S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 2 2 ] Titlen på værket er meget forklarende for, hvad det er, der skal fremstilles. Verden er både forestilling og vilje. Begge beskrivelser er besværlige for tanken, for hvordan kan hele Verden subsummeres under to begreber, der synes kun knyttede til det menneskelige sind? Værket er opdelt i fire bøger og herunder 71 paragraffer. Den første bog behandler forestillingen og den anden viljen. På baggrund af hvad der i disse er udviklet, behandler tredje bog æstetikken og den fjerde etikken. I første omgang slår Schopenhauer fast, at mennesket selv anstiller verden for sig selv gennem ”Vorstellung”. Alt, hvad der for mennesket er virkeligt, er objekter sat af subjektet selv. Det gælder for alt lige fra solen og universet til menneskets egen krop. Hele denne verden kan beskrives systematisk, fordi den i alt, hvad der eksisterer kan begrundes tilstrækkeligt. Det foranstalter nødvendigheden af tid, rum og kausalitet, der er virkelige formgivere af verden, da de opfylder ”den tilstrækkelige grunds princip”. Bemærk dog, at disse anskuelsesformer hos Schopenhauer ikke kan tænkes adskilt fra bevidsthedens forestilling. Erfaringen er altså ikke en kilde til at erfare verdens grundstruktur og grundegenskaber, det er til gengæld bevidstheden selv. Derfor fremstår verden som værende ordnet og styret efter ”den tilstrækkelige grunds princip”. Schopenhauer godtager dog ikke denne ordnede og begrundede verden. Han siger et sted: ”En filosofi, hvor man mellem siderne ikke hører tårerne, skrigene og tænderklapren og den frygtelige larm fra det gensidige myrderi, er ikke nogen filosofi”. Der er noget andet på spil i verdens konstituering, nemlig Viljen, der ”underbyder” den begrundede forestillingsverden i sin egenskab af at være monistisk og have ”qualitates occultae” – dvs. at den er altomsluttende og uden nogen som helst begrundelse. Alt i verden, hvad end det er subjekter, objekter eller menneskelig bevidsthed og fornuft, er frembragt af viljen. Schopenhauer taler om objektificeringer af viljen i forskellige stadier – fra uorganisk stof som det mest basale til menneskets forstand og bevidsthed som det mest avancerede. Ligeså svært håndterligt begrebet vilje er som en metafysisk størrelse, ligeså omfattende en status får det i Schopenhauers filosofi. Der hæftes mange karakteristika på viljen, men vigtigst heraf er dens indre trang til kamp, dens blindhed og dens status af at være alene (heraf monistisk). Når den kæmper meningsløst mod og med sig selv, så bliver dette på én gang til skabelsen af hele verden og til dens trang til at destruere sig selv. Det er sådan vi skal forstå menneskets egoistiske trang til selvhævdelse og ”alles krig mod alle”. Hvordan der indenfor denne schopenhauerske metafysik kan tales om en etik, synes noget dunkelt. Når nu mennesket i sin helhed er skabt og styret af viljen, hvilken mening skulle det da give at opstille etiske normer for handling? Fjerde bog i VVF stiler alligevel imod en etik, men etik skal her ikke forstås som handlingsnormer i gængs forstand. Det er i menneskets forhold til den metafysiske vilje, dvs. hele verden inklusive dette menneske selv, at det etiske gennem en ”Verneinung des Willens” kan opnås. Bag dette sættes et telos i at nå til udfrielsen, Nirvana, der er en fornægtelse af ikke bare viljen, men livet og dette menneskes egen individualitet. Her er Schopenhauers udtalte inspiration fra hinduistisk visdom på færde, men bemærk, at den finder en vis hjemmel
i den kantiansk-inspirerede filosofi, der er gennemgående i VVF. Den tredje bog i VVF sigter på en æstetik, der kredser om samme problematik som spørgsmålet om det etiske. Hvordan skal det lykkes mennesket at unddrage sig viljen og blive fri af det slør den kaster over verden? Mødet med kunsten er det eneste, der som en begivenhed i denne verden, kan bringe mennesket i forglemmelse og ignorance overfor viljen, i det det glemmer sig selv. Derved kan der opnås en momentan interesseløshed i verdens tilstrækkelige begrundelse. Mennesket er dermed viljesløst og kan frigjort fra verdens elendighed skue ideen i den kunst, det møder, mens det møder den. Tærsklen for den gode læser Schopenhauer tager på én gang tilløb og forbehold i de tre forskellige indledninger, der alle er gengivet i oversættelsen. Det fordres af læseren, at han er bekendt med ikke mindre end hele Schopenhauers eget forfatterskab samt Kants ditto. Endvidere tilskyndes et kendskab til Platons hele filosofi og de indiske visdomsskrifter, Upashinaderne. Derefter skal værket gennemlæses mindst to gange (Anmelderen lever i øvrigt ikke op til kravene). På den baggrund regner Schopenhauer med at have afskåret sig fra en større læserskare, hvilket han ser sig yderst tilfreds med. I sin indledning forsøger Søren R. Fauth at råde bod på såvel Schopenhauers tilsyneladende modvilje overfor nye læsere som læserens manglende indsigt i Kant og øvrige stofområder. Dels er oversætterens indledning meget appetitvækkende. Den formår også i grove træk at vise en rød tråd gennem Schopenhauers forfatterskab, om w w w . s e m i k o l o n . a u . d k end den konsekvent forbigår den kraftige orientalske inspiration fra de indiske skrifter. Fauths vigtigste bedrift er dog de yderst fyldestgørende løbende noter til bogen. De sætter ind hver gang læserens forståelse måtte være på glat is pga. Schopenhauers mange krav til forudsat viden og forståelse. En dansk oversættelse uden en sådan oversætter- og kommentarpræstation syntes da heller ikke at være videre givtig for andre end en lille gruppe af særligt indviede. Schopenhauer og Hegel Efter rosen af Fauths præstation må man med rimelighed stille spørgsmålet: Hvem skal læse Schopenhauer i hans (hovedværks) helhed? Om end Schopenhauer skriver med en livlig og til tider næsten poetisk pen, så er værket meget akademisk i såvel sit emne som fremstillingen af det. Det må derfor også være tiltænkt et akademisk og universitært publikum. I så fald må udgivelsen siges at være en satsning på en fremtidig schopenhauersk revival, for lige nu er interessen på de større universiteter i Danmark ikke slående. Schopenhauer er fx ikke, til Søren R. Fauths erklærede frustration, på pensum i diverse filosofihistoriekurser. Modsat forholder det sig med Gadamer, Kant, Hegel og andre nyligt oversatte tyske filosoffer, der fylder meget på mangt et pensum. Særligt sammenligningen med Hegel fortjener lidt opmærksomhed, for hans hovedværk Åndens Fænomenologi udkom blot et par uger senere end Schopenhauers værk. Forskellen består i, at et stort universitært publikum længe har ventet på denne oversættelse, og at den vil blive læst på ethvert kursus i filosofihistorie. Fra mere end ét perspektiv er det s i d e [ 1 2 3 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24:
P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26:
N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28:
så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30:
at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32:
egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34:
efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36:
stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38:
B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40:
ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42:
af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44:
I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52:
P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54:
O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56:
eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58:
P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60:
S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62:
søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64:
metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66:
meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68:
men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70:
H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121: tænkning - må alliere sig med and
Page 125 and 126: I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128: forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130: dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132: en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134: Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136: metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138: forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140: Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?