S E M I KO L O N - EgernInc

s i d e [ 8 8 ]
T h o m a s W i b e n
Noter
1 Se Metaphors We Live By, 1981 (Lakoff & Johnson),
Women Fire and Dangerous Things, 1987 (Lakoff) og
The Body in the Mind, 1987 (Johnson).
2 Især Moral Imagination, 1993 (Johnson), Philosophy in
the Flesh, 1999 (Lakoff & Johnson) og Moral Politics
1996 (Lakoff) behandler baggrunden for den moralske
begrebsdannelse.
3 Primære metaforer udspringer af menneskets
mest basale fysiske forståelse af omverdenen såsom
bevægelse ad en rute der fører til et mål, hvilket
kan lede til, at vi kan sige, at et argument kan føre til
en konklusion eller et opgør til et brud osv. Se evt.
Philosophy in the Flesh s. 45-59.
4 Denne metafor har et historisk udspring i en kristen
funderet folk theory om moral, hvor kroppen er den
vilde utæmmelige natur, der per definition ikke kan
kende til moral. Moralen derimod kommer ’oppefra’.
Den er transcendental, og det er kun den, der kan
tæmme kroppens umoralske instinkter, f.eks. ved at
fastholde den på et ansvar.
5At spekulere kommer af det latinske specula, der
betyder udkigspost, og således er ordets oprindelige
betydning i formen speculari at se sig omkring eller
spejde.
6 Heri ligger der også en kraftdynamisk metaforik, dvs.
en metaforik struktureret omkring kræfters kausale
indvirkning på sine omgivelser. I dette tilfælde er det
den politiske konsensus metaforiseret som en kraft, der
er stærk nok til at undertrykke identifikationen ved at
holde den nede.
7 Se især Moral Imagination., 1993 af Mark Johnson og
Philosophy in the Flesh, 1999 af Lakoff & Johnson.
8 Med erfaringsfunderede basis mener jeg
forudsætningen for en metafors kildeområde, altså
dens fysiske forankring og vores oplevelse af denne.
Når vi f.eks. begrebsliggør tid som bevægelse, hænger
det efter al sandsynlighed sammen med, at bevægelse i
et fysisk rum, et blad der falder ned fra et træ, eller en
bold der ruller, er en primær måde, hvorved vi forstår, at
et tidsligt forløb har fundet sted. Det abstrakte begreb
tid bliver herved gjort konkret og dermed begribeligt.
9 George Lakoff & Mark Johnson, Metaphors We Live
By, 1980, s.15.
10 Inden for den kognitive metaforteori opstår en
metafor igennem en mental konceptualisering, hvor
man overføre betydning fra et konkret erfaringsdomæne
(kildeområdet) til et mere abstrakt begrebsdomæne
(målområdet). Eksempelvis ligger der bag et udtryk
som, vores forhold er kørt fast, en metaforisk strukturering,
hvor den konkrete fysiske erfaring af at bevæge sig og
rejse overføres på det abstrakte begreb kærlighed eller
parforhold.
11 Ordet grænse er en polysemi. Således kan en grænse
både være noget, der holder én ude eller inde, men det
kan også være noget, der skubber én, eller alternativt kan
man selv blive skubbet ud over den (grænsen). Tilmed
kan en grænse betyde en overgang mellem grænser, jf.
betydningen af ordet grænsepsykotisk betegnende en
person, der bevæger sig frem og tilbage over grænsen
mellem psykose og normalitet. Alle disse betydninger
grunder i afbildninger i det konceptuelle system. Se
f.eks. George Lakoff, Women, Fire, and Dangerous Things,
1987 s. 304-339.
12 Mads Storgaard Jensen, Ethics and Cognition 1999
og Per Aage Brandt, Det etiske grundforhold In Almen
Semiotik 11/2 1996.
13 Denne observation lægger i forlængelse af Friedrich
Nietzsches kritik af det universelle moralbegreb som
en i realiteten arbitrær værdisættelse, se f.eks. Moralens
oprindelse (1886). Nietzsche foretager dog ikke nogen
skelnen mellem moral og etik, for ham synes der som
sådan ikke at eksisterer noget oprindeligt eller naturligt
grundlag for nogen moral.
14 Empati er som udgangspunkt et alment menneskeligt
anlæg, der udvikles i de tidlige leveår før symbolsproget
er blevet indlært. Men som udviklingspsykologien har
påpeget, skal den motiveres og plejes for at få lov til at
udfolde sig i lighed med andre sociale evner, se f.eks.
Autisme en gådes afklaring (1985) af Uta Frith.
15 Mest berømt er George Lakoffs undersøgelser af
de to dominerende diskurser i amerikansk politik,
den demokratiske og den republikanske. Begge
har, ifølge Lakoff, familien som grundmetafor,
men hvor førstnævntes udtryksmåder er bygget
op omkring nurturant parent morality er sidstnævntes
omdrejningspunkt strict parent morality. Se Moral Politics.
What Conservatives Know that Liberals don’t , 1996.