S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
nationalistiske stavnsbundethed, det krampagtigt<br />
stationære, bliver verden mere fri og<br />
bedre – netop fordi førstnævnte ofte forstås<br />
som værende undertrykkende per se (Cheah<br />
1998, Calhoun 2003, Bauman 1998). Der er<br />
altså tale om en form for frihedsperspektiv,<br />
hvor frihed er lig med bevægelse og berigelse.<br />
Baggrunden er, at i det der opleves<br />
som en globaliseret verden, giver det ikke<br />
mening at tale om ’lukkede’ eller afgrænsede<br />
lokaliteter eller for den sags skyld kulturer.<br />
Det, der i stedet bør hyldes, er så at<br />
sige bevægelsen og sammenblandingen.<br />
Hannerz har kaldt et sådant perspektiv for<br />
”celebrationism” – efterfølgende kaldes det<br />
også et kulturberigende perspektiv:<br />
“Culture is a good thing, and cultural<br />
variety and change are also good things.<br />
[…] Most people involved in cultural policy<br />
issues […] are probably habitual users of a<br />
celebrationist variety of culturespeak. […]<br />
they may be entirely convinced that it is<br />
the natural or at least more enlightened way<br />
of approaching cultural matters”<br />
(Hannerz 1999, 397-98).<br />
Rationalet findes i samlæsningen af<br />
multikulturalisme og globalisering.<br />
I dette perspektiv er der tale om en<br />
historieopfattelse, hvor globaliseringen af<br />
verden i stigende grad udvider menneskers<br />
måde at forestille sig selv og andre på (her<br />
er globalisering forstået som en ny ting i<br />
modsætning til et længerevarende historisk<br />
perspektiv, se f.eks. Arrighi 1994, Hirst &<br />
Thompson 1999, Wallerstein 1995). Hvis<br />
man trækker Andersons (1991) berømte<br />
tanke om det forestillede nationale<br />
fællesskab over i denne sammenhæng, kan<br />
man sige at forestillingen transformeres<br />
til en mulig ’langdistanceforestilling’. I<br />
’ R i g t i g ’ o g ’ f o r k e r t ’ k u l t u r<br />
opkomsten af det forestillede nationale<br />
fællesskab spillede teknologiske virkemidler<br />
en afgørende rolle for institutionaliseringen<br />
af forestillingen om folket og nationen<br />
(igennem folkeoptællingens indplacering<br />
af folk i ’etniske kategorier’, og i<br />
institutionaliseringen heraf bl.a. gennem<br />
landkortet og museet). Ligeledes er<br />
nutidens teknologiske virkemidler ( medier,<br />
computere, tv, transport etc.) nogle af<br />
de vigtigste loci for distributionen af og<br />
forestillingen om forskellige berigende<br />
kulturer (Hannerz 1992, 246, Appadurai<br />
1997). Ideen er, at verden mere og<br />
mere bliver ét sted i kraft af en konstant<br />
globaliseret cirkulation af kulturelle flows,<br />
der bevæger sig på tværs af nationale<br />
grænser; de kulturelle flows er transnationale.<br />
Flows forstås som henholdsvis ethnoscapes<br />
(mennesker), mediascapes (billeder), techoscapes<br />
(teknologi), financescapes (penge) og<br />
ideoscapes (forskellige ideer eller ideologier)<br />
(Appadurai 1990).<br />
I en berigelsesoptik er det transporten<br />
og kommunikationen af forskellige kulturelle<br />
flows – kulturelle rødder på vinger – der<br />
ændrer forestillingen og repræsentationen<br />
af verden til globaliseret frem for afgrænset,<br />
samtidig med at frihed og tolerance forøges<br />
i modstanden mod det nationale: Ideen<br />
er, at ”a global economy constituted by<br />
disjunctive flows offers greater resources<br />
for undermining the oppressive nationstate”<br />
(Cheah 1998a, 32). Ægteskabet<br />
mellem globalisering og multikulturalisme<br />
signalerer, groft sagt, muligheden for en<br />
generel nyvunden frihed:<br />
”emancipatory cultural agency involves<br />
the outstripping of oppressive economic<br />
and political forces by cultural flux and<br />
activity. [It] implies that cultural stasis is a<br />
s i d e [ 9 3 ]