S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
oo g a n mm e l d ee l ss ee r<br />
s i d e [ 1 3 2 ]<br />
løse omgangsformer, men under overfladen<br />
lovreligiøse tro.<br />
I forhold til det fælles projekt om<br />
at påpege nogle uheldige tendenser i<br />
det danske åndsliv, virker Thomsens<br />
personlige beretninger om vækkelse, synd<br />
og tro uvedkommende, eller i al fald noget<br />
malplaceret efter først at have læst Stjernfelts<br />
mere filosofi- og kulturhistorisk orienterede<br />
essays. Ikke så meget på grund af Gud og<br />
kirken, men på grund af, at læseren skal læse<br />
så uforholdsmæssigt meget om Thomsens<br />
personlige gudsforhold, er det langt hen<br />
af vejen intimiderende at læse hans essays,<br />
specielt det sidste og suverænt længste (50 s.!)<br />
Pro Ecclesia. Dette fremstår som et forsvar for<br />
kristendommen, fordi denne er en civiliseret<br />
og en civiliserende religion, bl.a. fordi den<br />
i den danske (og foretrukne) form står for<br />
værdighed, essens, form og indhold og ikke<br />
mindst tradition og evighed, der jo er gode<br />
at have med sig i denne fragmenterede og<br />
negativt opbyggelige verden… Det samme (i<br />
henhold til negationsemnet) kunne være sagt<br />
bedre på den halve spalteplads. Thomsen<br />
har dog fine iagttagelser, og påpeger<br />
bestemt også negationens væsen, som den<br />
fungerer overfor (og indenfor) kirken. Men<br />
hvor meget er det lige, det fylder i forhold<br />
til avantgardismen (overskridelsen for<br />
overskridelsens egen skyld), negationen som<br />
attitude i det offentlige, endsige kunstens og<br />
kritikkens befindende anno 2005? Kirke og<br />
tro synes perifert i denne sammenhæng, der<br />
først og fremmest har offentlig karakter.<br />
Thomsen kommer dog også omkring<br />
flere emner, og der bliver fyret nogle spydige<br />
(og særdeles genkendelige og morsomme)<br />
bemærkninger af til de kunstere og andet<br />
godtfolk, der for alvorligt dyrker grænseoverskridelsesmetafysikken,<br />
men ikke ved-<br />
går sig positive (og opbyggelige!) værdier.<br />
Grundsynspunktet hos Thomsen forbliver<br />
moderat altmodisch og konservativt, med<br />
vægt på essens, balance, harmoni og ikke<br />
mindst formen, ”der skaber kunstens<br />
metafysiske betydningsoverskud” (sic). Og<br />
den gode kunst som den der ”rækker ud<br />
over sin tid”. Thomsen er lige lovlig afklaret<br />
med sig selv, livet og den kristlige evighed,<br />
hvilket også afspejles i hans transcendente<br />
kunstsyn. Det lader ofte til, at Thomsen<br />
sågar føler ynk for de i troens ro og salighed<br />
ikke-indviede, når han taler om ”pøplen”<br />
og ”sølle eksistenser”: Der er et ubehageligt<br />
strejf af hovmod, og en lille smule hellighed,<br />
over hans generelle skrivestil og mindre<br />
regibemærkninger. Dette ville han nok<br />
afvise på det klareste. Ikke desto mindre…<br />
Kritik af den negative opbyggelighed er en fin<br />
og original (og særdeles velskrevet!) bog alt<br />
taget i betragtning. Den overhængende fare<br />
for at forfatterene skulle falde i deres eget<br />
net, er åbenlys, for de er gudhjælpemig selv<br />
temmelig negative, ja ligefrem harme og<br />
til tider spottende. Men det bør man ikke<br />
kritisere dem alt for meget for, for så ender<br />
debatten blot i mudderkastning, hvilket jo<br />
ikke var hensigten med bogen. Forfatterne<br />
har fremlagt deres synspunkter, og de<br />
er originale og særdeles vedkommende;<br />
Thomsen og Stjernfelt har først og fremmest<br />
skrevet en debatbog, og denne består af<br />
essays. Derfor kan man heller ikke klantre<br />
dem for den personlige stil og alenlange<br />
anekdoter fra ungdommen, om end de til<br />
tider føles selvfede/selvhøjtidelige. Men<br />
bogen har aldrig prætenderet at være<br />
seriøs videnskablig forskning i traditionel<br />
forstand, om end to af Stjernfelts<br />
essays er idéhistorie på højt niveau og