og underkaste sig, men der var samtidig indbygget en flydende grænse til underordning under modtageren. (Christensen,1999) De to parter i relationen står over for en opgave, der handler om at få hverdagen til at fungere. De har forskellige perspektiver på de opgaver, der skal løses og måden, de skal løses på, og brobygningen afhænger af, om de kan mødes i en fælles forståelse af hinanden, af andre, af situationen, af handlinger, af daglige rutiner og andet, der har betydning i hverdagen (Broch, 1990). På hverdagsplanet skaber de ældre og de professionelle ”et afhængigt hverdagsliv” med de rutiner og praksisformer, de efterhånden udvikler sammen. VEGA-projekterne har synliggjort, at graden af fodslag, der præger samspillet mellem tilværelsessiden og arbejdspraksissiden spænder over et kontinuum, gående fra total mangel på fodslag til udpræget fodslag. 97
Page 1:
HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet
Page 5 and 6:
RESUMÉ OG STATUS Formålet med den
Page 7 and 8:
- at en ekstern instans (Dansk Gero
Page 9 and 10:
praksis både kan forstås som prak
Page 11 and 12:
• at synliggøre samspillet melle
Page 13 and 14:
Den beskrivende viden skal ikke und
Page 15 and 16:
INDLEDNING I 1995 tog Dansk Geronto
Page 17:
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD ........
Page 20 and 21:
Hjemmehjælp fremstilles som en kon
Page 22 and 23:
Hverdagens stunder og den evige str
Page 25 and 26:
Kapitel 2 PRÆSENTATION AF VEGA-NET
Page 27 and 28:
ducerer badeværelsesudstyr og har
Page 29 and 30:
Bolighistorier Ud fra den betragtni
Page 31 and 32:
hed for social kontakt, giver mulig
Page 33 and 34:
Videnskabende netværk Det var en v
Page 35 and 36:
På baggrund af litteraturstudier o
Page 37 and 38:
Efter en indledende periode, hvor p
Page 39 and 40:
Det overordnede formål var at forb
Page 41 and 42:
Projektets brugsværdi: Teoretisk b
Page 43 and 44:
Modellen sætter fokus på, at mest
Page 45 and 46: handlinger er rettet imod, og borge
Page 47: særlige medarbejderressourcer. Det
Page 50 and 51: ning og tænkemåder (Jensen, 1999,
Page 52 and 53: Livsmønstret - et aspekt ved hverd
Page 54 and 55: Når vi taler om, at gamle fru Jens
Page 56 and 57: Figuren herunder illustrerer, hvord
Page 58 and 59: En model for social aldring I relat
Page 60 and 61: Man kan sige, at man er blevet soci
Page 62 and 63: Livsmønstre Som tidligere nævnt e
Page 64 and 65: anden situation end en gammel mand
Page 66 and 67: der knytter an til ældreområdet.
Page 68 and 69: I modsætning til disciplinforskere
Page 70 and 71: Tænkningen omkring den ’Den soci
Page 72 and 73: meget opmærksomme på måden som f
Page 74 and 75: De fleste mennesker bevæger sig i
Page 76 and 77: Viftemodellen rummer to dimensioner
Page 78 and 79: dom eller svækkelse er meget henvi
Page 80 and 81: gende procesenhed i musikoplevelsen
Page 82 and 83: og hvis den er det, så er det ikke
Page 84 and 85: efter personalet. Lise dukker op, o
Page 86 and 87: - Det oplevede råderum er Sørens
Page 88 and 89: Det er ikke uvæsentligt for Søren
Page 90 and 91: Tidens fylde er egentligt et bibels
Page 92 and 93: Planlægning: Asger skriver en sedd
Page 94 and 95: Spisning: Rammerne om spisningen g
Page 98 and 99: Det første møde mellem tilværels
Page 100 and 101: Når dagen bliver et arbejdsmæssig
Page 102 and 103: - Hvis jeg skal på toilettet, kan
Page 104 and 105: Uddrag af observationsnoter: En af
Page 106 and 107: jeg sige, ellers gør de jo selvfø
Page 108 and 109: I vores datamateriale har vi ledt e
Page 110 and 111: de. Det er bedre at være hernede,
Page 112 and 113: Generationshistorien Det enkelte me
Page 114 and 115: dese behandleres, fagfolks eller fo
Page 116 and 117: nogle idealtypiske livsorienterede
Page 118 and 119: Kapitel 5 VEGA-METODE Omtrent samti
Page 120 and 121: der ligger til grund for megen trad
Page 122 and 123: ede erfaringer. Hvad handler situat
Page 124 and 125: savnes en form for Anvendt gerontol
Page 126 and 127: liv og opfange rigdommen i øjeblik
Page 128 and 129: Kapitel 6 VEGA I PRAKSIS Af de fore
Page 130 and 131: dex, i vejledningssituationer eller
Page 132 and 133: get af kompleksitet. Der er tusinde
Page 134 and 135: At handle Brugen af sanser, følels
Page 136 and 137: side og en negativ side, således a
Page 138 and 139: netop en hverdagslivsorienteret erh
Page 140 and 141: Kapitel 7 FREMTIDENS UDFORDRINGER D
Page 142 and 143: kumentationsarbejde overfører vi,
Page 144 and 145: stadig tydeligere toner frem for os
Page 146 and 147:
LITTERATUR Andersen, J. (2004) ViCo
Page 148 and 149:
Elbrønd, Marianne (2000) Det afhæ
Page 150 and 151:
Ramian, Knud: ”Livsmønstre hos g
show all

HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?