S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 2 4 ] interessant, at Hegels og Schopenhauers respektive hovedværker udkommer samtidigt (og på samme forlag – Gyldendal). Historisk set var de også samtidige. Filosofisk set synes de derimod noget inkompatible. Schopenhauer giver i VVF både direkte og indirekte en hård medfart til Hegels filosofi. Idet de herrer ikke blot var samtidige, men også en overgang sammesteds knytter der sig en interessant anekdote til deres forhold. Da Schopenhauer efter mange års venten fik mulighed for at holde en foredragsrække over sit hovedværk på Berlins universitet, fandt han det kun passende at skemalægge den samme dag og tid som professor Hegel skulle foredrage over et af sine større værker. Resultatet var, at så godt som ingen mødte op til Schopenhauers timer, der siden blev droppet i utide. Måske har det noget at sige til den aktuelle interesse for og forskning i tysk idealisme. Hegel er her den absolutte stjerne, der bliver vendt, drejet og hyldet både på skrift og til seminarer. Sådan var det også i samtiden, og Schopenhauer profeterer i sin indledning, at han af samme grund aldrig vil blive populær eller forstået på universiteterne, hvor ”det forkerte og dårlige [gør] sig alment gældende.” Så længe Hegels tanker er dominerende i tiden synes det at forblive Schopenhauers skæbne og vilje at være underdog og misforstået. Paradoksalt er det dog, at dele af Schopenhauers tankegods lever i bedste velgående, blot ikke med ham selv som mediator. Nogle af tidens umådeligt populære tænkere som Wittgenstein, Kierkegaard og Nietzsche havde alle en enorm respekt og selvhævdet fagligt udbytte af at læse Schopenhauer. Deres tanker er nok så populære for deres prægnans og alvor. Nøjagtig sådanne betegnelser og yderligere roser tildelte disse forfattere deres inspirator Schopenhauer. ”En filosofi, hvor man mellem siderne ikke hører tårerne, skrigene og tænderklapren og den frygtelige larm fra det gensidige myrderi, er ikke nogen filosofi”. Man tør spørge: Lukker den danske filosofiske universitetsverden ørerne for denne frygtelige larm? Hvorfor dyrkes Ånden hellere end Viljen? - Stefan Gaarsmand Jacobsen Machiavelli, republikaneren Diplomaten og tænkeren Niccolò Machiavellis hovedværk – Drøftelser af de første ti bøger hos Titus Livius (Discorsi) – er nu udgivet på dansk. Her afsløres den kyniske magttænker som republikaner af hjertet med forkærlighed for Roms republikanske storhedstid og øje for magtstridens samfundsmæssige konstans og gavnlighed. _________________________________ Niccolò Machiavelli: Drøftelser af de ti første bøger hos Titus Livius, uforkortet udgave oversat af Fritz Wolder, Helikon 2004, 512 sider, 398 kr. _________________________________ Fritz Wolder, manden bag forlaget Helikon, har i kølvandet på vigtige oversættelser som Giambattista Vicos Den nye videnskab (1997), Max Stirners Den Eneste og hans ejendom (1999) og nyoversættelsen af Machiavellis Fyrsten (1998/2004) kastet sig over et dristigt og tiltrængt projekt. En oversættelse af Niccolò Machiavellis egentlige hovedværk Drøftelser (Discorsi), der, som alle andre skrifter af den florentinske diplomat – undtagen bogen om Krigskunsten (Dell’arte della guerra), som i øvrigt er Wolders næste oversættelsesprojekt – først udkom posthumt i 1531.
I Drøftelser lancerer Machiavelli i form af en kommentar til den romerske historikers Titus Livius’ bog om den romerske republiks grundlæggelse og forfald sit syn på, hvad det er, der gør en republik til en levedygtig størrelse. Parallelt med argumentationsgangen i det nok mere kendte hovedværk Fyrsten (Il Principe) forsøger Machiavelli at opregne de forholdsregler og dygtigheder, som en levedygtig ’statsdannelse’ må være i besiddelse af. Men hvor argumentationen i Fyrsten af indlysende grunde var bundet op omkring netop fyrsten og fyrstens dygtig-hed, så er argumentationen i Drøftelser henvendt til dem, der styrer en republik. Sandheden var og er, at Machiavelli, som da også tjente republikken Firenze i perioden fra 1498- 1512, var republikaner af hjertet. Hvorfor han i Drøftelser gør sig overvejelser over, hvorledes man opretholder en levedygtig, folkelig republik og holder fyrsterne fra døren (ironisk er det, at Fyrsten og Drøftelser langt hen af vejen er skrevet sideløbende). De konkrete råd, han giver til republikkens embedsmænd, adskiller sig ikke fra de råd han i Fyrsten giver til fyrsterne. Det drejer sig bl.a. om – hvis nødvendigt – at sætte ’statens’ opretholdelse over alle andre hensyn (det er her beskyldningerne om politisk kynisme stammer fra!). Dette, mener Machiavelli, lader sig i særlig grad gøre i en republik, hvor den almene interesse må stå over individuelle hensyn og en særlig republikansk ethos (virtù) må gøre sig gældende. Machiavelli kommer her i forlængelse af den romerske tradition til at stå som et vigtigt bindeled til mere moderne republikanisme, som vi kender den fra bl.a. USA. Nyere forskning har da også peget på denne forbindelseslinje (P. G. A. Pocock). Men også w w w . s e m i k o l o n . a u . d k Rousseau – den franske republikanismes filosofiske ophavsmand – var velbevandret i Machiavelli, republikaneren. Et andet vigtigt princip, som Machiavelli slår fast i Drøftelser er magtstridens samfundsmæssige konstans og gavnlighed (se også min artikel i Semikolon årg. 4, nr. 9). Hvor der i samtiden var enighed om, at interne uenigheder i en ’statsdannelse’ ubetinget var et onde, så argumenterer Machiavelli i Drøftelser for, at det netop var interne uenigheder – klassekamp, fristes man til at kalde det – som gjorde den romerske republik til en så succesrig størrelse, som den vitterligt var: ”Jeg siger altså, at det forekommer mig, at de, som fordømmer stridighederne mellem aristokraterne og plebejerne, retter deres kritik imod det forhold, der var den vigtigste årsag til, at Rom bevarede sin frihed […] De tager heller ikke i betragtning, at der i enhver stat er to forskellige stemninger, den ene folkets, den anden de stores, og at alle de love man vedtager til gavn for friheden, er udsprunget af uenigheden mellem dem […]” (s. 59). Man kunne pege på mange andre spændende detaildiskussioner i Drøftelser – bogen er i det hele taget, hvilket nyere forskning har accentueret (bl.a. Quentin Skinner), et hovedværk i de politiske ideers historie, som fortjener fornyet opmærksomhed og grundig granskning. Dels for at undgå verserende mytologier om Machiavelli som den moderne statsvidenskabs skaber eller den kyniske magtmanipulations mestertænker. Dels pga. den fornyede aktualitet, som Machiavellis republikanisme kan have i en postmoderne tidsalder, hvor store oplysningsmoderne ideologier som liberalisme og socialisme synes at have spillet fallit i forhold til en s i d e [ 1 2 5 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24:
P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26:
N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28:
så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30:
at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32:
egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34:
efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36:
stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38:
B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40:
ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42:
af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44:
I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52:
P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54:
O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56:
eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58:
P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60:
S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62:
søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64:
metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66:
meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68:
men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70:
H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72:
E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123: i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 127 and 128: forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130: dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132: en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134: Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136: metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138: forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140: Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?