S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 5 8 ] P. A m d i s e n , C . J . A n d e r s e n & H . H . H j e r m i t s l e v Quentin Skinner. Det væsentlige her er ikke de konkrete navne, men det opgør de på forskellig vis udfolder mod den idealistiske historieskrivning, der i høj grad har redet idéhistoriefaget som en filosofisk mare. Hermed også være sagt, at Hegel, Vico og andre historiefilosoffer måske nok er relevante som forskningsobjekter, men sjældent er brugbare som aktuelle inspirationskilder til, hvordan vi skal bedrive idéhistorie. Det er vigtigt, når vi taler om et metodefag, at der bliver tale om et redskabsfag og ikke endnu et forløb i historiefilosofiens historie eller videnskabsteori/studium generale. Faget skal bevæge sig fra et metateoretisk niveau til et praktisk niveau. Den studerende skal blive bekendt med metoder, som har vist sig at føre til god idéhistorie i praksis. Metoder som virker. Herved undgår man som studerende at havne i teoretiske blindgyder, der ikke længere er historiografisk troværdige. Dette kan frigive overskud til, at man som studerende kan lære at udfolde en idéhistorisk praksis. En praksis, som kan udfoldes på mange måder: Som en intellektuel historie, der fokuserer på aktørens sproglige kontekst og dennes muligheder og begrænsninger; en begrebshistorie, der eftersporer ords skiftende betydninger gennem historien og dermed gør op med en idealistisk opfattelse af ideer som uforanderlige størrelser, der svæver frit gennem historien; en vidensarkæologi, der insisterer på andet og mere end hovedværkslæsning - for nu at fremhæve et par eksempler. For den enkelte studerende vil dette forhåbentlig føre til en faglig bevidsthed, som ofte har været fraværende. Som afdeling giver det mulighed for at vise, at man er en institution med et fagligt fundament og ikke et institut for blandede metafysiske bolsjer. Faget skal være forpligtet på at orientere sig i forhold til den nyeste idéhistoriske forskning i dens forskellige afskygninger. Det drejer sig ikke om at etablere et metodologisk diktatur, men om oparbejdelsen af en metodebevidsthed, der er pluralistisk, men som kommer videre end den gamle floskel om at ”anything goes”. Det er ganske enkelt ikke godt nok og et eklatant eksempel på, hvad der kan ske, hvis overvejelser over historisk metode ender ved spidsen af egen postmoderne næsetip. Vi må insistere på, at der er noget, som ikke går - f.eks. en idealistisk idéhistorie, der ikke tager historien alvorligt. Nogen frygter måske, at man med en vægtning af det metodologiske risikerer at iklæde vores fag en metodisk spændetrøje, der hindrer idéhistorikerens frie, intellektuelle udfoldelse. En sådan naiv-empiristisk opfattelse er en illusion. Når vi går til historien, gør vi det altid med teoretiske værktøjer. Man kan så vælge at være bevidst og eksplicit om de værktøjer man bruger eller ej. Det er her valget står. Vi insisterer på nødvendigheden af at være eksplicitte og bevidste. Kun på den måde bliver vi i stand til at forholde os til de forskellige teoriers muligheder og begrænsninger. En styrkelse af metodebevidstheden kan gøre os til bedre, mindre naive tekstlæsere og dygtigere, mere bevidste tekstproducenter. Indførelsen af et metodefag kan således medvirke til at nedbryde den stiltiende og uhellige alliance mellem på den ene side undervisere, som ikke ønsker at være forpligtede på konkrete former for faglige standarder og på den anden side studerende, der ikke ønsker at være forpligtede på noget som helst.
S t e f a n G a a r s m a n d J a c o b s e n & B u e R ü b n e r H a n s e n Hvad har været med til at forme din faglighed? Jeg har studeret på den gammeldags måde, dvs. at det primært var selvstudium. Jeg startede på litteraturhistorie i 1978, men blev efter tre år dér draget af den filosofiske æstetik og skiftede til idehistorie. I løbet af mit i alt ti år lange studie – det var dengang – tilbragte jeg 1,5 år i Berlin. Her fulgte jeg blandt andet forløb om Hegels æstetik, Sartres Væren og intet, samt kurser ved germanistik og religionsvidenskab. Desuden er jeg i særlig grad blevet inspireret af Hegels Åndens fænomenologi, som jeg stiftede bekendtskab med i 1981, og Walter Benjamins erfaringsteori. Allerede omkring 1980 læste jeg Benjamin, og det blev hans erfaringsteori, jeg siden skrev speciale om. I 80’erne fandtes der blandt de studerende et studiemiljø på tværs af faggrænser; et tværhumanistisk miljø. Vi var en stor gruppe fra forskellige humanistiske fag, som kendte hinanden, dannede studiegrupper og gik i byen sammen. Det betød i en årrække meget for os alle, tror jeg. H v a d e r i d e e r e g e n t l i g ? I n t e r v i e w m e d D o r t h e J ø r g e n s e n , l e k t o r, p h . d . v e d A f d e l i n g f o r i d é h i s t o r i e , I F I , v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t . Vil du sammenligne miljøet i din studietid med det du oplever, der findes i dag? Det tværfaglige miljø på humaniora skabte forbindelse mellem studerende på tværs af fag og årgange. Det gjorde det ud for, hvad man i dag efterspørger som et egentligt studiemiljø. At være selvstuderende samtidig med, at man er en del af sådan et tværfagligt miljø – det står for mig som den ideelle studieform. Men sådan ser virkeligheden bestemt ikke ud længere. Der er en mere organiseret studiegang i dag, og det hænger sammen med overgangen til det nuværende masseuniversitet. På universitetet anno 2005 skal man jo ikke studere, men derimod gå i skole. Findes der en fælles metode på Idéhistorie? Hvordan adskiller en æstetisk metode sig fra en politisk, sociologisk ditto? Der findes ingen fælles metode på Idéhistorie, og det skal der heller ikke. Ikke fordi der ikke skal være noget fælles. Men fordi det fælles hverken kan eller skal s e m i k o l o n ; å r g . 5 , n r. 1 0 , 2 0 0 5 , [ s . 5 9 - 6 8 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8: I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10: ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12: that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14: Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16: politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18: M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20: Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22: millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28: så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30: at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 107 and 108: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 109 and 110:
D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 111 and 112:
D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114:
s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116:
i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118:
og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120:
har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122:
tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124:
i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?