S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 5 2 ] P e r A a g e B r a n d t kan finde det muligt og rimeligt at være fælles om at kende, at tro på, at betvivle eller at afvise. I fæno-verdenen er metodologien åbenbart som historikerens: Man stykker en historie sammen af de tilgængelige spor af forgangne begivenheder, og forsøger så at finde de betydninger, der virkelig var på færde i denne historie. Betydningsforskningens opgave er nu at finde de lovmæssigheder i fænofysikken, der gør den historiske tænkemåde og det historiografiske projekt mulige. Disse lovmæssigheder, som i almindelighed ikke interesserer de levende selv (og da desto mindre de døde), er af største videnskabelige interesse, fordi de gør det muligt at gribe ind i de mesoskopiske konflikter og problemer og gøre dem mindre farlige for menneskelivet som sådant, og gør det muligt at finde nye måder at leve og overleve på. Men lovmæssighederne selv er uden for mesoskopisk rækkevidde; for at nærme sig en beskrivelse og forståelse af dem må vi dels gå ned i skala og betragte de neurofysiologiske forhold, der er aktivt involverede i menneskers betydningsproduktion, og dels må vi gå op i skala og betragte de overordnede principper for sprog, tanke, tegndannelse, udøvelse af åndsliv og kultur i det hele taget. Vi må altså vedkende os en metodologisk dualisme: Gå neuro-semiotisk til værks og sammenholde ikke-oplevelige data uddraget af småbitte organiske processer med ikke-oplevelige data frembragt ved formel og komparativ analyse af fællestræk ved tidsligt og rumligt omfattende processer, idet vi teoretiserer over korrelationer mellem de neurale mikroprocesser og de kulturelle makro-processer – korrelationer, der helt konkret bæres af de mennesker, der i deres liv forbinder disse felter uden at vide det. Hvis man selv er et mesoskopisk væsen, kan det fremstå som mere end vanskeligt, snarere umuligt, således at nærme sig en forståelse af en selv, der ikke bygger på selvoplevelse: Man skal kunne se bort fra, hvad man tror om sig selv, for at finde det meningsfuldt at søge i denne forstand objektiv erkendelse af det; det er i realiteten ganske muligt, og er oven i købet et meget perspektivrigt forehavende. Det er muligt, fordi vi kan ´se os selv udefra´, selv når vi ser os selv indefra. Vi kan ikke alene se os selv i statistikkens spejl, f. eks., ligesom også i fremfantaserede overjordiske væseners spejl; vi kan gøre det, fordi og for så vidt vi kan aflæse menneskelig betyden i den symboliseringspraksis, vi kalder kultur, dvs. i de tegn, der står tilbage, når vi selv og enhver anden sporsætter er borte, endda inklusive de overjordiske. Vi kan opfatte mennesker objektivt, fordi vi kan interpretere deres ytringer i vid forstand. Menneskers ytringer kan som antydet være mere eller mindre sande og dette på mange måder, men de er selv reelle, reelt forekommende mentale fænomener og der er intet ubeskriveligt ved dem, så vidt vides. Der er et ´åndsliv´, når dets jordiske deltagere forstår sig som tegngivende interpretanter af den tegnbårne realitet. Der er en erkendelse af dette åndsliv, når dets forekomster og begivenheder undersøges ´udefra´ af mennesker, der oplever det ´indefra´ – det er netop fastholdelsen af denne dualisme, man kan sige: mellem en fæno-verden og en geno-verden, der ikke er reduceret til et og det samme, der gør det muligt at finde de korrelationer, som erkendelsens indhold består af
O l e K ü h l Om den musikvidenskabelige ”metoderigdom”. Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende opsplitning mellem forskellige retninger, samt at introducere en kognitivt baseret musikvidenskab som et muligt fælles udgangspunkt for en analytisk modellisering af musikalske fænomener, uanset deres stilistiske, genremæssige, historiske eller kulturelle tilhørsforhold. Da jeg således tager udgangspunkt i min igangværende forskning, vil det måske være på sin plads at starte med kort at skitsere min baggrund og min vej til den position, jeg i det følgende skal indtage og forsvare. Autografisk indledning Da jeg i 1995 påbegyndte studiet ved det daværende musikvidenskabelige institut, var det på baggrund af mere end 25 års arbejde som udøvende kunstner indenfor den rytmiske musiks felt (jazz, avantgarde, fusion og hvad det siden er kommet til at hedde). Min bagage indeholdt således en temmelig udviklet forståelse af musikalske processer på såvel det skabende som det oplevende H v a d e r d e t e g e n t l i g , v i h ø r e r ? niveau. Der var for mit vedkommende tale om et yderst inspirerende møde med den videnskabelige tilgang til musikken, og muligheden for at kunne reflektere over forskellige, såvel pragmatiske som æstetiske, aspekter af min situation som musiker var meget velkommen. Men da jeg kom frem til at beskæftige mig med den musik, jeg kendte i forvejen, begyndte en række begrænsninger at indfinde sig. Det har noget at gøre med den herskende metodeforvirring indenfor musikvidenskaben, som jeg skal kommentere mere indgående nedenfor. Det korte af det lange er, at manglen på adækvate analytiske redskaber førte mig til at studere semiotik som suppleringsfag, hvorefter jeg afsluttede med et speciale, der var et tværdisciplinært samarbejde mellem musikvidenskaben og den kognitive semiotik 1 . I skrivende stund befinder jeg mig i en forskerstilling finansieret af Kulturministeriets tipsmidler i et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium og Center for Semiotik, hvor jeg studerer grundlaget for en kognitiv musikvidenskab. Efter disse selvbiografiske bemærkninger skal jeg kort skitsere s e m i k o l o n ; å r g 5 , n r. 1 0 , 2 0 0 5 , [ s . 5 3 - 5 6 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4: Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6: i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8: I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10: ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12: that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14: Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16: politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18: M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20: Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22: millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28: så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30: at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104:
Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106:
D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116:
i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118:
og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120:
har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122:
tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124:
i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?