S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 5 4 ] O l e K ü h l musikvidenskabens ”metoderigdom” som jeg ser den. Musikvidenskabens dilemma Musikvidenskabens område er studiet af musik. Engang betød det den europæiske klassiske musik, og blev forstået som kunstmusikken. Musikkens værker blev analyseret, musikkens såkaldte ’udvikling’ 2 beskrevet og komponisternes liv og levned dokumenteret. Det var dengang i den gode tid før 1. verdenskrig, hvor alt var velordnet og overskueligt. Siden begyndte andre musikformer at trænge ind i Europa. Først jazzen, og efter 2. verdenskrig en lang række populærmusikalske former, vi i dag kender som: pop, rock, R&B, soul, reggae…; hen imod slutningen af det 20. århundrede blev listen uoverskueligt lang. Samtidig blev man i stigende grad opmærksom på en masse musik, der hele tiden havde været der, men som man ikke havde taget alvorligt før: Det man kaldte folkemusikken. For en tid forsøgte man at opretholde et skel mellem klassisk musik, populærmusik, folkemusik (europæisk) og musiketnografi (ikkeeuropæisk); med jazzen et eller andet sted ude på sidelinjen. Indenfor hvert af disse områder udvikledes en række metoder og videnskabelige teorier, der syntes særligt egnet til at belyse lige netop dette områdes særegenheder. Resultatet er, at der ved indgangen til det 21. århundrede ikke bare eksisterer én musikvidenskab, men en hel række indbyrdes stridende underdiscipliner som tilbyder sig med vidt forskellig terminologi, metode og diskurs. Adskillelsen mellem disciplinerne rækker langt dybere end til undersøgelsens genstand: klassisk musik, populær musik osv. De nok så betydende metodeforskelle bunder i divergerende opfattelser af erkendelsesteoretisk og ideologisk art. Spørgsmål om værkets ontologiske suverænitet; om magtstrukturer, om kontekst osv. Musikvidenskabsfolk har hang til filosofi, og vil gerne kunne begrunde deres standpunkter med henvisninger til Adorno, Husserl, Kant eller Foucault. Det betyder, at når vi betragter det musikvidenskabelige område, ser vi et nærmest uoverskueligt, sammenfiltret virvar af videnstraditioner, værdisæt og redskaber, der slynger sig ind og ud imellem hinanden. Hvad skal en stakkels musikstuderende nu stille op med det? Problematisering En sådan fremstilling af musikvidenskabens tilstand er naturligvis både subjektiv og overfladisk, men uanset hvordan vi beskriver forholdene, er der tale om et reelt problem. Musikanalyse er et fremragende redskab til at afdække væsentlige strukturelle forhold i en sonatesats, men kommer til kort overfor kora-musik eller reggae; musikhistorien er nærmest hjælpeløs overfor musik i samfund med mundtligt overleverede traditioner; musiketnografien kan tilvejebringe meget relevant viden om musikkens sociale sammenhænge og funktioner, men har svært ved at sige noget betydende om musikken selv; og populærmusikkens metateoretiske overvejelser når kun sjældent frem til at beskæftige sig med den klingende musik. Der er intet galt med disse og andre metoder og redskaber, men de har store indbyggede begrænsninger. Som musiker er jeg vant til at forholde mig aktivt lyttende til musikken, enten som deltager i en eller anden social begivenhed
eller som tilhører/musikforbruger. Hvad enten det drejer sig om pygmæ- eller gamelan-musik, om opera eller rap, giver mødet med musikken mig en oplevelse, der er musikalsk, før den bliver noget andet. Alle disse forskellige musikformer har – uanset deres indlysende forskelligheder – en række stabile træk tilfælles. Vi møder dem, som vi møder enhver anden genstand i verden: At der er tale om et temporalt og ikke et spatielt objekt, burde ikke gøre nogen forskel. Som én, der studerer musik – som studerende, forsker eller musiker – har jeg brug for at kunne stille den samme type spørgsmål til alle disse meget forskellige musikalske objekter. Musik er, i måske endnu højere grad end sproglige udgydelser, udtryk for en bevidsthed om det liv, man lever, om den virkelighed man befinder sig i, og om det man føler ved det. 3 Jeg må derfor kunne spørge ind til selve substansen i musikken, og ikke blot til formelle og pragmatiske ledsagefænomener (epifænomener). Det er denne type spørgsmål, som den kognitive musikvidenskab forsøger at bane vejen for. Om empiri En kognitiv musikvidenskab må metodisk set basere sig på Hjelmslevs empiriprincip. Den i udlandet højt estimerede danske sprogforsker, Louis Hjelmslev (1899-1965), definerer i Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse (1943) sit grundlæggende videnskabelige princip som beskrivelsen af det undersøgte fænomen, en beskrivelse der ydermere bestemmes således: ”Beskrivelsen skal være modsigelsesfri, udtømmende og den simplest mulige” (Hjelmslev 1943, 12). For Hjelmslev er en beskrivelse af et (sprogligt) fænomen altså videnskabeligt gyldig, hvis den opfylder de nævnte tre krav. H v a d e r d e t e g e n t l i g , v i h ø r e r ? Her er med andre ord tale om en legitimering af modelliseringen som en videnskabeligt gyldig arbejdsmetode. En model behøver ikke blot være en sproglig beskrivelse, men kan være en grafisk fremstilling, en computersimulation eller noget helt fjerde. For at være videnskabeligt gyldig skal den være så gennemarbejdet, at den 1) ikke modsiger sig selv; 2) ikke undlader at forholde sig til væsentlige områder i det undersøgte fænomen; 3) ikke er mere kompliceret end den behøver at være. Det er interessant, at efter at Hjelmslev fremlagde sit videnskabsteoretiske credo indenfor lingvistikken, er en sådan arbejdsmetode blevet mere og mere almindelig indenfor naturvidenskaben. Med nutidens højteknologiske laboratorier er computersimulationer snarere reglen end undtagelsen. I virtuelle modeller afprøves forskellige forhold, og resultaterne sammenlignes derefter med virkeligheden. Og allerede før computerne blev almindelige arbejdsredskaber var f.eks. kernefysikken henvist til lignende modelliseringer. Tænk blot på CERN, hvor man bl.a. forsøger at genskabe betingelserne for Big Bang. Det musikalske objekt En kognitiv musikvidenskab vil således hævde, at det er muligt at opstille anvendelige og falsificerbare modeller af musikalske objekter og af menneskers håndtering af disse. Endvidere, at det ikke er nødvendigt med mega-tunge ontologiske overvejelser om objektets natur, overvejelser der f.eks. kan føre fra Descartes og Kant over Wittgenstein og Adorno til f.eks. Gadamer. Den kognitive videnskab har allerede udviklet og udvikler stadig modeller for især menneskers sproglige handlen, og s i d e [ 5 5 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4: Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6: i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8: I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10: ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12: that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14: Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16: politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18: M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20: Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22: millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28: så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30: at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106:
D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116:
i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118:
og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120:
har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122:
tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124:
i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?