S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 3 0 ] J o n R o s t g a a r d B o i e s e n og hvordan samfundet i virkeligheden burde indrettes. På den måde ligger neurofilosofien i god forlængelse af den logiske positivisme – trods dens afstandtagen til hvad der betegnes som den analytiske filosofis sprogfetichisme – da begge deler ønsket om at omforme samfundet efter nye og mere rationelle, videnskabeligt funderede, principper. 10 Og her er vi fremme ved problemets kerne: Det centrale i tanken om den filosofiske metode, er et ønske om at udelukke noget andet; noget der ikke passer ind i ens forsøg på at kontrollere verden og tænkningen med sin metode. Selvom de fleste af vore dages analytiske filosoffer næppe har de store samfundsforandrende ambitioner og stiller sig tilfredse med som levebrødsfilosoffer at indgå i allerede etablerede diskurser, som disse kører i de filosofiske fagtidsskrifter – og således overlader de revolutionære ambitioner til neurofilosofferne – så trives udelukkelsen i bedste velgående, i form af hvad man betegner som meningsløst, fordi man ikke gider sætte sig i det. Derfor skal der herfra lyde et forsvar for den filosofiske pluralisme (og for den sags skyld pluralismen i øvrigt). Det er i kraft af, at vi beskæftiger os med ting, der er svære, vanskelige og langt fra vore vante tankesæt – ja, sågar til tider noget decideret sludder – at vi bliver i stand til at reflektere kritisk. Der er brug for et humaniora – og specielt et filosofi – der tør tænke nye tanker og udfordre vante tankestrukturer. Specielt i en tid, hvor Nørmarks meningsfæller søger at beskære og bekæmpe al den tænkning på humaniora, der ikke passer ind i deres forestillinger om videnskabelig og politisk rationalitet. Noter 1 Ja, titlen er direkte hugget fra Paul K. Feyerabends bog af samme navn – uden jeg dog derved vil tilslutte mig dennes synspunkter. 2 David Favrholdt er den eneste, jeg kan komme i tanke om, der tør det. Se Favrholdt 1999. 3 Man kan få den kætterske tanke, at det muligvis har noget at gøre med den professionalisering af filosofien, der har fundet sted, således at filosofien i dag udgør et erhverv. En del levebrødsfilosoffer ville således stå uden arbejde, hvis det en dag skulle lykkedes at løse alle filosofiens problemer! 4 Paradigmeeksemplet er naturligvis Descartes’ Discours de la Méthode (1637). 5 Man kunne naturligvis også nævne andre retninger, der har gjort krav på at være den filosofiske metode. Jeg har for eksempel slet ikke nævnt empirismen. Fænomenologien i visse varianter synes også at være et eksempel. Ja, sågar dekonstruktion er blevet forsøgt hævdet som en metode. Jeg skal yderligere gøre det forbehold, at når jeg skriver ’analytisk filosofi’, så er det en bestemt meget snæver forståelse af, hvad dette vil sige, som mange såkaldt analytiske filosoffer ikke ville passe ind i. Som eksempel kan nævnes hele den neopragmatiske bølge, hvor filosoffer som Putnam, McDowell, Brandom, Rorty, Michael Williams alle deres forskelle til trods dog synes at have så meget til fælles som, at de dårligt passer ind i det billede, jeg i artiklen forsøger at tegne af analytisk filosofi. Et billede, der til gengæld er mange – ja, måske endda hovedparten – af filosofferne i den angloamerikanske verden, der gerne – og med stolthed! – vil tilslutte sig som deres eget. 6 For en dybdegående diskussion af denne kontrovers, og den tidligere analytiske filosofis udvikling i øvrigt, se Friedman 2000. 7 For dette dog ikke bare skal stå som et fornærmende postulat, så lige et par antydninger: At hævde at Freud ikke skulle have blik for de destruktive sider ved menneskets naturlige driftsliv, eller at han og Rousseau ikke skulle have blik for civilisationens enorme fordele, synes absurd i en grad så påstandene nærmer sig uvidenskabelighed i deres dårlige, eller manglede, tekstlæsning og fortolkning. Påstandene om at ’socialismen’ (hvordan Nørmark så ellers definerer denne) skulle bygge på en idé om ’det tomme menneske’ synes ligeledes svagt underbygget, i hvert fald hvis Nørmark med ’socialisme’ mener noget sådant som Marx’ skrifter eller ’den faktisk eksisterende socialisme’. I Marx’ skrifter er der netop de steder, hvor det kommunistiske samfund skal
egrundes, henvisninger til menneskets natur, samt en generel påstand om videnskabelig indsigt i historiens love (hertil Arendt 1968). Endelig synes påstanden om Hobbes som den store forsvarer af den moderne naturvidenskab at få sig nogle alvorlige skud for boven i et studie af to af de forkætrede socialkonstruktivister: Shapin og Shaffer 1985. 8 Skønt Nørmark også synes eksemplarisk, hvad angår en tendens blandt neurofilosoffer til overfladisk læsning af den filosofi, man kritiserer. 9 Som jeg skal understrege er en idealtype, der langt fra passer på alle, der arbejder inden for hjerneforskning eller kognitionsvidenskaben. Men der er tale om synspunkter, der i større eller mindre grad er delt af mange indenfor feltet, og som Dennis Nørmark skal have tak for at formulere så krystalklart som tilfældet er i hans artikel. 10 For en udfoldelse af dette hvad angår den logiske positivisme, se Friedman 2000. A g a i n s t M e t h o d ! Litteratur: Arendt, Hannah (1968): The Origins of Totalitarianism, New York :Harcourt, Brace & World. Aristoteles (1954): Ethica Nicomachea, The Works of Aristotle translated by W. D. Ross, vol. IX, Oxford University Press, London Carnap, Rudolf (1932): „Überwindung der Metaphysik durch logische Analyse der Sprache“, Erkenntnis, Band 2, Felix Meiner, Hamborg, pp. 219-241. Churchland, Patricia (1986): Neurophilosophy: toward a unified science of the mind-brain, MIT Press, Cambridge, Massachusetts Descartes, René (1996): Discourse on the method and meditations on first philosophy, Yale University Press, New Haven Favrholdt, David (1999): Filosofisk Codex, Gyldendal, København Feyerabend, Paul K. (1975): Against Method: outline of an anarchistic theory of knowledge, NLB, London Friedman, Michael (2000): A parting of the ways: Carnap, Cassirer, Heidegger, Open Court, Chicago Hegel, G. F. W.(1964): Phänomenologie des Geistes, Sämtliche Werke Band 2, Friedrch Fromann Verlag, Stuttgart Nørmark, Dennis (2004): ’Humanisme ind på humaniora!’, Semikolon årg. 4, nr. 8, 43-47. Shapin, Steven & Shaffer, Simon (1985): Leviathan and the air-pump : Hobbes, Boyle, and the experimental life, Princeton University Press, Princeton, N.J. s i d e [ 3 1 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4: Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6: i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8: I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10: ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12: that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14: Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16: politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18: M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20: Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22: millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28: så synes den alligevel i høj grad
Page 29: at have retten til at slå hårdt n
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82:
spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84:
der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86:
hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88:
mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90:
Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92:
et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94:
nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96:
i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98:
De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100:
no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102:
der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104:
Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106:
D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116:
i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118:
og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120:
har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122:
tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124:
i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?