S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 4 0 ] B e r t e l N y g a a r d misforståede udsagn fra Geschichte und Klassenbewußtsein, at det centrale hos Marx ikke var denne eller hin substantielle tese, men metoden, forstået som det dialektiske totalitetsperspektiv i forbindelse med et konkret stof. (Lukács 1968) Som det fremgår, er denne anderledes materialistiske udvikling af tanken om en historisk metode uhyre ambitiøs, og den rummer selv indre paradokser. Ikke mindst synes den totalhistoriske horisont at fordre et niveau af teoretisk abstraktion, der bestandig vil true med at dreje den enkelte forskers blik bort fra det realhistorisk særegne. Det er nok også en medvirkende grund til, at Marx’ alternativ til historismen gennem de seneste årtier er blevet forladt til fordel for den ’sproglige vendings’ mangfoldige, men stort set altid åndrige og vanskeligt tilgængelige, teoretiske afskygninger. Hvis man igen vil tillade mig for en stund at se bort fra alle nuanceringer, betyder den udbredte sproglige og kulturhistoriske vending i historiefagets nyere udvikling, at man ikke længere læser et udsagn med henblik på nogen bagvedliggende mening, men alene for dets diskurs, og at man f.eks. afviser at betragte en samfundsgruppes handlingsmønstre som udslag af sociale klasseforhold, men i stedet ser dem i et ’væv’ af autonome betydninger. Diskurser og betydninger betragtes nu som særegne historiske eksistenser og praksisformer på en ny måde. De tilskrives en virkningsmåde, som er ganske deres egen. (Jvf. f.eks. Poster 1982, 149) Der kan næppe herske tvivl om, at denne fokus på sproglige og kulturelle træk repræsenterer en gunstig tilvækst, der giver nye muligheder for historiske indsigter. Den repræsenterer imidlertid også, trods de teoretiske vendinger, et ambitionsniveau for historisk erkendelse af realiteten, som er væsentligt lavere end det, både historisterne og Marx ønskede. Og heri består atter et centralt paradoks i forholdet mellem historicitet og undersøgelsesmåde. Når diskurser og kulturelle handlingsmønstre betragtes som autonome, kan man givetvis få øje på mange nuancer, som ville blive overset i idealistiske eller socialhistoriske sammenhænge. Den historiske specificitet kan dermed styrkes. Man risikerer imidlertid med samme bevægelse apriorisk at indlæse en bestemt opfattelse af ’tegnenes autonomi’, som i mange tilfælde ganske enkelt ikke er berettiget. I de tilfælde ender man med at erstatte ’tegnenes’ virkelige autonomi og særegenhed som historiske størrelser med den pseudo-autonomi, der består i en kontekstblind og ukyndig læsning. Dette gælder langt fra alle diskursive eller kulturhistoriske analysestrategier, men det består som en fare og en paradoksalitet ved det lavere historiske ambitionsniveau, der generelt vil være forbundet med en ’sproglig’ vending mod generalhistoriske hensigter. Disse korte og måske lidt vel fejende refleksioner lader os ikke tilbage med nogen nemme løsninger eller nogen kongevej til en virkelig historisk erkendelse. De skulle dog gerne give anledning til overvejelser for folk, der søger at begribe historiske emner. Jeg mener selv, at der står et delvis uindløst potentiale tilbage i traditionen fra den Marx, hvis standpunkt blev antydet kort længere oppe. Med udgangspunkt i den menneskelige praksis som en samfundsmæssig, men samtidig naturmedierende, historisk praksis, vil man efter alt at dømme kunne gøre en lang række af de indsigter og betragtningsmåder, som er udviklet gennem bl.a. diskursanalysen, frugtbare på en ny måde for forståelsen
af vores eksistens som historiske væsener. Dermed ville man sagtens kunne tilskrive ’tegnene’ en vidtstrakt autonomi, men ikke desto mindre søge at relativere denne autonomi ved at integrere tegn-analysen i en mere omfattende konceptualisering af den samfundsmæssige realitet som en differentieret enhed, som en flerdimensional totalitet. Dermed kan man efter alt at dømme arbejde sig et vigtigt skridt nærmere en genuint historisk metode, som er empirisk forpligtet, men undgår den rene empirismes faldgrube, og som er teoretisk formidlet, men undgår at forfalde til formale a priori’er. N o g l e t a n k e r o m e n h i s t o r i s k m e t o d e Litteratur Ranke, Leopold von (1824): ’Vorrede der ersten Aufgabe’, Geschichten der romanischen und germanischen Völker, Duncker & Humblot, Berlin Ranke, Leopold von (1965): Über die Epochen der neueren Geschichte: Vorträge vor dem König Maximilian II von Bayern gehalten, Wissenschaftliche Buchgesellschaft: Darmstadt Iggers, Georg (1997): Deutsche Geschichtswissenschaft, Böhlau, Wien Keylor, William (1975): Academy and Community: The Foundation of the French Historical Profession, Harvard University Press, Cambridge, Mass. Lukács, Georg (1968): Geschichte und Klassenbewußtsein, Luchterhand, Neuwied & Berlin Manniche, Jens Chr. (1981): Den radikale historikertradition. Studier i dansk historievidenskabs forudsætninger og normer, Universitetsforlaget i Aarhus Marx, Karl (1974): Den tyske ideologi, Rhodos, København Poster, Mark (1982): ‘The Future According to Foucault: The Archaeology of Knowledge and Intellectual History’, Dominick LaCapra et al. (1982): Modern European Intellectual History, Cornell University Press, Ithaca & London s i d e [ 4 1 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4: Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6: i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8: I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10: ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12: that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14: Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16: politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18: M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20: Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22: millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28: så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30: at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39: ehandler historien som ”døde fak
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92:
et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94:
nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96:
i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98:
De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100:
no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102:
der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104:
Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106:
D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116:
i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118:
og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120:
har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122:
tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124:
i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?