S E M I KO L O N - EgernInc

Fra zombievidenskab til virkelighedsvidenskab
Denne besindelse på globaliteten – på at
vi lever i et verdenssamfund – er dog langt
fra nået frem til mainstream inden for
samfundsvidenskaben. Her er det tværtimod
stadig det gamle nationalstatssamfundsparadigm
e, der dominerer. Som Beck udtrykker det,
så har vi med mennesker at gøre, der lever
i det nye samfund, men tænker som i det
gamle (Boyne 2001, 57).
Når man inden for samfundsvidenskaben
holder fast i nationalstatssa
mfundsparadigmet, betyder det, at man
stadig mener, at fx det danske samfund
klart kan afgrænses fra andre nationale
samfund; at man klart kan skelne mellem
det danske, norske og svenske samfund.
Mainstream samfundsvidenskab bygger
altså stadig på containerteorien. Man går
ud fra, at menneskeheden kan opdeles i
et endeligt antal nationer, som indadtil er
organiserede som nationalstater og udadtil
afgrænsede i et system af internationale
relationer (Beck 2002, 50-54). Det betyder
blandt andet, at der er en tendens til at
forstå samfundsvidenskabens genstande
som isolerede nationale genstande. Man
arbejder fx med nationaløkonomi og
nationalsociologi, som om økonomien og
sociologiens genstande uden problemer
kan afgrænses nationalt.
Men det kan de altså ikke mere ifølge
Beck – og med ham en lang række af de
øvrige, samtidige globaliseringsteoretikere. 1
I den nuværende situation – i det Ulrich Beck
kalder det andet moderne, hvor globaliteten er
et vilkår – må samfundsvidenskaben skille
sig af med den metodologiske nationalisme. Det
nationale blik spærrer nemlig for indsigten
i tingenes virkelige tilstand. Beck kalder
forskning, der på denne måde bygger på
I d é h i s t o r i e s o m n a t i o n a l s t a t s v i a g r a
en samfundstænkning, som for længst
er undermineret af virkeligheden, for
zombievidenskab og uvirkelighedsvidenskab, og
han argumenterer i forlængelse heraf for et
samfundsvidenskabeligt paradigmeskifte:
Den metodologiske nationalisme skal
udskiftes med en metodologisk kosmopolitisme
– kun på den måde kan samfundsvidenskaben
komme på højde med den faktiske
samfundsudvikling og igen blive til virkelighedsvidenskab
(Beck 2000; 2002, 50-95).
Et interessant spørgsmål i denne
sammenhæng er så, hvordan alt det
her passer til vores arbejdsområde som
idéhistorikere. I hvor høj grad laver vi
zombievidenskab? Er det fx zombievidenskab,
når idéhistorikere, videnskabshistorikere og
filosofihistorikere i øjeblikket arbejder på
store projekter som fx Dansk videnskabs
historie og Den danske filosofis historie?
Giver det overhovedet mening at tale om
en selvstændig dansk videnskab eller filosofi,
som altså skulle være forskellig fra tysk,
norsk og svensk videnskab og filosofi, og
hvis historie man vil forsøge at afdække?
Er det ikke snarere sådan, som en af de
bærende kræfter bag Dansk videnskabs historie
– videnskabshistorikeren Helge Kragh
– selv har udtrykt det: at Ørsted opdagede
elektromagnetismen i København, men at
der ikke er noget specielt dansk ved elektriske
strømmes påvirkning af magneter (Kragh
2002, 11). Som Kragh gør opmærksom
på, er de videnskabelige teorier vel netop
universelle og ikke nationale. Spørgsmålet
er også, om der ikke gør sig det samme
gældende i forhold til de æstetiske, religiøse,
politiske, sociale og økonomiske ideer?
Omvendt gælder det selvfølgeligt, at
det ikke er idévidenskab, men idéhistorie,
der er vores fag. Ideernes oprindelse, deres
tilblivelse – det miljø, de bliver til i, de
s i d e [ 1 9 ]