S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 1 0 8 ] R a s m u s K o l b y K r i s t i a n s e n finde i Unionen. Som sådan kan de ansatte i EU’s institutioner stå som Unionens forbillede for dét europæiske demos, der er nødvendigt for at afskaffe det berømte demokratiske underskud. Som sådan bliver Unionens institutionelle identitet, personificeret i dens ansatte, forbillede for, hvorledes konstruktionen af en mere generel europæisk identitet kunne/skulle se ud. En folkelig europæisk identitet? Vi har allerede set på, hvorledes EU gennem sin historie har været medvirkende til at skabe en række værdier, som er blevet udråbt som værende fælles europæiske. Vi har ligeledes set på, hvordan disse værdier har spillet en rolle i konstruktionen af EU’s institutionelle identitet. Vi skal nu se på, hvorledes Unionen med udgangspunkt i de samme værdier, yder indflydelse på konstruktionen af en fælles europæisk identitet. Årsagen, til at Unionen forsøger at konstruere en sådan fælles europæisk identitet med udgangspunkt i Unionens egne værdier, skal formodentlig findes i debatten om det såkaldte demokratiske underskud, som Unionen beskyldes for at lide af. Det er ofte blevet påpeget, at dette underskud kun kan opløses ved en tættere sammenknytning af de europæiske folk og de Europæiske institutioner. Dette kan imidlertid gøres på to måder, og Unionen ser ud til at have indladt sig på dem begge. På den ene side kan Unionen nærme sig borgerne ved at inddrage dem mere i den politiske beslutningsproces. På den anden side kan Unionen indtage en mere aktiv rolle i forsøget på at påpege de fællestræk, der er imellem de europæiske folk, og måske endda være med til at konstruere sådanne fællestræk. Vi kunne skelne mellem disse to ved at henvise henholdsvis til en politisk og en kulturel identitet. Politisk identitet I forbindelse med debatten om EU’s demokratiske underskud er det fra flere sider, inklusiv Unionen selv, blevet påpeget, at deltagelse og legitimitet hører sammen. 11 Blandt andet nedsatte Kommissionen i 1999 en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en hvidbog om styreformer og beslutningsprocesser i EU, i hvilken det velklingende begreb Good Governance står helt centralt. I denne hvidbog beskrives borgernes aktive deltagelse i beslutningsprocesserne, især gennem civilsamfunds organisationer, som afgørende for at skabelsen af et demokratisk EU 12 . Som sådan ser Unionen ud til at bidrage til skabelsen af en fælles europæisk identitet som kan beskrives som værende politisk. Imidlertid understreges det kort efter i hvidbogen: “Civil society plays an important part in giving voice to the concerns of citizens and delivering services that meets people’s needs… This offers a real potential to broaden the debate on Europe’s role. It is a chance to get citizens more actively involved in achieving the Union’s objectives.” (COM(2001) 428, 14) Som sådan ser det nærmere ud til, at Unionen ikke så meget ønsker at være med til at etablere en fælles europæisk politisk identitet, men snarere søger at ekspandere sin egen institutionelle identitet til områder såsom et europæisk civilsamfund. 13 Kulturel identitet Siden halvfemserne er Kommissionen blevet mere og mere overbevidst om, at en
D e n E u r o p æ i s k e U n i o n s o m i d e n t i t e t s k o n s t r u k t ø r europæiske kultur kan etableres og bruges til at understøtte de overordne mål i den europæiske integrationsproces. I en rapport fra 1996 forlyder det, at EU’s kulturpolitik skal medvirke til at styrke og udvide den europæiske samfundsmodel, baseret på et værdisæt som er fælles for alle europæere. 14 Kommissionen havde imidlertid allerede i firserne introduceret en egentlig kulturpolitik for EU. Problemet var dengang blot, at Kommissionen ikke besad kompetence til at udarbejde en sådan politik. For at udbrede det fælles europæiske værdisæt fremsatte daværende Kommissionsformand Jacques Delors derfor et forslag om en fælles europæisk audio-visuel politik – Television without Frontiers – som ikke blev beskrevet som kulturpolitik, men som erhvervs- og økonomisk politik, eftersom kulturindustrien i fremtiden ville blive en af de førende industrier. Kommissionen ønskede en kulturpolitik, ikke så meget for dens egen skyld – som det blev beskrevet – men for at skabe opmærksomhed omkring den fælles kulturelle arv som et element af en europæisk identitet. I slutningen af firserne nedsatte Europarådet endvidere en Komite for Folkenes Europa. Et af denne komites forslag var, at Unionen behøvede et sæt af symboler, som folk kunne relatere til. Blandt de symboler som komiteen foreslog, var et fælles flag, en hymne, pas, nummerplader til biler, kørekort og frimærker. Alle disse symboler skulle være med til, at øge bevidstheden om europæernes fælles arv og identitet. 15 Med Maastricht Traktaten ændredes Kommissionens kompetencer, således at den nu legitimt kan udarbejde en kulturpolitik. I traktaten hedder det, at Unionen både skal medvirke til at promovere de nationale kulturer, og samtidig skabe opmærksomhed omkring den fælles europæiske kulturelle arv. 16 Man kan naturligvis spørge, om ikke denne dobbelte målsætning er en selvmodsigelse, men ifølge Kommissionen er de nationale kulturer at betragte, som delelementer af den overordnede europæiske kultur. I den nye forfatningen er sprogbrugen fra Maastricht genbrugt, men tilføjer specifikt, at beskyttelsen og bevarelsen af den fælles arv er vigtigt for at promovere det europæiske samarbejde. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at det hverken i traktaterne eller i den nye forfatning er nævnt hvori denne fælles arv og kultur består. Der er ingen tvivl om, at Unionens, og især Kommissionens, interesse i kulturpolitik skal findes ikke blot i den stigende opmærksomhed omkring en fælles arv, men også i forsøget på at sammenknytte de europæiske folk tættere til det europæiske integrationsprojekt. Jagten på den europæiske identitet Det burde ikke komme som nogen overraskelse, at Unionen er engageret i at definere både sin egen identitet og det sammenhørighedsforhold, den har med dem, som hører under den. Det er et resultat af dens status som politisk institution. Hvad man imidlertid bør være opmærksom på er, hvorledes Unionen forholder sig til mekanismer af henholdsvis inkluderende og ekskluderende art, i forsøget på at påvirke en europæisk identitet: Hvem bliver betragtet som en del af det gode selskab, og på hvilke præmisser? Desuden må man se på hvordan EU forholder sig til andre, der vil tage del i det samme konstruktionsarbejde, såsom civilsamfundsgrupper, interesse- s i d e [ 1 0 9 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24:
P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26:
N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28:
så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30:
at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32:
egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34:
efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36:
stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38:
B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40:
ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42:
af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44:
I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52:
P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54:
O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56:
eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 107: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 111 and 112: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124: i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126: I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128: forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130: dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132: en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134: Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136: metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138: forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140: Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?