S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s e m i k o l o n ; å r g . 5 , n r. 1 0 , 2 0 0 5 , [ s . 4 8 - 5 0 ] J a c o b O r q u i n K o g n i t i v e f o s s i l e r i I d é h i s t o r i e Idéhistorie har som disciplin fuldstændig forsømt at skabe sig en metodologisk basis. Grundlæggende spørgsmål om disciplinens forskningsobjekter, disse såkaldte ideer, synes at være en for længst overstået diskussion, men dette er muligvis ganske ufortjent. Det foreslås her, at ideerne ontologisk set er at sammenligne med en slags kognitive fossiler, og at fraværet af en idéhistorisk metode alene skyldes fravalg og ikke ideernes beskaffenhed. Hvad er idéhistorie? Spørgsmålet blev besvaret af en vis Johannes Sløk sidst i tresserne hvor Institut for Idéhistorie også blev oprettet. I samme åndedrag blev spørgsmålet om disse ideer også besvaret; ideer er noget overindividuelt, som lever et liv i kulturen, kunsten og religionen, og idéhistorikeren har, formelt set, adgang til disse ideer takket været menneskets skriftlige overleveringer. Altså står der kun tilbage at bedrive denne idéhistorie. Dette er formentlig grunden til, at man som ny og håbefuld studerende på Idéhistorie kan høre undervisere formane om, at idéhistorie skam ikke har nogen metode. Metode er for de mindre fine fag, såsom fysik og jura, og ikke noget man bør gå op i, når man har med sandheden at gøre. Denne alt for fornemme størrelse afdækkes nemlig ikke af metodiske bestræbelser, men kun af åndens ophøjede søgen, hvortil der kræves intet mindre end idéhistorisk næse! Efter sådan en historie går der mindst et par år, før man igen tør stille spørgsmålet, om idéhistorie virkelig ikke har nogen metode? Denne gang får man svaret, at der skam er masser af metode, faktisk er der metodologisk pluralisme, og det står hver mand frit at finde sin metode i undersøgelsen af det idéhistoriske. Men i mellemtiden er også det idéhistoriske blevet problematisk, og der findes tilsyneladende ingen anden udvej end at foretage sit et eller andet. At skrive sine opgaver, og håbe på at stilen og emnet ligger indenfor hvad censor mener, er idéhistorie. Læringen af idéhistorie bliver således til en form for trial and error, hvor det ikke er muligt på forhånd at afgøre, om man har ramt ved siden af. Kun gennem en iterativ hovedværkslæsning kan man gøre sig håb om at forstå det idéhistoriske, en proces der vel at mærke bør gentages til den dag, hvor man står med en kandidatgrad, og spørgsmålet ikke længere er relevant. Men hvad ville det egentlig kræve at besvare spørgsmålet om idéhistorisk metode og de dertil kommende spørgsmål, som f.eks.
hvad en idé egentlig er for en størrelse? Kan det virkelig passe, at de idéhistoriske lektorer ikke er kompetente nok til at besvare dette spørgsmål, eller har deres undvigende adfærd en helt anden begrundelse? Nærværende artikels beskedne forhåbning er at kunne opridse en simpel skitse til besvarelsen af et sådant spørgsmål, og måske endda give et bud på, hvor en besvarelse ville kunne findes. Selve diskussionen om ideernes beskaffenhed er langt hen ad vejen ikke særlig århusiansk. Mestendels er den foregået i udlandet, hvor bl.a. idéhistorikere som Quentin Skinner har forsøgt at besvare spørgsmålet. Selv samme person leverede, i selv samme periode som institut for idéhistorie blev oprettet, et opgør med Arthur Lovejoys måde at bedrive idéhistorie på, som eksemplificeret i The Great Chain of Being (1936). Skinner kritiserede Lovejoy, hvis position i øvrigt mindede en hel del om Sløks, for at opfatte ideer som overindividuelle størrelser, der lod sig bære af det enkelte individ. Ifølge Skinner fandtes der ingen sådanne overindividuelle ideer løsrevet fra den enkelte tænker og forfatter, og han opfattede det som en stor metodologisk fejltagelse at beskæftige sig med sådanne hypostaseringer (Skinner 1969). I Skinners regi er idéhistorien blevet til intellektuel historie (cf. Pagden 2001), og spørgsmålet om ideernes beskaffenhed findes til dels besvaret og af ringe relevans. Men i Århus bedriver man antageligt idéhistorie efter den Sløkske tradition, og spørgsmålet om ideernes ontologi må her antages at være ganske reelt. Hvad ville der imidlertid kræve at give en rimelig og måske endda videnskabelig K o g n i t i v e f o s s i l e r i I d é h i s t o r i e afklaring af ideernes beskaffenhed? Formentlig ikke mere end en skelen til andre fagdiscipliner, som allerede er beskæftiget med spørgsmål af lignende natur. Et beskedent bud kunne være kognitionsforskningen, som i årevis har arbejdet videnskabeligt med tanker, bevidsthed, sprog, emotioner etc. Ikke at det er særlig sandsynligt, at århusiansk idéhistorie nogen sinde skulle finde interesse i kognitionsforskningen, endsige som andet end en historisk variabel, men det er dog rimelig sikkert, at der ville være noget at hente for dem, der ønskede en afklaring af det idéhistoriske objekt; ideerne. I modsætning til hvad visse filosoffer har forestillet sig om det kognitive felt, er der ikke bare tale om reduktionistisk materialisme eller metafysisk realisme eller hvad man nu vælger at kalde det, men discipliner, der arbejder målrettet mod, på en videnskabelig basis, at afklare spørgsmålene om ovennævnte emner. Et udgangspunkt kunne f.eks. være Merlin Donalds arbejde, som bl.a. omhandler forholdet mellem menneskets bevidsthed og den form for ekstern hukommelse, vi i så udstrakt grad benytter os af. Donald har arbejdet med at kortlægge forholdet mellem disse eksogrammer og bevidstheden, der modsat hjernens egen biologiske hukommelse, er tilgængelig for andre bevidstheder til andre tider og steder. Sådanne eksogrammer kunne f.eks. være tekster eller billeder, eller andre former for hukommelsessystemer; kalendere, ure eller computerens harddisk. Fælles for alle disse eksogrammer er, at de forudsætter en bestemt form for bevidsthed for at kunne anvendes korrekt, en bevidsthed som synes at være særlig veludviklet hos mennesket. s i d e [ 4 9 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4: Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6: i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8: I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10: ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12: that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14: Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16: politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18: M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20: Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22: millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28: så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30: at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 45 and 46: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 47: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100:
no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102:
der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104:
Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106:
D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116:
i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118:
og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120:
har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122:
tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124:
i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?