S E M I KO L O N - EgernInc

spørgsmålet om, hvorvidt livserfaring kan
danne grundlag for en moral:
Interviewperson A: Ja erfaring synes jeg altså
er et dårligt ord der. Jeg hører altså i det et forsøg
på at kvantitere det kvalitative; altså bevæge sig
fra fordringen ind i spekulationen, og derfor vil jeg
sige, at det ikke er det samme (indlæring og erfaring
– red.). Fordringen lyder og kan enten adlydes eller
forkastes.
Den første del af citatet rummer igen
metaforen om moralske grænser, i
og med at den gør brug af både en
beholderskematik, og de primære metaforer
FORANDRING ER BEVÆGELSE,
og MENTALE TILSTANDE ER
FYSISKE LOKALITETER, hvorved det
bliver muligt at bevæge sig fra fordringen ind i
spekulationen. Fordringen og spekulationen
er metaforiseret som to distinkte fysiske
lokaliteter og beholdere, man kan
bevæge sig imellem, hvis man skifter
sindstilstand. Derigennem opstår MORAL
ER GRÆNSER metaforikken, hvor
spekulationen er et sted udenfor grænsen,
hvor man ikke ved, hvor vejene fører hen, i
modsætning til i fordringen hvor der kun er
en vej, der fører et bestemt sted hen, nemlig
til det rette etiske valg.
I den anden del af citatet italesættes
MORAL ER AT ADLYDE metaforen
igennem fordringen som en absolut
størrelse. Det er i sig selv moralsk at
adlyde fordringen, og derved tilsvarende
umoralsk ikke at gøre det. Metaforerne
forbindes via en indbyrdes logik, der siger,
at spekulationen er et sted, hvor MORAL
ER AT ADLYDE ikke er gangbar, idet der
her er flere veje at vælge imellem, 5 hvorimod
fordringen udpeger det domæne, hvor der
kun er en vej, fordi her gælder MORAL ER
M e t a f o r e r o g e t i k
AT ADLYDE metaforikken.
Indlevelse
Mens interviewperson A og B brugte
metaforerne om moralske grænser og
moralsk autoritet i alt 23 gange, blev de
af interviewperson C og D kun benyttet
3 gange. For dem var det primært to andre
metaforer, der viste sig gennemgående. Den
første drejer sig om fænomenet empati.
Empati kan defineres som evnen til at
indleve sig i andres sindstilstand og derved
forsøge at føle som dem (Gallese 2002).
Interessant nok aflejrer denne emotionelle
og delvist kognitive funktion sig også
i sproglige strukturer, hvor den kædes
sammen med begreberne genkendelse og
identifikation, hvorudfra der kan etableres
en empatisk følelse. Denne metaforstruktur
var at finde 8 gange hos interviewperson C
og D, mens den ikke blev anvendt af det
andet interviewpar:
Interviewperson C: Jeg tror ikke folk ville
kunne tage den debat (flygtningedebatten – red.) på
de præmisser, den har været debatteret de sidste par
år, hvis man viste menneskene bag. Jeg tror det ville
være slut, for hvis man viste de menneskeskæbner,
som man diskuterer i medierne og som bliver ekskluderet
enten politisk, socialt eller økonomisk af
debatten eller konsekvenserne af den lovgivning, der
bliver formuleret, så ville folk… så tror jeg ikke
på, at folk ville gå med til de stramninger, der bliver
lavet. (…) Der ligger et menneskeligt spørgsmål, og
der ligger noget menneskelig identifikation under alt
det, som jeg mener, man holder nede.
Det er primærmetaforen AT VIDE ER
AT SE, som f.eks. ligger bag udtryk som
jeg ser, hvad du mener, eller jeg kan ikke få øje
på din pointe, der strukturerer metaforikken
i dette citat. Når det siges, at hvis man viste
s i d e [ 8 1 ]