HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

dighed. Træk som fru Rank ser ud til at have i behold, når hun gennemsætter
egne ideer og holder fast i vaner og ritualer i dagligdagen. Fru Ranks historie
sætter sig på flere områder igennem i hendes værdier, selvbillede og hverdag.
Det er tydeligt, at fru Rank heller ikke i den nuværende situation lader sig ’træde
under fode’, og hun melder markant ud, hvis der er noget, hun ikke er tilpas
med.
F.eks. reagerer hun da der ikke er fodslag mellem hendes egen og medarbejdernes
tydning af, hvad situationen i Hobby går ud på. I episoden om formiddagen
i Hobby tillægger - således som vi tyder det – fru Rank nuet een betydning,
og personer i omgivelserne tillægger det en anden. Fru Ranks oplevelse af at
være i gang med at gøre et stykke ordentligt arbejde er på kollisionskurs med
situationens præg af at være hygge og tidsfordriv. Fru Rank sætter pris på at
bruge sin tid til noget fornuftigt samt at være til reel nytte. Dette viser sig også i
en kommentar, som fru Rank knytter til litteraturgruppen i hobby:
Det har ikke noget med litteratur at gøre. Vi får bare læst op. Ikke nogen
forklaring eller omtale af forfatteren. Det giver jeg ikke så meget for, men
jeg har dog deltaget. Jeg er næsten færdig med Ebbe Kløvedahl Reichs
seneste bog”.
I det kvalitative interview, som blev lavet med fru Rank dagen efter, at observationerne
var gjort, fremgik det tydeligt, at det betydningsfulde i hverdagen for fru
Rank ikke mindst handler om at blive hørt og selv at kunne bestemme.
Der er god grund til at se på hverdagshistorien i lyset af både livshistorien og
generationshistorien. I det hele taget er der en idé i en gang imellem at stoppe
op og se på de tre historier, så de kan kaste lys over hinanden. Derved giver
man for alvor sig selv mulighed for at respektere et andet menneske.
Stern er som tidligere nævnt optaget af den tanke, at det nuværende øjeblik i
sin korte eksistens rummer en levet historie, en slags ”verden i et sandkorn”. I
VEGA er vi optaget af den tanke, at livsmønstre går igen, og at der findes nogle
minimale narrative strukturer i hverdagshistorien, som genfindes i livshistorien.
Der kan i disse år spores en voldsom interesse for livshistoriefortælling inden
for en lang række praksisområder. Dette kan give anledning til bekymring, for
livshistoriefortælling kan være en belastende proces. Ingen ved, hvad den
gemmer i sig, før den er fortalt, og derfor bør det nøje overvejes, hvordan livshistoriefortælling
kan bruges i konkrete sammenhænge (Gústafsson & Ramian,
2003).
I VEGA-sammenhænge er vi generelt - og således som det er eksemplificeret
med overstående fortælling om fru Rank - opmærksomme på, at menneskers
livshistorie er interessant, idet den fungerer som kontekst og forståelsesramme
for fænomener i hverdagslivet. Samtidig har vi den holdning, at det at indsamle
livshistorier kræver en anden og tættere relation til fortællerne end den, vi har
haft. Livshistoriefortælling kan for nogle mennesker være en hjælp til at få mening
og sammenhæng i sit liv, men den bør ikke iværksættes for alene at tilgo-
113