S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 9 2 ] B j a r k e N i e l s e n skisma mellem rødder og vinger. Her skal debatten om kosmopolitisme ikke gentages (i en dansk sammenhæng skildrer Slagmark nr. 41 disse positioner grundigere og bedre end det ville være muligt her), men den er værd at have in mente i relation til, hvorledes en lignende debat tager sig ud netop i relation til globalisering og multikulturalisme. En hyldest af overskredne grænser og bevægelse, en afstandstagen til det partikulære – til lokale eller nationale tilknytningsforhold – hviler på en liberal kosmopolitisk arv. Essentialisme (ofte forstået som nationalisme) ses som en af vor tids dødssynder; det der klassificeres som lukket, indskrænket osv. ses som farligt og nærmest som en direkte trussel mod øget tolerance, lighed og fred, hvorimod globalisering og multikulturalisme ses som værende tolerant og fredsbærende i sig selv (Sahlins 1999, Shore 2000, Wagner 1998, Friedman 2002). Med andre ord er der tale om en organisering af denne debat, der artikuleres igennem binære ideologiske repræsentationer. Carlbom (2003, 45) har med et simpelt lille skema fanget hovedoppositionerne heri, hvorfor jeg kort vil bringe dette på banen: Multiculturalism Nationalism Cultural heterogeneity Cultural homogeneity Anti-racist Racist Anti-discrimination Discrimination Cultural enrichment Cultural conflicts Equal Unequal Respect Disrespect Open Closed Tolerance Intolerance De føromtalte vinger og rødder, her igennem klassifikationen af det gode i multikulturalisme og det onde i nationalisme, kan forsimplet fremstilles på denne måde. Det interessante i at stille det op på denne måde er netop, at det tydeligt fremstår, hvad der ses som værende reaktionært, tilbagestående og nærmest direkte forkasteligt (nationalisme og de dertil hørende associationer), og ikke mindst hvad der ses som værende den eneste farbare fremtidsvej i form af de positive associationer under multikulturalisme, specielt tankerne om lighed, tolerance og respekt. Men andre ord genartikuleres en sort-hvid optik, hvor gråzonerne udviskes i en binær repræsentation af verden. I det følgende kigger jeg først på dele af den berigende side, for derefter at kaste et mere kritisk blik på, hvad det er for en tolerance og globaliseringslæsning denne hviler på. Jeg vil understrege, at dette ikke skal læses som en entydig kritik af multikultur, eller de idealer, der forsøges fremmet – jeg er enig i idealernes værdi. Det er nærmere et forsøg på at diskutere nogle af de kritikpunkter, der har været rejst, når multikulturalisme i et ideologisk hyldestperspektiv bliver dominerende, og dermed på den ene side risikerer at se ned på folk, der ikke deler samme opfattelse, og på den anden side glemmer, at det materielle stadig har betydning. Globalisering og Berigelse – kultur med vinger og kultur på farten Udgangspunktet for et kulturberigende perspektiv er, at globalisering og multikulturalisme er fusionerede i et perspektiv, hvor kultur og globalisering dels ses som gode ting og dels ses som et udtryk for modstand mod det, der ofte forstås som tidens største syndere, nationalisme og majoritetskategorier (begge udtryk for essentialisme). Et iboende projekt er ofte, at opløses den
nationalistiske stavnsbundethed, det krampagtigt stationære, bliver verden mere fri og bedre – netop fordi førstnævnte ofte forstås som værende undertrykkende per se (Cheah 1998, Calhoun 2003, Bauman 1998). Der er altså tale om en form for frihedsperspektiv, hvor frihed er lig med bevægelse og berigelse. Baggrunden er, at i det der opleves som en globaliseret verden, giver det ikke mening at tale om ’lukkede’ eller afgrænsede lokaliteter eller for den sags skyld kulturer. Det, der i stedet bør hyldes, er så at sige bevægelsen og sammenblandingen. Hannerz har kaldt et sådant perspektiv for ”celebrationism” – efterfølgende kaldes det også et kulturberigende perspektiv: “Culture is a good thing, and cultural variety and change are also good things. […] Most people involved in cultural policy issues […] are probably habitual users of a celebrationist variety of culturespeak. […] they may be entirely convinced that it is the natural or at least more enlightened way of approaching cultural matters” (Hannerz 1999, 397-98). Rationalet findes i samlæsningen af multikulturalisme og globalisering. I dette perspektiv er der tale om en historieopfattelse, hvor globaliseringen af verden i stigende grad udvider menneskers måde at forestille sig selv og andre på (her er globalisering forstået som en ny ting i modsætning til et længerevarende historisk perspektiv, se f.eks. Arrighi 1994, Hirst & Thompson 1999, Wallerstein 1995). Hvis man trækker Andersons (1991) berømte tanke om det forestillede nationale fællesskab over i denne sammenhæng, kan man sige at forestillingen transformeres til en mulig ’langdistanceforestilling’. I ’ R i g t i g ’ o g ’ f o r k e r t ’ k u l t u r opkomsten af det forestillede nationale fællesskab spillede teknologiske virkemidler en afgørende rolle for institutionaliseringen af forestillingen om folket og nationen (igennem folkeoptællingens indplacering af folk i ’etniske kategorier’, og i institutionaliseringen heraf bl.a. gennem landkortet og museet). Ligeledes er nutidens teknologiske virkemidler ( medier, computere, tv, transport etc.) nogle af de vigtigste loci for distributionen af og forestillingen om forskellige berigende kulturer (Hannerz 1992, 246, Appadurai 1997). Ideen er, at verden mere og mere bliver ét sted i kraft af en konstant globaliseret cirkulation af kulturelle flows, der bevæger sig på tværs af nationale grænser; de kulturelle flows er transnationale. Flows forstås som henholdsvis ethnoscapes (mennesker), mediascapes (billeder), techoscapes (teknologi), financescapes (penge) og ideoscapes (forskellige ideer eller ideologier) (Appadurai 1990). I en berigelsesoptik er det transporten og kommunikationen af forskellige kulturelle flows – kulturelle rødder på vinger – der ændrer forestillingen og repræsentationen af verden til globaliseret frem for afgrænset, samtidig med at frihed og tolerance forøges i modstanden mod det nationale: Ideen er, at ”a global economy constituted by disjunctive flows offers greater resources for undermining the oppressive nationstate” (Cheah 1998a, 32). Ægteskabet mellem globalisering og multikulturalisme signalerer, groft sagt, muligheden for en generel nyvunden frihed: ”emancipatory cultural agency involves the outstripping of oppressive economic and political forces by cultural flux and activity. [It] implies that cultural stasis is a s i d e [ 9 3 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24:
P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26:
N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28:
så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30:
at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32:
egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34:
efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36:
stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38:
B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40:
ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124: i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126: I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128: forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130: dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132: en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134: Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136: metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138: forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140: Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?