S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 1 0 6 ] R a s m u s K o l b y K r i s t i a n s e n institutioner. Siden det europæiske samarbejdes begyndelse har ideen om en europæisk identitet været central i henhold til den overordnede legitimation af projektet. I traktaterne har der fra begyndelsen været referencer til en sådan europæisk identitet, og tekstens forfattere har ved siden af været meget aktive i konstruktionen af denne identitet. Ideen om et europæisk samarbejde byggende på et sæt værdier trådte for alvor frem med Maastrichttraktaten i 1992. Men længe inden denne kan der spores referencer til fælles værdier og normer. Allerede Rom-traktaten fra 1952 med ideen om ”en stadigt tættere Union blandt Europas folk” etablerede et identitetsbegreb baseret på inklusion og eksklusion. Rom-traktaten lagde endvidere vægt på den interne harmonisering blandt medlemslandende. Fra begyndelsen var det således et kendetegn ved samarbejdet, at det satte sig solidt på begrebet Europa. De første seks medlemslande betegnede sig selv som Europa, og skabte derved en massiv tiltrækningskraft på de tilstødende lande: At blive anerkendt som kandidat til optagelse i samarbejdet var det samme, som at blive godkendt til inklusion og identifikation som værende ”europæisk”. 6 Med overgangen fra at være et fællesskab til at blive en Union dukker begreber som frihed, demokrati og menneskerettigheder op i Traktatteksten som grundlaget for samarbejdet. Og i 1999 erklærer Unionen, at det ikke kun er medlemslandene, der deler disse værdier, men at Unionens medborgere er bundet sammen af fælles værdier som frihed, tolerance, lighed, solidaritet og kulturel forskellighed. 7 I den nye forfatning når ideen om et samarbejde baseret på fælles værdier sit hidtidige højdepunkt. Præamblen nævner således flere gange den fælles europæiske arv, og har fået oprettet sit helt eget afsnit om de fælles værdier som samarbejdet bygger på (Artikel 2). Foruden at nævne disse værdier konstaterer forfatningen, at disse værdier er fælles for alle medlemslandene. Det er imidlertid værd at bemærke, at begreber som frihed, demokrati og menneskerettigheder i sig selv er meget lidt konkrete. Det turde således være åbenlyst, at disse kun kan bestemmes indholdsmæssigt gennem praksis, dvs. at disse begreber også er et resultat af den sociale interaktion. Hvorledes Unionen er demokratisk og hvilket frihedsbegreb den lægger sig opad, er således kun delvist besvaret med forfatningen. Det konkrete indhold må nødvendigvis bestemmes gennem interaktion eller, hvad vi kunne kalde, diskursiv praksis. Med hensyn til Unionens institutioner, og i denne sammenhæng domstolen i særdeleshed, gælder det, at de har været særdeles aktive i projektet omkring europæisk integration. De enkelte institutioner har således bidraget kraftigt til at forme den overordnede institutionelle identitet. Domstolen har således været aktiv i forhold til at udvide sit arbejdsområde udover hvad der ligger umiddelbart under dets jurisdiktion, og hvad der er nævnt i traktaterne. 8 Domstolen har blandt andet udvidet sit område til at gælde ikke kun medlemslandene, som normalt er skik i international lov, men også til at gælde medlemslandenes borgere. Dette er sket med hensyn til Rom-traktatens benævnelse af medlemslandenes folk i det ovennævnte citat om en stadig tættere union mellem Europas folk. Domstolen har endvidere gjort gældende, at dens udsagn har forrang
D e n E u r o p æ i s k e U n i o n s o m i d e n t i t e t s k o n s t r u k t ø r i forhold til domsafsigelser afsagt i det enkelte medlemsland. Dette er sket på baggrund af en henvisning til, at eftersom medlemslandene frivilligt er indtrådt i det europæiske samarbejde, kunne de ikke lade national lov stå i vejen for domstolen, uden at der blev sat spørgsmålstegn, ikke blot ved domstolen, men ved hele EF. Denne udvikling har bestemt ikke altid huet medlemslandenes politiske ledere, da den ofte er gået imod deres oprindelige intention med traktatteksterne. Det er derfor en udvikling, der bedst kan beskrives ved interaktion mellem en række aktører på flere niveauer. 9 Domstolen vedkender selv, at den har været aktiv i forbindelse med at skabe en ny juridisk orden forskellig både fra traditionel national og international lov. Domstolen har således været med til at etablere et normsæt, i dette tilfælde juridiske normer, som har haft indflydelse på hele Unionens institutionelle identitet – især i lyset af, at integrationsarbejdet har fungeret efter mottoet ”integration by law”. Også de embedsmænd og bureaukrater der bebor EU’s institutioner er med til at forme den institutionelle identitet. Disse embedsmænd er kendetegnet ved, at de trods deres mængde udgør en relativt sammenknyttet gruppe, der har udviklet deres eget etiske regelsæt og en stærk holdånd. De er ligeledes forenede i et fælles politisk ideal, og er rekrutteret blandt de enkelte medlemslandes administrative eliter. 10 Som sådan er de en vigtig medvirkende faktor til at skabe og forme de sociale relationer, der finder sted inden for organisationen. Dette er især tilfældet med de ansatte i Kommissionen. Cris Shores interviews med en række af de ansatte i Kommissionen udgør en af de få systematiske analyser af den institutionelle kultur og identitet set indefra, der eksisterer. De giver udtryk for en høj grad af intern solidaritet og fælles identitet. De taler om ”os i Kommissionen” og ”vores institution”. Denne sammenhørighed sammenholdt med, at alle ansatte i EU institutionerne er underlangt de samme formelle krav og regulationer gør, at Shore sammenligner de ansatte med et folk: “…despite their different backgrounds and grades, all staff are employed under the same legal rules and status: the Staff Regulations… this extraordinary detailed, legalistic and Baroque document defines virtually every conceivable right, duty and privilege of an EU official, and is accordingly treated with great reverence, particularly by the staff unions. In short, all EU civil servants are governed by the same statutory rules and obligations. According to both objective and subjective measures, Commission staff thus constitutes a discrete and distinctive population.” (Shore 2000, 132) De ansatte i institutionerne kan derfor siges at blive socialiseret gennem deres arbejde på en måde, gennem hvilken deres nationale identitet måske ikke bliver slettet, men hvor de, i hvert fald når det kommer til deres rolle som embedsmænd, bliver givet en ny identitet, som gør det muligt for dem at oparbejde et selvbillede af sig selv som værende europæere snarere end tilhørende en nation. Den stærke identifikation med de institutioner hvori de arbejder, og dermed også med disse institutioners formål, er imidlertid ikke kun vigtig i forhold til deres fortløbende socialisering som ansatte, men er i høj grad også med til at påvirke den generelle institutionelle identitet, der er at s i d e [ 1 0 7 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24:
P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26:
N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28:
så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30:
at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32:
egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34:
efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36:
stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38:
B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40:
ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42:
af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44:
I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52:
P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54:
O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 109 and 110: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 111 and 112: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124: i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126: I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128: forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130: dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132: en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134: Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136: metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138: forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140: Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?