S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 2 6 ] række spørgsmål af politisk-filosofisk karakter. Fritz Wolders fine oversættelse giver nu de fleste muligheden for denne fornyede opmærksomhed og granskning, hvorfor vi må være ham yderst taknemmelig. Han har desuden udstyret sin oversættelse med en Forbemærkning, der veloplagt sætter Drøftelser på plads i forhold til Machiavellis øvrige forfatterskab og historisk-biografiske kontekst. For dem, som kan lide extras er oversættelsen – udover et økonomisk noteapparat - udstyret med Henvisninger til Titus Livius og andre klassiske kilder, Drøftelserne in nuce (udvalgte highlights), et kort over Italien anno 1500, en Tidstavle 1469-1532, en kortfattet Bibliografi og et Navneregister. Alt sobert og sagligt udført. Helt uden forbehold må det anbefales, at man straks – hvis de politiske ideers historie og aktualitet overhovedet interesserer én – gakker ud i den nærmeste bogcafé og køber sig et eksemplar. Gør klar til granskning! - Paw Hedegaard Amdisen Hertel & co. presser den kulturradikale citron Det moderne gennembrud spøger stadig her 124 år efter, Georg Brandes påbegyndte sin forelæsningsrække om den moderne litteratur i 1871. En række litterater med professor Hans Hertel i spidsen behandler i nærværende antologi tiden op til og omkring år 1900 kompetent, og forsøger mere eller især mindre vellykket at drage paralleller til nutidens såkaldte kulturkamp. _________________________________ Hans Hertel (red.): Det stadig moderne gennembrud – Georg Brandes og hans tid set fra det 21. århundrede, Gyldendal 2004, 320 sider, 298 kr. _________________________________ Med støtte fra Politiken-Fonden og Gyldendal som udgiver har Hans Hertel til denne antologi fundet en god håndfuld litterater og æstetikere fra Københavns Universitet til at skrive om det moderne gennembruds mænd og deres tankers betydning i dag. Med enkelte undtagelser ligner det et hyldestskrift til Brandes og kulturradikalismen, som bevægelsen noget senere blev døbt. I sit forord lægger Hertel ud med at gøre de politiske mål med bogen klart. På de godes side har vi Brandes som eksponent for en oplysning og modernitet med rødder tilbage til Den franske Revolution. Dennes progressive ideer om frihed, fornuft og demokrati er i det 20. århundrede blevet støttet af radikale intellektuelle, arbejderbevægelsen og videnskabens folk samt kosmopolitter og anti-nationalister som Søren Mørch og den tyske globaliseringsguru Ulrich Beck. På den anden side har vi anti-modernisterne, de reaktionære, nationale, nyliberale (!) og fremmedfjendske. Her finder vi diverse religiøse fundamentalister såsom de iranske ayatollaher, jødiske fanatikere, amerikanske kreationister og danske tidehvervspræster (!) samt N. F. S. Grundtvig, Harald Nielsen, Ronald Reagan, Margaret Thatcher, Anders Fogh Rasmussen, Per Stig Møller, Ralf Pittelkow og Ulla Dahlerup. Hertel skyder med kulturradikalt spredehagl, og mange bliver ramt af hans vildskud. Heldigvis højnes niveauet betragteligt efter det polemiske forord. Samme Hertel stiller i kapitel 1 en spændende og oplysende diagnose af det danske samfunds
forandringer fra 1870 til 1900. Han kommer ind på mange aspekter af det politiske og kulturelle liv med hovedstrømninger som industrialisering, urbanisering, sekularisering, demokratisering, professionalisering og internationalisering som hovedakser. Også folkeoplysningen organiseret i Studentersamfundet (1882) og Folkeuniversitetet (1899) behandler Hertel. I sin iver efter at potensere arbejderbevægelsens betydning for oplysningen af danskerne kommer han dog til at tillægge den en betydning, den ikke havde: ”Fra 1870’erne begyndte også arbejderbevægelsen at opbygge sin ’modkultur’ og ’modoffentlighed’ med sin egen selvbevidste oplysningsbevægelse.” (32-3) I virkeligheden var det ikke arbejderbevægelsen, men unge universitetsfolk i byen og højskolefolk på landet, der spillede absolut førsteviolin i oplysningsarbejdet, mens arbejderne først fik deres eget program omkring stiftelsen af AOF i 1924. Ud over disse historiske unøjagtigheder forfalder Hertel desværre også, ligesom i forordet, til en misvisende og unuanceret historieskrivning, der på anakronistisk vis trækker lige linjer mellem Det moderne Gennembruds kulturkamp og situationen i dagens Danmark. Han tager udgangspunkt i Herman Bangs beskrivelse fra 1904 af ”kløften mellem på den ene side hovedstadens ’aandelige Frisyn’ og på den anden side den selvfølende ’jydske Bevægelse’ og grundtvigianismen”, og fører den uden betænkeligheder, støttet af den lige så skråsikre Henrik Dahl, frem til dagens Danmark: ”Her har vi grundlaget for den kendte kulturkløft der kan følges op gennem det 20. århundrede med stadig nye protestbevægelser: Landbrugernes Sammenslutning og Bondepartiet i 30’rne og w w w . s e m i k o l o n . a u . d k under besættelsen, hadet til 30’rnes radikale modernisme – kaldet ’kulturbolsjevisme’, hadet til Poul Henningsen helt op i 60’erne, kunstfondopgøret og rindalismen [i] 1965, de populistiske højrebølger fra Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet i 70’erne frem til Dansk Folkeparti siden 90’erne.” (45). Af Dahls og Hertels kulturradikale spredehagl bliver den nuværende regering naturligvis også ramt. Med Dahls ord: ”I den Fogh-Kjærgaardske variant er den [kulturkampen] dog ekstremt urealistisk og udsigtsløs, fordi den vil bevare den tekniske side af vores civilisation, men føre dens tænkning tilbage til før oplysningstiden.” (46). Hele højrefløjen i folketinget er altså anti-moderne, oplysningsfjendske og nationalistiske. En overraskende konklusion, når man tænker på Venstres historiske rolle med dets kamp for demokrati i provisorietiden, støtte til folkeoplysningen på højskolerne og nuværende internationale udsyn gennem bl.a. EU. Problemet med Hertels historieskrivning er, at han gør det samme som hovedfjenden Søren Krarup. De skriver begge en idealistisk historie, hvor ideer om modernitet, oplysning og kulturradikalisme bevæger sig gennem tiden som uforanderlige størrelser. Mens Krarup ser kulturradikale spøgelser overalt, sætter Hertel et fordomsfuldt lighedstegn mellem grundtvigiansme, anti-modernisme, fremmedhad, højredrejning og modstand mod oplysning. Hertel bliver heldigvis mere lødig, når han beskæftiger sig med sin egen metier, litteraturen. Han skriver vidende om Henrik Pontoppidans forhold til Brandes og Det moderne Gennembrud, og kommer med et (begrundet) udfald mod Krarup s i d e [ 1 2 7 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24:
P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26:
N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28:
så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30:
at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32:
egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34:
efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36:
stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38:
B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40:
ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42:
af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44:
I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52:
P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54:
O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56:
eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58:
P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60:
S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62:
søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64:
metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66:
meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68:
men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70:
H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72:
E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74:
E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124: i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125: I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 129 and 130: dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132: en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134: Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136: metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138: forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140: Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?