S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 7 0 ] H e l l e K a r o f f stor rolle, da billede i denne sammenhæng peger på ordet forbillede. De to aspekter har deres paralleller i, hvordan vi skal opfatte dannelsens sammensatte karakter. Set ud fra et perspektiv kan dannelse opfattes som en fuldkommen fri udviklingsproces, som mennesket gennemgår uden relationer til noget mål. Ud fra det andet perspektiv eksisterer der igennem den historiske udvikling skiftende meninger med anvisning af forskellige former for forbilleder eller mål, hvor dannelsesprocessen skal føre hen. I visse historiske perioder opfattes dannelse overvejende som en fri, uendelig proces, i andre som en målrettet proces med klare forbilleder. I Nietzsches dannelsesoptik gælder det, at elementer fra begge perspektiver synes at være på spil. Som menneske skal man udfolde sig selv, og forbilledet er de antikke grænkere. Nietzsche mener, med afsæt i musikken som koret i den tragiske komedie, at kunne levere et billede af grækerne, der er værd at stræbe efter. Hos grækerne finder Nietzsche en livspraksis udfoldet, som forsøger at udvikle overlevelsesstrategier og resignerer over det kaos og den splittelse, der er et uomgængeligt vilkår i menneskets tilværelse. Nietzsche konstaterer med henvisning til grækerne, at lidelsen er et forhold, vi som mennesker må leve med, og det vil sige, at dannelse af mennesket i Nietzsches øjne bliver et spørgsmål om, hvorledes vi som mennesker kan leve med lidelsen og splittelsen som et modernitetsvilkår og ikke som noget, der kan eller skal opløses. Grækerne og lidelsen I Nietzsches samtid gjorde nyhumanismens og romantikkens betragtninger over grækerne som sorgløse sig stadig gældende. At Tragediens fødsel forherliger Hellas kan næppe bestrides, men grunden til idealiseringen er en anden end nyhumanismens og romantikkens. Her ser Nietzsche, at det, der karakteriserer grækerne, ikke er billedet af harmoniske, sorgløse mennesker,. Tværtimod ser Nietzsche et folk præget af lidelse og pessimisme. Den græske verden manifesterer sig ved, som det fremgår af tragedien, at grækerne ikke prøver at abstrahere fra lidelsen, men i stedet fremviser den. Det er for Nietzsche et sundhedstegn (Nietzsche, 1999, 32). Nietzsches dannelsessyn hviler på to grundlæggende antagelser: For det første, at lidelsen som sådan er uomgængelig. Lidelsens former er måske historisk betinget, men den kendsgerning, at livet rummer lidelse, optræder i Nietzsches refleksioner som et grundvilkår ved den menneskelige eksistens. For det andet er det en præmis for tænkning, at der eksisterer en nødvendig sammenhæng mellem lidelse og dannelse: ”hvor meget måtte dette folk ikke lide, for at kunne blive så skønt” (Nietzsche, 1999, 161). I Nietzsches øjne er forudsætningen for et dannet menneske accepten af lidelsens uomgængelighed og et forsøg på at tage livtag med dette vilkår. Når Nietzsche finder den hellenske kultur så storslået, at han ønsker at gøre den til forbillede for et fremadrettet liv, skyldes det, at han hos den antikke græker mener at kunne afdække en særlig sensibilitet over for lidelsen. Det faktum manifesterer sig ved, at grækerne tager den silenske folkevisdom til sig, ifølge hvilken: ”Det allerbedste er helt uopnåeligt for dig: ikke at være født, ikke at være, at være intet” (Nietzsche, 1999, 49). Et folkeslag med en sådan sensibilitet over for tilværelsens grusomhed må naturligvis finde anledning til at raffinere de menneskelige
E n l æ s n i n g a f F. N i e t z s c h e s T r a g e d i e n s F ø d s e l overlevelsesstrategier, og det er denne raffinering, der interesserer Nietzsche. Undersøgelsen af den græske tragedie er således et forsøg på at trænge ind i, hvorledes grækerne formåede at leve uagtet af lidelsen. I særdeleshed finder Nietzsche munterheden og modet til at stirre ind i tilværelsens gru for efterstræbelsesværdigt. Her er det, vi finder den dionysiske dannelsestanke. Dannelse som dionysisk dannelse Tragedien fødes ud af det dionysiske kor, det vil sige musikken. Koblingen mellem musik og tragediekor har Nietzsche fra Wagner, der i afhandlingen Oper und Drama fra 1852 med en tilsvarende fødselsmetaforik skildrer operakorets musik. Som det bevægelsesfulde moderskød bag den enkelte sag, og som oven i købet trækker en historisk parallel fra koret i den græske tragedie til den moderne orkestermusik (jf. Nietzsche, 1999, 21). Tragediens kendetegn er, at den ”kun var kor og intet andet end kor” (Nietzsche, 1999, 65). Tesen baseres først og fremmest på to berømte sætninger fra Aristoteles´ poetik: ”Tragedien er skabt af dityrableforsangene” og ”den udviklede sig bort fra korte fabler og den løsslupne sprogform, som skyldes oprindelsen fra satyrspillet ” (Aristoteles, 1996, 34). Tragedien fødes ud af musikken, af musikkens ånd. Ud fra tragediens historiske tilblivelse slutter Nietzsche til et udsagn om dens væsen: At tragedien opstod ud af det dionysiske kor betød for Nietzsche, at tragedien opstod af Dionysoskulten, dvs. at den fuldt udviklede tragedie omhandler Dionysos, og at alle optrædende figurer blot er masker for guden. Dionysos blev sønderrevet kultisk af sine tilhængere og genopstod i forynget og livskraftig skikkelse. Når tragedien omhandler lidelsen, handler den egentlig om Dionysos´ lidelser; Prometheus, Ødipus og andre mytiske sorgbærere er blot masker for den dionysiske lidelse. Eller med andre ord: Den menneskelige tilværelse er dionysisk. Som før nævnt anskueliggøres Dionysos af Nietzsche i analogi med rusen. I den dionysiske ekstase forgår individet, naturen tager over, og kulturen går under i sanseløs rus, hvor man glemmer sig selv og bliver et med verdensaltet (Jf. Nietzsche, 1999, 54). Men tragedien kan ikke udelukkende forklares som en dionysisk ekstase i den kunstneriske skabelsesproces. I den kunstneriske skabelsesproces ytrer den dionysiske vilje sig, men der sker også en transfiguration af grunddriften. Side om side med trangen til den dionysiske tilstands ekstase, går trangen til at skabe klarhed, orden, et blivende billede, hvori mennesket ser sin tilværelse i forklarede skikkelser. Her tøver Nietzsche ikke med at bringe Apollon ind i tragedien, der for Nietzsche udtrykkes i dialogerne: ”Alt, hvad der i den apollinske del af den græske tragedie, i dialogen, kommer op til overfladen, ser enkelt, gennemsigtigt, skønt ud” (Nietzsche, 1999, 76). Det apollinske element skal genoprette, forstået således, at det apollinske forhindrer mennesket i at gå til grunde i dets dunkle lidenskaber. Ikke ved at fortrænge dem, men ved at transfigurerer dem, dvs. i behersket form kanalisere dem ud i frugtbare strømme. Forsoningen løfter drifterne op i en højere skikkelse, og det er den omdannelse, Nietzsche kalder konfigurationskraften (jf. Nietzsche, 1999, 53). Spørgsmålet er så, hvorledes en sådan konfiguration skal finde sted? Svaret ligger i Nietzsches opfattelse af det apollinske element i tragedien. Nietzsche ser det apollinske element i tragedien i s i d e [ 7 1 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20: Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22: millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28: så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30: at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122:
tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124:
i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?