S E M I KO L O N - EgernInc

s e m i k o l o n ; å r g . 5 , n r. 1 0 , 2 0 0 5 , [ s . 7 8 - 8 9 ]
T h o m a s W i b e n
”Hvad bevidstheden er fuld af, løber
sproget over med: Sprogets strukturer
skyldes den måde, vi i forvejen opfatter
verden omkring os på.” (Forord, Turner
2003, 11)
Politikeres sprog kan afspejle andet og mere
end spin, taktik og forsøg på at tækkes
vælgerne. Det kan også vise, hvordan
implicitte opfattelsesmønstre omkring etik
og moral, der er motoren i mange politiske
modsætninger, er forankret i sproglige
strukturer. Som Per Aage Brandt påpeger
i citatet ovenfor, er sprogets strukturer
tæt forbundet med vores perception og
erkendelse af verden. Således har den
kognitive metaforteori dokumenteret, at
metaforen langt fra er en udelukkende
sproglig figur, men i lige så høj grad et
mentalt fænomen, der kan afsløre meget
om vores basale begrebsdannelse. 1 I
forlængelse heraf er det idemæssige
udgangspunkt for denne artikel, at analyser
af politikeres metaforbrug kan fortælle
noget om struktureringen af deres etiske
M e t a f o r e r o g e t i k
- e n u n d e r s ø g e l s e a f m e t a f o r e n s
b e t y d n i n g f o r e t i k o g m o r a l
Udgangspunktet for denne artikel er den kognitive metaforteoris ontologiske
grundtese om, at metaforen ikke kun er en udelukkende sproglig figur, men i
lige så høj grad et mentalt fænomen, der kan afsløre meget om vores basale
begrebsdannelse. I forlængelse heraf analyserer jeg 4 politikeres
metaforbrug for at belyse struktureringen af deres etiske og moralske
overbevisning. En tese jeg vil sammenholde med en semiotisk distinktion
mellem etik og moral.
og moralske overbevisning. En tese jeg vil
sammenholde med en semiotisk distinktion
mellem etik og moral.
Det konkrete udgangspunkt for
nærværende arbejde er den igangværende
politiske debat om flygtninge- og
indvandrespørgsmålet. Debatten har
demonstreret store forskelle i moralsk
og etisk overbevisning, og ikke mindst
de politiske konsekvenser af sådanne
forskelle. Overordnet kan man sige, at
højrefløjspolitikerne argumenterer ud
fra, at en stor tilgang af mennesker fra en
anden kulturkreds og et deraf følgende
multikulturelt og multietnisk samfund
forekommer dem umoralsk, fordi det
opfattes som en trussel mod samfundets
ligevægt. Venstrefløjen (og dele af midten)
anser det derimod for uetisk at forhindre
flygtninges og indvandrernes adgang til
Danmark, idet vi som samfund anses for
at have overskud til at hjælpe mennesker i
nød.
Min empiri består af kvalitative
interview med fire folketingspolitikere: to