S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 8 2 ] T h o m a s W i b e n menneskerne bag, og efterfølgende at der ligger noget menneskelig identifikation, som man holder nede, så er det AT VIDE ER AT SE metaforen, der danner grundlaget for disse metaforiske udtryk, idet menneskerne bag skal vises, så man kan se dem for dermed at forstå dem og deres situation. Ligeledes når den menneskelige identifikation holdes nede, så betyder det, at man ikke kan se den. 6 Når man ikke kan få øje på den, er det ikke muligt for at forholde sig til den, hvilket i dette konkrete tilfælde vil sige, at der ikke skabes mulighed for den identifikation, der er vital for en etisk stillingtagen. Identifikationen er altså, inden for denne metaforik, grundlaget for etik og moral. Med andre ord er det først, når man får mulighed for frit at se konsekvenserne i form af menneskeskæbner, der danner grundlaget for identifikation, at man kan forholde sig empatisk og derved etisk til situationen. På denne måde kan man tale om, at der gøres brug af en metafor, der hedder ETIK ER INDENTIFIKATION Etymologisk betegner det latinske ord identifikation det at sætte lig med noget, at sætte lig med hinanden (Gyldendals Fremmedordbog 1993). Ordets oprindelse peger altså på, at etableringen af en lighed er tæt forbundet med muligheden for, at man kan sætte sig i den andens sted. Rummelighed Den sidste metafor, hvis semantik jeg vil belyse, står i et diametralt modsætningsforhold til metaforen om moralske grænser. Jeg har valgt at kalde den ETIK ER RUMMELIGHED metaforen. Den er, så vidt jeg ved, ikke før blevet beskrevet i litteraturen om metaforer og moral af Lakoff & Johnson og andre. 7 Ikke desto mindre har jeg gennem analyserne kunnet observere den 7 gange hos interviewpar C og D, mens den ikke var at finde hos interviewpar A og B, hvilket måske heller ikke undrer, taget i betragtning at MORAL ER GRÆNSER metaforen var højfrekvent hos dette interviewpar. De to metaforer er udtryk for modsatrettede begrebsliggørelse af moral og etik, og har derfor store konsekvenser for interviewparrenes respektive etiske og moralske stillingtagen. Jeg vil argumentere for, at ETIK ER RUMMELIGHED metaforen må forholde sig til metaforen om moralske grænser ved det, at de som to modpoler er hinandens forudsætninger; et forhold der bunder i metaforernes erfaringsfunderede basis. 8 De følgende eksempler kan forhåbentlig klargøre dette forhold: Interviewperson D: Det der er vigtigst for mig, det er, at der ikke er nogen, der bliver trådt under fode, kommer i klemme, eller at man lader nogen i stikken. Måden, hvorpå de to metaforer implicit forholder sig til hinanden, er struktureret af en anden metafor, der falder inden for kategorien orienteringsmetaforer, nemlig AT HAVE <strong>KO</strong>NTROL OVER KRÆFTER ER OP og AT BLIVE <strong>KO</strong>NTROLLERET AF KRÆFTER ER NED 9 Kræfter skal her forstås som fysiske kræfter, der, hvis man ikke har kontrol over dem, kan bevæge subjektet et uønsket sted hen. Modsat, hvis subjektet kontrollerer disse kræfter, bestemmer det selv sin egen placering. Når det i citatet siges, at det vigtigste er ikke at blive trådt under fode, er det i kildeområdet tilstanden af at være fysisk fastlåst i en ubehagelig position, der afbildes på den mentale eller sociale tilstand af afmagt,
der udgør målområdet. 10 Den samme metaforiske strukturering gør sig gældende igennem udtrykkene kommer i klemme og lade nogen i stikken. Begge talemåder omhandler mentale eller sociale situationer præget af magtesløshed. Det udpeges sprogligt igennem det at være i fysisk udsatte positioner, og er således også struktureret af en beholdermetafor igennem adverbiet i, hvilket giver god mening, idet man netop ikke har kontrol over sin position, hvis man er fastlåst mellem to kræfter, der tilsammen danner en beholder uden mulighed for at komme ud. Logikken, der gør, at disse italesættelser af desperate situationer er forbundet med metaforen om rummelighed, er at finde i kildeområdets erfaringsfunderede basis. Alle tre udtryk har at gøre med at være i en situation uden mulighed for bevægelse i kraft af en manglende rummelighed. Netop derfor forholder de metaforiske udtryk sig ligeledes til metaforen om moralske grænser, for hvis grænserne bliver for snævre, kan de træde eller trykke en ned under fode, og de kan klemme en; eller alternativt kan man blive efterladt på den anden side af grænsen og dermed være ladt i stikken. 11 Igennem denne metaforiske logik er det etisk at give andre mulighed for bevægelse, hvilket kun er muligt gennem en rummelighed, mens det er uetisk at fastholde andre indenfor snævre grænser. Forholdet mellem ETIK ER RUM- MELIGHED, og MORAL ER GRÆNSER metaforerne er dog ikke entydigt oppositionelt, idet de to metaforer godt kan eksistere side om side; dette afhænger selvfølgelig af, hvordan de bliver brugt som i følgende eksempel: Interviewperson C: Altså jeg kan ikke lide M e t a f o r e r o g e t i k racismeparagraffen, jeg mener, at folk i deres ytringer må have lov til at sige, hvad de vil. Men i det øjeblik at man truer, altså fordi en trussel begrænser helt konkret nogle mennesker, uanset at den er sagt på fjernsyn og ikke har nogen konkret adresse, så vil en trussel begrænse andre folks muligheder for at være en del af det sociale rum. Interviewer: På grund af dens effekt!? Interviewperson C: På grund af dens effekt ja, og det vil sige, at der er det igen et spørgsmål om at skabe rummelighed, fordi hvis man ekskluderer… altså det er aldrig en god ide at ekskludere, fordi så bliver der skabt et fællesskab ved siden af. Når det i citatet siges, at en trussel begrænser andre folks muligheder for at være en del af det sociale rum, er det et eksempel på, at de to metaforiske konstruktioner kan ligge implicit i en og samme sætning. Det sociale rum er en udbredt beholdermetafor, der i sig har en indbygget rummelighed, og betegner en samfundsmæssig konstruktion, der er fælles. For at denne sociale sfære skal forblive fælles, er det nødvendigt at sætte en grænse for f.eks. verbale trusler, som vil forhindre den fælles adgang. Derved sikrer MORAL ER GRÆNSER metaforen den fælles adgang til og friheden inden for dette sociale rum. På den måde bruges MORAL ER GRÆNSER metaforen til at bevare ETIK ER RUMMELIGHED metaforen. Netop for at bibeholde ETIK ER RUMMELIGHED som det bærende princip og ikke skabe et fællesskab ved siden af, er det nødvendigt at sikre en grænse for, hvad man må sige om andre mennesker f.eks. gennem racismeparagraffen. Etik versus moral Ud fra analyserne af mit empiriske materiale kan jeg nu konkludere, at der var en klar s i d e [ 8 3 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24:
P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26:
N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28:
så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30:
at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124: i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126: I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128: forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130: dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132: en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?