S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
D e n E u r o p æ i s k e U n i o n s o m i d e n t i t e t s k o n s t r u k t ø r<br />
europæiske kultur kan etableres og bruges<br />
til at understøtte de overordne mål i den<br />
europæiske integrationsproces. I en rapport<br />
fra 1996 forlyder det, at EU’s kulturpolitik<br />
skal medvirke til at styrke og udvide den<br />
europæiske samfundsmodel, baseret på et<br />
værdisæt som er fælles for alle europæere. 14<br />
Kommissionen havde imidlertid<br />
allerede i firserne introduceret en egentlig<br />
kulturpolitik for EU. Problemet var<br />
dengang blot, at Kommissionen ikke besad<br />
kompetence til at udarbejde en sådan<br />
politik. For at udbrede det fælles europæiske<br />
værdisæt fremsatte daværende Kommissionsformand<br />
Jacques Delors derfor et<br />
forslag om en fælles europæisk audio-visuel<br />
politik – Television without Frontiers – som<br />
ikke blev beskrevet som kulturpolitik, men<br />
som erhvervs- og økonomisk politik, eftersom<br />
kulturindustrien i fremtiden ville blive en<br />
af de førende industrier. Kommissionen<br />
ønskede en kulturpolitik, ikke så meget for<br />
dens egen skyld – som det blev beskrevet –<br />
men for at skabe opmærksomhed omkring<br />
den fælles kulturelle arv som et element af<br />
en europæisk identitet.<br />
I slutningen af firserne nedsatte<br />
Europarådet endvidere en Komite for<br />
Folkenes Europa. Et af denne komites<br />
forslag var, at Unionen behøvede et sæt af<br />
symboler, som folk kunne relatere til. Blandt<br />
de symboler som komiteen foreslog, var et<br />
fælles flag, en hymne, pas, nummerplader<br />
til biler, kørekort og frimærker. Alle<br />
disse symboler skulle være med til, at øge<br />
bevidstheden om europæernes fælles arv og<br />
identitet. 15<br />
Med Maastricht Traktaten ændredes<br />
Kommissionens kompetencer, således at<br />
den nu legitimt kan udarbejde en kulturpolitik.<br />
I traktaten hedder det, at Unionen<br />
både skal medvirke til at promovere de<br />
nationale kulturer, og samtidig skabe<br />
opmærksomhed omkring den fælles<br />
europæiske kulturelle arv. 16 Man kan<br />
naturligvis spørge, om ikke denne dobbelte<br />
målsætning er en selvmodsigelse, men<br />
ifølge Kommissionen er de nationale<br />
kulturer at betragte, som delelementer<br />
af den overordnede europæiske kultur. I<br />
den nye forfatningen er sprogbrugen fra<br />
Maastricht genbrugt, men tilføjer specifikt,<br />
at beskyttelsen og bevarelsen af den<br />
fælles arv er vigtigt for at promovere det<br />
europæiske samarbejde. Det er imidlertid<br />
bemærkelsesværdigt, at det hverken i<br />
traktaterne eller i den nye forfatning er<br />
nævnt hvori denne fælles arv og kultur<br />
består.<br />
Der er ingen tvivl om, at Unionens,<br />
og især Kommissionens, interesse i<br />
kulturpolitik skal findes ikke blot i den<br />
stigende opmærksomhed omkring en fælles<br />
arv, men også i forsøget på at sammenknytte<br />
de europæiske folk tættere til det europæiske<br />
integrationsprojekt.<br />
Jagten på den europæiske identitet<br />
Det burde ikke komme som nogen<br />
overraskelse, at Unionen er engageret i<br />
at definere både sin egen identitet og det<br />
sammenhørighedsforhold, den har med<br />
dem, som hører under den. Det er et resultat<br />
af dens status som politisk institution.<br />
Hvad man imidlertid bør være opmærksom<br />
på er, hvorledes Unionen forholder sig til<br />
mekanismer af henholdsvis inkluderende<br />
og ekskluderende art, i forsøget på at<br />
påvirke en europæisk identitet: Hvem bliver<br />
betragtet som en del af det gode selskab, og<br />
på hvilke præmisser? Desuden må man se på<br />
hvordan EU forholder sig til andre, der vil<br />
tage del i det samme konstruktionsarbejde,<br />
såsom civilsamfundsgrupper, interesse-<br />
s i d e [ 1 0 9 ]