S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 8 6 ] T h o m a s W i b e n styret begreb indlejret i sproglige og sociale konventioner 13 . Etisk tænkning I modsætning til de ’moralske’ metaforer om grænser, styrke og autoritet synes metaforerne om empati, identifikation og rummelighed derimod at kvalificere sig som etiske i kraft af deres fokus på beskyttelsen af selvet og den individuelle ageren. Metaforen om identifikation indebærer en helt anderledes synsvinkel end eksempelvis metaforen om moralsk autoritet, hvor synsvinklen tager sit udgangspunkt i et normbaseret begreb om lydighed. I modsætning hertil konstitueres identifikationsmetaforens synsvinkel på et individuelt plan, hvor to subjekter forholder sig til hinanden i kraft af det mentale anlæg for empati. Empatien etablerer genkendelsen, men spørgsmålet er så, hvad man genkender ud fra. Genkender man ud fra kulturelt kodede normbegreber, der ved deres distinkte udformning netop kan sikre en genkendelse inden for en gruppe, men som måske derved afskærer andre karakteristika i at træde frem som adækvate pejlemærker for genkendelse og indlevelse? Eller genkender man i højere grad efter kendetegn, der befinder sig på et niveau, hvor de kulturelle koder endnu ikke er blevet indstiftet? Et niveau der, i mangel af bedre, kan kaldes alment menneskeligt, og hvis referencepunkt er følelsen af et selv forankret i en form for kropslighed. I og med at indlevelsesevnen som udgangspunkt 14 ikke er afhængig af en gruppebaseret normtænkning, falder den inden for den etiske skematik, hvor synsvinklen om opretholdelsen af ’den andens livsvej’ vejer tungere end hensynet til kollektivets fortsatte beståen. ’Den andens livsvej’ er ligeledes udgangspunktet for rummelighedsmetaforen. Synsvinklen er igen individbaseret. Den ligger hos ’den andens’ mulighed for bevægelighed forstået som frihed til at agere og udtrykke sig. Dermed ikke sagt, at der ingen grænser findes. Der vil altid være en grænse. Det essentielle spørgsmål er bare ud fra hvilke kriterier, man sætter den. Metaforikken om indlevelse og rummelighed indikerer et grænsebegreb, der er defineret ud fra en beskyttelse af individets livsvej og følelsen af et selv, hvorimod grænsemetaforen, i det øjeblik den kombineres med metaforerne om styrke og autoritet, implicerer en synsvinkel baseret på håndhævelsen af normen med kollektivets sikring for øje. Pointen er altså ikke, at det er umuligt at forholde sig etisk i kraft af en grænsemetafor, eller omvendt at moralsk ræsonneren ikke kan indeholde en rummelighedsmetaforik. Derimod er argumentet, at kombinationen af metaforerne om indlevelse, identifikation og rummelighed indebærer en synsvinkel, der eksisterer på basalt individorienteret niveau, hvilket ikke er tilfældet for kombinationen af grænse, styrke og lydighedsmetaforerne, som tilsammen konstituerer gruppens synsvinkel. Konklusion Jeg har i denne artikel forsøgt at påvise, hvordan divergerende mentale opfattelsesmønstre om etik og moral aflejrer sig i forskellige former for metaforik. Kombinationen af bestemte metaforer peger på væsensforskellige begrebsmønstre, der samlet er medstrukturerende for det, vi kalder en etisk eller moralsk overbevisning, hvilket semantisk konsoliderer den perspektivrige teori om distinktionen
mellem etik og moral fremført af Per Aage Brandt og videretænkt af Mads Storgaard Jensen. Afslutningsvis forekommer en metodisk refleksion måske påkrævet. Går der, som undersøgelsens konklusion indikerer, en om ikke lige så i hvert fald sammenhængende linje fra måden, hvorpå man strukturer og begrebsliggør sine observationer og meninger om verden til indholdet af disse ytringer? Eksempelvis er det paradoksalt, at politikere fra højrefløjen benytter sig af metaforer, der udspringer af en kollektivt orienteret moralopfattelse, mens venstrefløjspolitikernes metaforstruktur er rundet af en mere eller mindre individbaseret etik. Tyder det på, at valget af metaforer er tilfældigt? Hertil kan man sige, at pointen i dette arbejde ikke kan opsummeres i det idiosynkratiske standpunkt om, at måden man taler på, er identisk med det, man mener. Men når det er sagt, kan man sige, at flere empiriske undersøgelser peger på, at valget af metaforer ingenlunde er tilfældigt 15 , hvilket vel kan siges at ligge i naturlig forlængelse af den kognitive metaforteoris ontologiske grundtese om, at metaforen først og fremmest er et mentalt fænomen, nemlig en betydningsoverførsel fra et mentalt domæne til et andet. Den måde, vi opfatter verden på – at vi er opretstående væsner med et indre og et ydre og med et for og bag etc. – skaber grundlaget for vores basale begrebsdannelse og dermed for vores måde at sprogliggøre verden på. Denne begrebsliggørelse har efter al sandsynlighed et universelt tilsnit, idet vi alle deler de samme biologiske grundbetingelser, men på et højere diskursivt plan deles vandene selvsagt, i og med at divergerende M e t a f o r e r o g e t i k diskursive overbevisninger aflejrer sig i distinkte sproglige strukturer, der alle gør brug af de samme grundlæggende metaforsystemer, men kombinere dem på forskellig vis. Etik og moral kan altså ikke reduceres til formen af de ytringer, der artikulerer dem, men empiriske undersøgelser tyder på, at valget af metaforer er medstrukturerende for måden, hvorpå ens etiske og moralske overbevisning hænger sammen. s i d e [ 8 7 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24:
P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26:
N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28:
så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30:
at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32:
egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34:
efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85: hensynet til kollektivets generelle
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124: i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126: I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128: forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130: dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132: en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134: Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136: metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?