S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
s i d e [ 8 4 ]<br />
T h o m a s W i b e n<br />
divergens i brugen af metaforer, når talen<br />
faldt på etik og moral. Højrefløjspolitikerne<br />
anvendte primært metaforer om grænser,<br />
styrke og autoritet, mens repræsentanterne<br />
fra venstrefløjen brugte metaforer om<br />
empati, indlevelse og rummelighed.<br />
Spørgsmålet er så, hvordan man kan forstå<br />
denne forskel.<br />
Per Aage Brandt, og siden Mads<br />
Storgaard Jensen, har formuleret en<br />
semiotisk inspireret teori om diskrepansen<br />
mellem etik og moral 12 , der med fordel<br />
kan relateres til mine analyseresultater i<br />
samspil med den kognitive metaforteoris<br />
hovedtese om, at de metaforer vi bruger,<br />
er strukturerende for måden, hvorpå vi<br />
erkender og fortolker verden.<br />
Adskillelsen mellem etik og moral<br />
bunder i det forhold, at et subjekt kan have<br />
to forskellige fremtrædelsesformer. Det<br />
kan fremstå enten som et selv, der betegner<br />
følelsen af at have et indre selv, der føles<br />
uforanderligt, hvad der udtrykkes ved det<br />
personlige pronominen mig, eller det kan<br />
fremstå som et jeg, hvad der betragtes som<br />
fælles; et jeg blandt mange andre jeger.<br />
Selvet er det indre - jeget det udvortes, der<br />
fremtræder fælles som f.eks. et medlem af<br />
en gruppe. I den første form er subjektet<br />
først og fremmest et individ, der for-<br />
holder sig til sig selv eller et andet individ.<br />
I den anden kategori derimod er subjektet<br />
medlem af en kategori, f.eks. forskellige<br />
former for fællesskaber – nationale, religiøse,<br />
kulturelle osv., som primært forholder sig til<br />
andre kategorier.<br />
Etikken tager udgangspunkt i selvet,<br />
der er kendetegnet ved en skrøbelighed.<br />
Den skal ses i sammenhæng med en generel<br />
modvilje mod enhver skade, der kan<br />
påføres subjektet. I sidste instans hænger<br />
det sammen med det basale ønske om ikke<br />
at dø, men en pragmatisk realisering af etik<br />
forpligter sig dog i lige så høj grad på en<br />
opretholdelse af den andens individuelle<br />
ageren og frihed, idet disse størrelser er<br />
konstituerende for følelsen af selvet. Etisk<br />
hjælp udføres altså alene af bekymring for<br />
den andens situation; ikke med belønning<br />
for øje. Formuleret således af Per Aage<br />
Brandt:<br />
”Det etiske grundforhold er relationen<br />
mellem et individuelt, dødeligt subjekt og et<br />
andet subjekt, som forholder sig ”etisk”, når<br />
det udelukkende forholder sig til det førstes<br />
livsvej.” (Brandt 1996, 25)<br />
Moralen derimod begynder ved jeget.<br />
Dermed er moral orienteret mod subjekternes<br />
indbyrdes velfærd i en gruppekontekst,<br />
hvilket gør, at en interaktion mellem to<br />
subjekter kan betragtes som moralsk, hvis<br />
der er lighed i værdiudvekslingen subjekterne<br />
eller grupperne imellem. På denne måde<br />
har moral at gøre med kollektivets eller<br />
gruppens regler, der eksisterer for at<br />
bevare ligevægten inden for kollektivet<br />
eller alternativt imellem to kollektiver. Det<br />
drejer sig altså om konsensus inden for<br />
en normskematik. En norm kan defineres<br />
som en standard for, hvornår noget er for<br />
meget, tilpas eller for lidt, og netop derfor<br />
er normer uundgåelige for social praksis,<br />
idet enhver vellykket værdiudveksling<br />
samtidig implicerer subjekternes gensidige<br />
anerkendelse af hinandens normer. Således<br />
kan udvekslinger give anledning til regler for<br />
god og dårlig opførsel, og i forlængelse heraf<br />
har moral oftest at gøre med vedligeholdelse<br />
af love og normer. Netop derfor ligger der<br />
en potentiel konflikt mellem den etiske og<br />
den moralske normativitet, hvis hensynet<br />
til den enkeltes velfærd kolliderer med