S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 9 6 ] B j a r k e N i e l s e n økonomisk ulighed synes svær udelukkende at omskrive til kulturel ulighed. I kraft af denne fokusforskydning er der en tendens til at glemme, at tolerance, øget fred og lighed næppe sker af sig selv, når nogle af vilkårene bag lukkethed, konflikt, fattigdom, manglende rettigheder osv. ikke diskuteres. For det tredje risikerer denne symbolske forrang eller denne form for overdreven kulturalisme at blive et moralsk klassifikationsskema, der kommer til at se ned på alle de praktikker som ikke passer i dennes selvforståelse og verdensbillede (se også Žižek 1999, Carlbom 2003). Denne form for berigende kulturalisme glemmer at tage nogle af de økonomiske/sociale ulighedsmekanismer alvorligt, fordi dette synes svært at diskutere i en optik, der giver det symbolske forrang som udgangspunkt. Som Fraser (2000) har påpeget, forskydes det, hun kalder ulighedsproblemet, ofte til at være et spørgsmål om kulturel (symbolsk) ulighed frem for materiel ulighed – og en væsentlig pointe er netop, at disse niveauer må sammentænkes. Det skal her indskydes, at det stadig er mere end vigtigt, at marginaliserede mennesker eller minoritetsgrupper gives mere rum og seriøs politisk repræsentation; at racisme, konflikter og ulighed modarbejdes. Problemet er, at diskursen omkring kultur som udelukkende kreativ, berigende og frisættende næppe får disse problemer til at forsvinde eller gør dem mindre uheldige hos de mennesker, der dagligt konfronteres med disse. I forlængelse heraf vil jeg først relatere problemet omkring fejring og berigelse til nogle af de spørgsmål og empiriske processer perspektivet synes at glemme omkring det givne – det materielle. Derefter vil jeg meget kort skitsere hvilken form for ’kulturel Anden’ dette perspektiv hylder. Det første spørgsmål, der kan stilles til et kulturelt berigelsesperspektiv, er følgende: Bliver verden virkelig mere globaliseret og i givet fald for hvem? ”Every time finance finds a new site of engagement we think the world is getting more global” (Tsing 2000, 140). “Alongside the emerging planetary dimensions of business, finance, trade and information flow, a ´localizing´, space-fixing process is set in motion. What appears as globalization for some means localization for others; signalling a new freedom for some, upon many others it descends as an uninvited and cruel fate” (Bauman 1998, 2). Globale processer er ikke kun kulturelt berigende, men finder sted inden for et felt af (blandt meget andet) økonomiske transaktioner og investeringer (virkelige såvel som spekulative), skiftende produktionssteder, stigende arbejdsløshed i ’Norden’ (tidligere kaldet ’Vesten’), en nærmest total afkobling af ’Syden’ (tidligere ’Den Tredje Verden’) i relation til global handel og masse emigrationer og immigrationer (se f.eks. Arrighi 1994, Friedman 2003a, Cheah 1998, Mann 2001, Sklair 2001, Carlbom 2003). I et kulturelt hyldestperspektiv er det med andre ord svært at celebrere nogle af disse processer. Men så længe man forbliver inden for de sikre vægge af symbolsk idealisme nødvendiggøres en diskussion af nogle af de parallelle effekter af globalisering ikke.
De fleste folk (globalt set) er lokale i modsætning til globale, idet de næppe flyver verden tynd eller immigrerer. Mindre end 2% af verdens befolkning er jævnligt på farten (Friedman 2002, 33). Etnonationalisme, segregering og enklavisering er stigende mange steder i modsætning til ideerne om kreative kulturelle hybriditetsdannelser (Carlbom 2003, Wieviorka 2003, Wikan 2002). Den såkaldte globalisering – i økonomiske termer – finder i udpræget grad mest sted i ’Norden’ og i Østasien. Handel og investering er opadgående både indenfor og imellem disse regioner alt imens ’Syden’ synes at være frakoblet. Den globale handel og investering sker for 90% vedkommende indenfor ’Norden’ (inkl. Japan og de østasiatiske Tigerlande) (Mann 2001, 55). Skellet mellem rig og fattig er vedvarende både i forhold til en Syd-Nord akse og indenfor disse respektive områder. For at give et eksempel: i 1999 var gennemsnitsindkomsten pr. indbygger i tidligere Tredje Verdens lande 4,6 % af gennemsnitsindkomsten pr. indbygger i udviklede verden. Det er næsten nøjagtigt det samme som i 1960, hvor det var 4,5 % (Arrighi 2003, 4, se også Gill 1994). I forlængelse heraf synes det mindst ligeså nødvendigt at italesætte denne polarisering, som det er at tale om idealet om den globale landsby hyldet i et berigende kulturalismeperspektiv. Det er den ene side af sagen; der er andre ting på spil i en (strukturel) global verden end kulturel berigelse. En anden side af sagen er, at berigelsesperspektivet tenderer mod at hylde en ny form for kosmopolitisk multikulturalisme (Friedman 2003, 16, Cheah 1998B, Lasch 1996). En del af rationalet er, at kulturel viden og kulturelle produkter fremmer diversitet og kreativitet: ’ R i g t i g ’ o g ’ f o r k e r t ’ k u l t u r Igennem folks forbrug (både forstået som konsumption og tilskrivning af mening) af sådanne kulturelle repræsentationer opstår blandingen af kultur. Ideelt set udvides folks erfarings- og forståelseshorisont herigennem, hvorfor det skal ses i relation til kongstanken om kulturel berigelse. Overordnet set hviler et berigelsesperspektiv på et brud med den form for antropologi, der beskæftiger sig med kultur som levet, som mening, som praksis, hvorfor det nærmere (ufrivilligt) kommer til at støtte sig til en anden kulturopfattelse. Forudsætningen for akkumulationen af kulturel forskel er en substantialisering af kultur, en re-essentialisering og reifikation. Reifikation betyder i denne sammenhæng, at f.eks. identitet eller kultur gøres til det der forklarer handling, frem for det, der selv skal forklares. Altså at identitet eller kultur løsrives fra dets sociale produktion og dets sociale processer, at det kommer til at stå for sig selv, tingsliggjort og forklarende. Med andre ord er det celebrerende perspektiv afhængigt af selv samme æstetiske og objektivistiske syn på kultur, som perspektivet definerer sig selv i modsætning til og forsøger at modarbejde (Cheah 1998, Friedman 2002). Altså arven fra modernismen og nationalromantikken i form af ordnede, homogene kategorier. I forlængelse heraf hviler tolerancen i en kosmopolitisk multikulturalisme på en anden logik end den gængse opfattelse: “Liberal ‘tolerance’ condones the folklorist Other deprived of its substance – like the multitude of ‘ethnic cuisines’ in a comtemporary megapolis; however, any ‘real’ Other is instantly denounced for its ‘fundamentalism’, since the kernel of Otherness resides in the regulation of jouissance: the ‘real Other’ is by definition ‘patriarchal’, ‘violent’, never the Other of ethereal wisdom and charming customs” s i d e [ 9 7 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24:
P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26:
N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28:
så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30:
at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32:
egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34:
efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36:
stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38:
B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40:
ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42:
af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44:
I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 45 and 46: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 47 and 48: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95: i stor udstrækning binær; det glo
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124: i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126: I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128: forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130: dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132: en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134: Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136: metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138: forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140: Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?