S E M I KO L O N - EgernInc

s e m i k o l o n ; å r g . 5 , n r. 1 0 , 2 0 0 5 , [ s . 1 0 4 - 1 1 1 ]
R a s m u s K o l b y K r i s t i a n s e n
Med statsministerens fastsættelse af datoen
for den danske folkeafstemning om EU
forfatningen, eller Traktat om en forfatning for
Europa som den officielt hedder på dansk,
kan vi sandsynligvis se frem til et halvår med
mere eller mindre lødig debat.
I modsætning til afstemningen om
Euroen, der, på trods af at være kendetegnet
ved et nationalt perspektiv, havde ét fokus,
vil debatten om forfatningen ikke på samme
måde kunne sammenfattes i et eller to
enkelttemaer. Det er derfor overvejende
sandsynligt, at debatten vil være domineret
af spørgsmålet om hvad EU er for en
størrelse, og om Danmark i givet fald
passer ind i dette samarbejde. Ligeledes vil
det højst sandsynligt blive et tema, hvem
der ellers passer ind i det europæiske
samarbejde – ligegyldigt om det så
umiddelbart har noget med selve
forfatningen at gøre. Kort sagt, det kan ikke
undgås, at spørgsmålet om en Europæiske
identitet bliver et tema, uanset hvordan
dette så sker.
Også i akademiske kredse har
D e n E u r o p æ i s k e U n i o n
s o m i d e n t i t e t s k o n s t r u k t ø r
M e d u d g a n g s p u n k t i e n s o c i a l k o n s t r u k t i v i s t i s k m e t o d e f o r s ø g e r
a r t i k l e n a t i n d k r e d s e u d v i k l i n g e n a f e n e u r o p æ i s k i d e n t i t e t .
A r t i k l e n s o p t i k v i l v æ r e d o b b e l t , i d e t b å d e u d v i k l i n g e n a f e n
d e c i d e r e t E U - i d e n t i t e t o g e n m e r e b r e d ” f o l k e l i g ” e u r o p æ i s k
i d e n t i t e t v i l b l i v e i n d d r a g e t . A r t i k l e n v i l i s æ r l i g g r a d l æ g g e
f o k u s p å f o r s k e l l e n i a t b e s k r i v e e n e u r o p æ i s k i d e n t i t e t i
k u l t u r e l l e o g p o l i t i s k e t e r m e r.
spørgsmålet om en europæisk identitet vakt
mere og mere opmærksomhed op gennem
halvfemserne. Dette kan finde sin grund i
en lang række forhold: EU’s øgede interesse
for kultur, Maastricht-traktatens fokus på et
politisk snarere end et økonomisk samarbejde,
samt ikke mindst, at en ny teoretisk skole
gjorde sit indtog i analysen af EU. I
halvfemserne vandt Socialkonstruktivismen
indpas i studiet af internationale relationer
generelt, og fra slutningen af halvfemserne
også i teoridannelserne omkring EU.
Socialkonstruktivismen har med sit
vokabular i langt højere grad lagt vægt på
elementer såsom identitet, værdier, symboler
og normer end hvad tidligere var tilfældet. 1
I denne artikel vil jeg, med udgangspunkt
i Socialkonstruktivismens analyser
af EU, se på, hvorledes man kan tale om
udviklingen af et europæisk identitetsbegreb.
Mit fokus vil være dobbelt, idet jeg
både vil se på udviklingen af en EU-identitet,
men også hvordan EU aktivt engagerer sig
som aktør i bestræbelserne på at definere en
europæisk identitet.