S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 1 2 ] P a w H e d e g a a r d A m d i s e n fagligt, så vil jeg sige det på denne måde: Filosoffen har brug for idéhistorikeren til at relativere de domme, som filosoffen nødvendigvis må fælde over fortidens filosoffer og tænkemåder. Omvendt, så har idéhistorikeren brug for filosofien for ikke at forfalde til historisk positivisme og metodefjendtlighed. Det er mit håb for det nye fællesinstitut, at overvejelser som disse – i form af en åben og ligeværdig dialog og udveksling af synspunkter – vil komme til at præge samarbejdet de to grupperinger imellem. Jeg håber endvidere, at bolden – med dette mit ydmyge og på mange måder utilstrækkelige bidrag – er givet op til at indlede denne tiltrængte dialog. Der er – i en ikke-utilitaristisk forstand – brug for begge fag, der ved gensidig påvirkning og samarbejde, som jeg ser det, kun vil fremstå som styrkede og mere handlekraftige i en tid, der skriger på kritisk, humanvidenskabelig refleksion. Noter 1 Denne artikel er en skriftlig udgave af en forelæsning, som jeg holdt i Filosofisk Studenterkollokvium (F- S-K) i efteråret. Jeg takker for den diskussion og de kommentarer, som forelæsningen afstedkom, selvom de ikke har haft den store betydning for artiklens nærværende udformning. 2 MacIntyre 1968 [1966], 4 3 Se Amdisen 2004 4 Man har til tider med reference hertil ligefrem talt om – dog nok en smule i spøg – Institut for Kontinental Filosofi (Idéhistorie) og Institut for Angelsaksisk Filosofi (Filosofi) ved Aarhus Universitet. Denne spøgefulde opdeling er det dog svært – under alle omstændigheder i aktuelt regi – at lokalisere i virkelighedens verden. 5 Schanz 1992, 13 6 Sløk 1968, 40-41 7 Rorty 1995 [1984], 49 8 Man kunne med rette i denne sammenhæng anklage idéhistorikeren for relativisme eller endnu værre metodologisk nihilisme. 9 Skinner 1988, 233 10 Skinner 1988, 287 Litteratur: Amdisen, Paw Hedegaard (2004): Idéhistorie? – På sporet af idéhistorisk(e) metode(r) hos Arthur O. Lovejoy og Quentin Skinner (speciale), Århus. MacIntyre, Alaisdair (1968 [1966]): A Short History of Ethics, London. Rorty, Richard (1995 [1984]): ‘The historiography of philosophy: four genres’ Philosophy in History – Essays on the historiography of philosophy (red.) Rorty, R., Schneewind, J. B. et al., Cambridge, 49-75 Schanz, Hans-Jørgen (1992): ’I anledning af 25 års jubilæet: Om instituttets historie’, Jubilæumsskrift - 25 års idéhistorie (red.) Sandra Hansen et al., Slagmark, Århus 1992, 9-29. Skinner, Quentin (1988): ‘A reply to my critics’ Meaning and Context (red. Tully, James), Cambridge, 331- 87 Sløk, Johannes (1968): Hvad er idéhistorie?, København
Q u e n t i n S k i n n e r Introduktion I 1969 fik den engelske idéhistoriker Quentin Skinner (f. 1940), efter at den var blevet afvist mange andre steder, optaget og udgivet sin banebrydende artikel ’Meaning and Understanding in The History of Ideas’ i det anerkendte tidsskrift History and Theory. Artiklen var – i lighed med eksempelvis Michel Foucaults L’archéologie du savoir, der udkom samme år – et skarpt opgør med traditionelle måder at skrive tænkningens historie på (herunder bl.a. Arthur O. Lovejoys analytiske metodeforståelse). Skinner forsøgte i sin nu efterhånden klassiske artikel at argumentere for, hvad han mente var, en mere historisk og kontekstualiserende tilgang til ideernes historie, der også skulle inddrage indsigter fra den angelsaksiske ’dagligsprogsfilosofi’ – primært Austin og Searles talehandlingsteori og Wittgensteins overvejelser om sproget som en flerhed af konventionsstyrede sprogspil. Siden H v a d e r i n t e l l e k t u e l h i s t o r i e ? den ’klassiske’ formulering fra 1969 har Skinner forsøgt at forfine og udvikle sin idéhistoriske metodeforståelse i en lang række metodologisk-teoretiske artikler, men han har også forsøgt at omsætte disse mere metodologisk-abstrakte overvejelser til konkret idéhistorisk praksis, hvilket bl.a. har givet sig udslag i en kortlægning af den tidligt moderne politiske tænkning (Hobbes, Machiavelli m.v., se eksempelvis oversigtsværket The Foundations of Modern Political Thought, Vol. I-II). Som et led i temasektionen har Semikolon med forfatterens venlige tilladelse valgt at bringe en oversættelse af en kort tekst, som Skinner skrev i 1985 i forbindelse med en rundbordsdiskussion i tidsskriftet History Today, hvor han kortfattet og pædagogisk skitserer sin metodologiske tilgang. Teksten er naturligvis ikke udtømmende i forhold til det omfattende metodologiske forfatterskab, som Skinner s e m i k o l o n ; å r g 5 , n r. 1 0 , 2 0 0 5 [ s . 1 3 - 1 6 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4: Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6: i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8: I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10: ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11: that we can remain in a state of pr
Page 15 and 16: politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18: M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20: Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22: millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28: så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30: at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64:
metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66:
meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68:
men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70:
H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72:
E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74:
E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76:
”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78:
forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80:
fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82:
spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84:
der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86:
hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88:
mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90:
Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92:
et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94:
nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96:
i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98:
De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100:
no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102:
der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104:
Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106:
D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116:
i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118:
og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120:
har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122:
tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124:
i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?