S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 7 6 ] R a s m u s N a v n t o f t rede fra deres første skoleår skal bedømmes ikke blot på deres faglige men også deres sociale kompetencer, en forestilling der går fint i spænd med at firmaer fremlægger det ene initiativ efter det andet i bestræbelsen på at skabe et bedre socialt og psykisk arbejdsmiljø, fordi man er blevet opmærksom på, at det ”hele” menneske giver det største afkast. Den praktisk-pragmatiske målestok, der i den økonomiske liberalismes navn i stadig stigende grad præger vores vestlige kultur, artikulerer en ekstremt humaniseret kultur, der står fremmedgjort over for alt det ikke-menneskelige, det ”guddommelige”, det poetiske - men også over for mennesket selv. Sandhed forstås ud fra et vidensbegreb, der identificerer viden med det praktisk anvendelige og nyttige, det der virker, og som noget i sig selv værdiløst. Mennesket er under humanismens og teknikkens åg fremmedgjort og isoleret i forhold til alt værende, og kan kun løses fra sin aktuelle nød gennem en genåbning af det spørgsmål, som ”Et brev om ’humanismen’” beskæftiger sig med, nemlig hvad er det humane og mere generelt, hvad er sandheden om det værende. Modsat humanismen udvikler Heidegger en konception af det humane, der ikke tænker mennesket ud fra dets selvberoende subjektivitet men ud fra dets nærhed til væren. Humanisme betyder her, at ”mennesket er væsentligt for værens sandhed, dog således, at det i overensstemmelse hermed ikke kommer an på mennesket som sådan.” Mennesket er det værende, for hvem væren kan træde frem, det væsen, der kan spørge til det værendes væren. I formuleringen ”det værendes væren” ligger et modspil til oplysningens/humanismens tendens til at lukke sig om og selv, til at hypostasere sig selv som den ”endelige løsning”; et modspil, der kommer til udtryk i Heideggers begreb om tænkning. Som filosoffen Th. W. Adorno afviser Heidegger, at tænkningen skal bindes til praksis ved at gøres operationel i forhold til denne. Tænkningen er mere oprindelig end en (kunstig) sondring mellem teori og praksis, eller som Adorno pointerer er tænkningen i sig selv en praksis. En ændring af måden at tænke på vil i sig selv også ændre praksis, selv om tænkningen ikke indehol- der forskrifter for en ændring af praksis. Det ”etiske” består i Heideggers tilfælde netop i, at først i det vi lærer at tænke, i det vi spørgende lader væren træde frem, bringes mennesket i samklang med sit væsen. Nu står det ikke uden videre til mennesket at nedbryde den teknologiske værensforståelse, for denne tolkning er ikke blot kommet i stand ved mennesket men ved væren, den måde det værende historisk viser sig på. Væren tildrager sig i historiens løb forskellige skikkelser, og udlægges i teknikkens og kapitalismens tidsalder som bestand, ressource eller råmateriale. Dog synes mennesket ved tænkende at stille værensspørgsmålet alligevel at kunne vinde et friere forhold til den teknologiske værensforståelse. Det åbnende eller befriende ligger i at betænke den eksisterende forståelse af det værende: det humanistiske, det teknologiskes grund eller væren: det slet og ret andet, det værende kunne være. Heideggers konceptionen af tænkningen som en spørgende åbenhed over for det værendes fremtrædelse artikulerer en
forståelse af tænkningen og sandheden, som vi har sværere og sværere ved at tillægge værdi i vores kultur, men også en forståelse der ret beset burde være immanent i en demokratisk kultur med rødder i oplysningstraditionens mantra om oplysning for oplysningens egen skyld; det vil sige den fundamentale åbenhed og spørgen der er sit eget formål, fordi sandheden har en værdi i sig selv hinsides dens umiddelbare anvendelighed. Heidegger argumenterer ikke på nogen måde for en anti-humanisme, og der er netop ikke tale om filosofiske indsigter, der prætenderer uden videre at foreskrive en ændret samfundsmæssig praksis. At spørge til det værendes væren er at bevare en åbenhed eller distance i forhold til enhver fortolkning eller værdisætten, at spørge til det værendes væren vil sige at leve i det navnløse, altid at stille sig åben over for væren. Forholdet mellem det værende og væren kan også forstås som et forhold mellem et nærvær, her forstået som en sandhed vi besidder, og et fravær, den sandhed vi ikke har og må være åbne for. Den farlige forveksling mellem hvad der er vores udlægning af verden, og hvad der er sandheden om verden er en traditionsrig filosofisk problematik, men med en meget aktuel skikkelse i krigen mod terror, og i forlængelse heraf Irakkrigen, og det paradoks, at islamisk-religiøs fundamentalisme modsvares af demokratisk fundamentalisme. En sådan aktion røber en om sig selv lukkende forståelse af vestlige værdier som en sandhed, der skal udbredes og som med Heidegger kan problematiseres som den for stærke tiltro til vores værdier, der steder os i demokratisk åndenød. H e i d e g g e r o g h u m a n i s m e n s i d e [ 7 7 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24:
P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28: så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30: at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124: i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126: I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?