S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 2 8 ] J o n R o s t g a a r d B o i e s e n Carnap både definerer, hvad der skal forstås ved meningsfuldt sprog, og hvad den filosofiske metode skal være, nemlig logisk analyse af sproget – samt får afvist en anden filosof, nemlig Heidegger, da denne ikke lever op til den filosofiske metode, Carnap ser som definerende for filosofien. 6 Ikke meget har ændret sig grundlæggende i den analytiske filosofi siden Carnap skrev dette problemskrift. Teknikken er selvfølgeligt blevet forbedret en del – ingen vil således i dag holde sig til den af Frege udviklede førsteordensprædikatslogik. Rigtige filosoffer bruger nu om dage todimensional modal semantik! Men grundlæggende synes den filosofiske indstilling at være den samme: Den filosofiske metode er én gang for alle fundet, selvom det selvfølgeligt er muligt at laver forbedringer og raffineringer af denne. Men grundlæggende handler filosofien om logisk analyse af sproget, hvilket muliggør at filosofien bliver en videnskab som andre videnskaber, og kan udfylde sin rolle som begrebsafklarer i den store samlede enhed, videnskaben (for der er, når alt kommer til alt, kun én sådan) udgør. En lignende ambition om videnskabelighed ligger i vore dages anden store tanke om den filosofiske metode – neurofilosofi. Jeg benytter mig af denne – Patricia Churchlands (Churchland 1986) – betegnelse i mangel af bedre, for hvad jeg vil have fat på er bredere, end hvad hun betegner med termen. Hvad jeg taler om, er den bevægelse indenfor store dele af bevidsthedsfilosofien (philosophy of mind) og kognitionsvidenskaben (cognitive science), ifølge hvilken vi nu – endeligt! – i kraft af vore forbedrede scanningsteknikker er i stand til at få svar på de spørgsmål, filosofferne har tumlet med i så mange år, men som de ikke har kunnet komme videre med, da de ikke havde de tekniske redskaber – hjernescannere – der skulle til. Et eksempel på en sådan tankegang, der dog ikke er formuleret eksplicit neurofilosofisk, finder vi i dette tidsskrifts nr. 8 i Dennis Nørmarks artikel ’Humanisme ind på humaniora!’. Heri argumenterer Nørmark for, at ”humaniora er en farce”. Det er humaniora, ifølge Nørmark, fordi humaniora ikke handler om, hvad humaniora burde handle om, nemlig mennesket, men i stedet handler om tekster. Det gør, at man ifølge Nørmark på humaniora kan mene hvad som helst, da virkeligheden ikke sætter nogen begrænsninger på de tåbelige synspunkter. Jeg vil lade den detalje ligge, at Nørmark med sine mildest talt overfladiske læsninger af Hobbes, Rousseau, Freud, Foucault og Marx på paradoksal vis synes at bekræfte denne påstand, 7 og i stedet lade Nørmarks artikel stå som et eksempel på, hvad jeg betegner neurofilosofi. 8 For Nørmark at se skyldes humanioras bedrøvelige tilstand, at humaniora har overtaget den rolle middelalderens præster havde med at bekæmpe videnskaben og fremskridtet. Ifølge Nørmark burde humaniora være i stand til at udlede nogle samlede forestillinger om mennesket til brug for politiske beslutninger, men gør det ikke, da humanioras ypperstepræster vogter nidkært over deres tekster og retten til at fortolke dem på alle mulige og umulige måder. Hvad Nørmark her overser er, at han hermed gør sig selv til ypperstepræst. I lighed med middelalderens præster, der havde deres sandhed direkte fra Gud, og derfor mente at kunne tillade sig at slå hårdt ned på alle meningsafvigere, mener Nørmark
at have retten til at slå hårdt ned på alle fortolkninger, der går hans neurofilosofiske imod, da han har sin sandhed direkte fra Videnskaben. Lad ligge at hævdelsen af faste og sikre sandheder må betegnes som en dogmatisme, der ikke har meget med videnskabelig tænkning at gøre. Rigtigt uhyggeligt bliver det, når Nørmark begynder at ville lade disse sandheder være bestemmende for politikken (næsten som det åbenbarede ord i middelalderen!). Nørmark skriver: ”Jeg mener ikke, at humaniora skal spytte politiske holdninger ud på baggrund af deres undersøgelser, for den slags er ikke videnskabeligt, men de skal skabe en ordentlig videnskab om mennesket, som kan danne baggrund for politiske beslutninger og bidrage til almindelige mennesker forståelse af det menneskelige vilkår.” Den slags er forsøgt før. Ifølge Hannah Arendt er netop denne videnskabeliggørelse af politikken, hvad der karakteriserer totalitære stater som Hitlers Tyskland eller Stalins Sovjetunion. (Arendt 1968) Her mente man netop at kunne komme ud over politikken og demokratiet med alt dets ævl og kævl, fordi man funderede sit styre i en videnskabelig forståelse af henholdsvis de racemæssige love for nazismens vedkommende eller klassekampens logik for stalinismens. Også her havde man ifølge disse ideologier at gøre med Videnskaben, der således hævdede sig over politikken med alle dens meninger og snak. At Nørmark bygger på denne totalitære logik viser sig, når han argumenterer for, at menneskerettighederne skal begrundes videnskabeligt. Dette bliver man nødt til op imod ”humanioras tekstanalytikere [der vil] reducere de politiske fremskridt til fortolkninger.” Med sandheden åbenbaret A g a i n s t M e t h o d ! af Videnskaben, kender Nørmark vejen mod lyset! Og alle, der har en anden mening end Nørmark, er en gang forvrøvlede humanister. Hvad der skal ske med dem, har Nørmark endda også et bud på: ”Så længe humaniora har ideologiske og politiske blokeringer, der forhindrer dem i at opgive idealet om ’det tomme menneske’ er institutionen imidlertid ikke meget værd i et samfundsmæssigt perspektiv, og man bør derfor yderligere beskære den. Måske reducere institutionen til godt og vel 1/4.” Til trods for Nørmarks overstående advarsler om at sammenblande videnskab og politik har vi her et klokkeklart politisk udsagn: Retter humaniora ikke ind efter videnskabens generallinje, skal det elimineres! Man kunne jo stilfærdigt indvende, at fremskridtet ved at leve i moderne retsstater med ytringsfrihed og demokrati netop er muligheden for at have forskellige syns/ punkter og fortolkninger, og at politikken netop – ideelt set – består i en samtale, hvor disse synspunkter udveksles i forsøget på at nå en form for enighed; og at der netop ikke er ét synspunkt, der har ret til at diktere de andre udryddet, hvis de ikke makker ret. Og man kunne sågar argumentere for, at ”almindelige mennesker” har evnen til selv at forstå det menneskelige vilkår, der er deres eget – uden først at behøve at gå til videnskaben for at få det udlagt. Men Nørmark står langt fra alene og er primært udvalgt, fordi artiklen nu stod i dette tidsskrift, og ikke burde forblive ukommenteret. Blandt neurofilosoffer 9 er det almindeligt at finde synspunkter af typen, at nu (eller rettere: altid lige om lidt) ved vi tilstrækkeligt meget om hjernen til, at vi kan sige, hvordan det hele i virkeligheden er, s i d e [ 2 9 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4: Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6: i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8: I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10: ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12: that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14: Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16: politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18: M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20: Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22: millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27: så synes den alligevel i høj grad
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80:
fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82:
spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84:
der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86:
hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88:
mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90:
Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92:
et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94:
nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96:
i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98:
De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100:
no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102:
der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104:
Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106:
D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116:
i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118:
og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120:
har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122:
tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124:
i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?