S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
der udgør målområdet. 10 Den samme<br />
metaforiske strukturering gør sig gældende<br />
igennem udtrykkene kommer i klemme og lade<br />
nogen i stikken. Begge talemåder omhandler<br />
mentale eller sociale situationer præget<br />
af magtesløshed. Det udpeges sprogligt<br />
igennem det at være i fysisk udsatte<br />
positioner, og er således også struktureret<br />
af en beholdermetafor igennem adverbiet<br />
i, hvilket giver god mening, idet man netop<br />
ikke har kontrol over sin position, hvis<br />
man er fastlåst mellem to kræfter, der<br />
tilsammen danner en beholder uden<br />
mulighed for at komme ud.<br />
Logikken, der gør, at disse italesættelser<br />
af desperate situationer er forbundet med<br />
metaforen om rummelighed, er at finde<br />
i kildeområdets erfaringsfunderede basis.<br />
Alle tre udtryk har at gøre med at være i<br />
en situation uden mulighed for bevægelse i<br />
kraft af en manglende rummelighed. Netop<br />
derfor forholder de metaforiske udtryk sig<br />
ligeledes til metaforen om moralske grænser,<br />
for hvis grænserne bliver for snævre, kan de<br />
træde eller trykke en ned under fode, og de kan<br />
klemme en; eller alternativt kan man blive<br />
efterladt på den anden side af grænsen og<br />
dermed være ladt i stikken. 11 Igennem denne<br />
metaforiske logik er det etisk at give andre<br />
mulighed for bevægelse, hvilket kun er<br />
muligt gennem en rummelighed, mens det<br />
er uetisk at fastholde andre indenfor snævre<br />
grænser.<br />
Forholdet mellem ETIK ER RUM-<br />
MELIGHED, og MORAL ER GRÆNSER<br />
metaforerne er dog ikke entydigt oppositionelt,<br />
idet de to metaforer godt kan eksistere<br />
side om side; dette afhænger selvfølgelig<br />
af, hvordan de bliver brugt som i følgende<br />
eksempel:<br />
Interviewperson C: Altså jeg kan ikke lide<br />
M e t a f o r e r o g e t i k<br />
racismeparagraffen, jeg mener, at folk i deres ytringer<br />
må have lov til at sige, hvad de vil. Men i det øjeblik<br />
at man truer, altså fordi en trussel begrænser helt<br />
konkret nogle mennesker, uanset at den er sagt på<br />
fjernsyn og ikke har nogen konkret adresse, så vil en<br />
trussel begrænse andre folks muligheder for at være<br />
en del af det sociale rum.<br />
Interviewer: På grund af dens effekt!?<br />
Interviewperson C: På grund af dens effekt ja,<br />
og det vil sige, at der er det igen et spørgsmål om at<br />
skabe rummelighed, fordi hvis man ekskluderer…<br />
altså det er aldrig en god ide at ekskludere, fordi så<br />
bliver der skabt et fællesskab ved siden af.<br />
Når det i citatet siges, at en trussel begrænser<br />
andre folks muligheder for at være en del af det<br />
sociale rum, er det et eksempel på, at de<br />
to metaforiske konstruktioner kan ligge<br />
implicit i en og samme sætning. Det sociale<br />
rum er en udbredt beholdermetafor, der<br />
i sig har en indbygget rummelighed, og<br />
betegner en samfundsmæssig konstruktion,<br />
der er fælles. For at denne sociale sfære skal<br />
forblive fælles, er det nødvendigt at sætte<br />
en grænse for f.eks. verbale trusler, som vil<br />
forhindre den fælles adgang. Derved sikrer<br />
MORAL ER GRÆNSER metaforen den<br />
fælles adgang til og friheden inden for dette<br />
sociale rum.<br />
På den måde bruges MORAL ER<br />
GRÆNSER metaforen til at bevare<br />
ETIK ER RUMMELIGHED metaforen.<br />
Netop for at bibeholde ETIK ER<br />
RUMMELIGHED som det bærende<br />
princip og ikke skabe et fællesskab ved siden af,<br />
er det nødvendigt at sikre en grænse for, hvad<br />
man må sige om andre mennesker f.eks.<br />
gennem racismeparagraffen.<br />
Etik versus moral<br />
Ud fra analyserne af mit empiriske materiale<br />
kan jeg nu konkludere, at der var en klar<br />
s i d e [ 8 3 ]