S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 8 4 ] T h o m a s W i b e n divergens i brugen af metaforer, når talen faldt på etik og moral. Højrefløjspolitikerne anvendte primært metaforer om grænser, styrke og autoritet, mens repræsentanterne fra venstrefløjen brugte metaforer om empati, indlevelse og rummelighed. Spørgsmålet er så, hvordan man kan forstå denne forskel. Per Aage Brandt, og siden Mads Storgaard Jensen, har formuleret en semiotisk inspireret teori om diskrepansen mellem etik og moral 12 , der med fordel kan relateres til mine analyseresultater i samspil med den kognitive metaforteoris hovedtese om, at de metaforer vi bruger, er strukturerende for måden, hvorpå vi erkender og fortolker verden. Adskillelsen mellem etik og moral bunder i det forhold, at et subjekt kan have to forskellige fremtrædelsesformer. Det kan fremstå enten som et selv, der betegner følelsen af at have et indre selv, der føles uforanderligt, hvad der udtrykkes ved det personlige pronominen mig, eller det kan fremstå som et jeg, hvad der betragtes som fælles; et jeg blandt mange andre jeger. Selvet er det indre - jeget det udvortes, der fremtræder fælles som f.eks. et medlem af en gruppe. I den første form er subjektet først og fremmest et individ, der forholder sig til sig selv eller et andet individ. I den anden kategori derimod er subjektet medlem af en kategori, f.eks. forskellige former for fællesskaber – nationale, religiøse, kulturelle osv., som primært forholder sig til andre kategorier. Etikken tager udgangspunkt i selvet, der er kendetegnet ved en skrøbelighed. Den skal ses i sammenhæng med en generel modvilje mod enhver skade, der kan påføres subjektet. I sidste instans hænger det sammen med det basale ønske om ikke at dø, men en pragmatisk realisering af etik forpligter sig dog i lige så høj grad på en opretholdelse af den andens individuelle ageren og frihed, idet disse størrelser er konstituerende for følelsen af selvet. Etisk hjælp udføres altså alene af bekymring for den andens situation; ikke med belønning for øje. Formuleret således af Per Aage Brandt: ”Det etiske grundforhold er relationen mellem et individuelt, dødeligt subjekt og et andet subjekt, som forholder sig ”etisk”, når det udelukkende forholder sig til det førstes livsvej.” (Brandt 1996, 25) Moralen derimod begynder ved jeget. Dermed er moral orienteret mod subjekternes indbyrdes velfærd i en gruppekontekst, hvilket gør, at en interaktion mellem to subjekter kan betragtes som moralsk, hvis der er lighed i værdiudvekslingen subjekterne eller grupperne imellem. På denne måde har moral at gøre med kollektivets eller gruppens regler, der eksisterer for at bevare ligevægten inden for kollektivet eller alternativt imellem to kollektiver. Det drejer sig altså om konsensus inden for en normskematik. En norm kan defineres som en standard for, hvornår noget er for meget, tilpas eller for lidt, og netop derfor er normer uundgåelige for social praksis, idet enhver vellykket værdiudveksling samtidig implicerer subjekternes gensidige anerkendelse af hinandens normer. Således kan udvekslinger give anledning til regler for god og dårlig opførsel, og i forlængelse heraf har moral oftest at gøre med vedligeholdelse af love og normer. Netop derfor ligger der en potentiel konflikt mellem den etiske og den moralske normativitet, hvis hensynet til den enkeltes velfærd kolliderer med
hensynet til kollektivets generelle regler. Diskrepansen mellem den etiske og den moralske dom ekspliciterer Per Aage Brandt på denne måde: ”De implicerede normer er slet og ret ”måder”; de er ikke motiverede på anden måde end som gruppens kendetegn. De danner tilsammen – som normsæt – en moral, og denne moral bærer indholdet i enhver moralsk dom. Mens en etisk dom søger at afgøre, hvorvidt en handling har hjulpet eller skadet en anden (S1), søger en moralsk dom i stedet at afgøre, hvorvidt en handling – ofte den samme – svarer til den ”måde”, S2 forventes at gøre en ting på, når S2 skal opretholde sin binding til gruppen {S}. Mens den etiske dom altså er fornuftsbaseret, og altså maksimalt og stærkt motiveret, er den moralske dom blot normbaseret og derfor minimalt og svagt motiveret, men i stedet ”kodet” af de mere eller mindre automatiserede systemer, gruppen genkender sine medlemmer ud fra. Etikken er for så vidt motiveret, mens moralen er arbitrær.” (Brandt 1996, 26) Moralsk ræsonneren Metaforikken vedrørende grænser, styrke og autoritet kan inden for de ovennævnte begrebsdefinitioner anskues som moralsk ud fra den betragtning, at de alle tematiserer opretholdelsen af og ligevægten indenfor et kollektiv. Når metaforerne om moralske grænser og moralsk styrke kombineres, kan resultatet være et opfattelsesmønster, hvor det i sig selv er moralsk at ’fastholde’ en grænse for acceptabel opførsel af hensyn til de normer, der definerer et givent kollektivs berettigelse og fortsatte beståen. Derved bliver en individuel stillingtagen forankret M e t a f o r e r o g e t i k i en beskyttelse af selvet nedprioriteret til fordel for en kategoritænkning, hvor subjektet fremstår som et generisk jeg defineret ud fra sit medlemskab af fællesskabskategorien. Kollektivet træder hermed frem som det samlende begreb, hvorudfra jegets handlinger vurderes, og i og med at et hvilket som helst fællesskab kun kan træde frem på baggrund af den grænse, der definerer det - ellers ville forskelsløsheden herske - bliver opretholdelsen af grænsen i en fællesskabstænkning essentiel i en sådan grad, at den bliver ophøjet til at være moralsk. Bevarelsen af den interne ligevægt er på den anden side konstitueret af en tænkning i normer. En sikring af den interne ligevægt i en gruppekontekst skaber som regel et givent normsæt, der dikterer acceptabel opførsel i kraft af et begreb om det fælles bedste, der udspringer af en forestilling om en for fællesskabets trivsel nødvendig balance. En sådan moralsk skematik fordrer også en grad af lydighed, hvilket skaber metaforen om moralsk autoritet, hvorved det i sig selv bliver moralsk at adlyde eller overholde de givne normer, ud fra hvilke kollektivet er defineret. Dette lydighedsbegreb kan for eksempel gælde overfor en transcendental instans i religiøse fællesskaber eller blot være betinget af et autoritært hierarki som en militær organisation, hvor det jo netop bliver anset for umoralsk at nægte at adlyde en ordre. Men hvor eller hvordan man definerer grænsen, eller hvilken norm en autoritet skal repræsentere for at kvalificere sig som en moralsk autoritet, forekommer arbitrært, som Per Aage Brandt også pointerede. Det svinger i takt med den social- og idehistoriske udvikling, hvilket placerer moral som et primært diskursivt s i d e [ 8 5 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24:
P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26:
N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28:
så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30:
at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32:
egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124: i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126: I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128: forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130: dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132: en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134: Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?