S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 4 4 ] S t i n e G r u m s e n aktøren skrev sig ind i. Via en tekstnær analyse af aktørens argumentation bliver det muligt at sige noget om hvilke normer, der har gjort sig gældende hos aktørens målgruppe og – såfremt målgruppen har været bred nok - aktørens samtid, uden at ende i en ’stor fortælling’, hvor en ’rød tråd’ af ideer og tankestrømninger ’flagrer’ rundt uden hold i realhistorien. Ved undersøgelsen af en given aktørs henvendelse, er det aktørens retoriske strategi, der kommer i fokus. På hvilken måde er argumentationen udformet? Anvender aktøren patosappel, hvor der appelleres til modtagerens følelser? Logosappel, hvor der appelleres til modtagerens rationelle stillingtagen til spørgsmålet? Og/eller etosappel, hvor aktørens egen autoritet øges eller modtageren præsenteres for øvrige autoriteter, der kan understøtte synspunktet? Vores metodiske tilgang var en kombination af John Hedley Brooke og Geoffrey Cantors kompleksitetsteori, Quentin Skinners forståelse af talehandlinger, som legitimerende ytringer og Charlotte Jørgensen og Merete Onsbergs argumentationsteori. Som enhver anden metode rejser også denne tilgang til idéhistorien en del spørgsmål; er enhver aktør rationel og manipulatorisk? Vil en rationel aktør altid være i stand til at ’gennemskue’ sin målgruppe - tager han aldrig fejl? Og er enhver henvendelse et spørgsmål om overtalelse? Dette er naturligvis spørgsmål, som man må tage stilling til, hver gang man står overfor et nyt materiale, og løbende må have i baghovedet under analysen. Retorisk analyse af (ny)religiøse skrifter I forbindelse med undersøgelsen af (ny)religiøse bevægelser gav den retorik- analytiske tilgang et interessant resultat. Såvel Scientology som Jehovas Vidner anvender en udpræget videnskabelig retorik, i de skrifter, de retter mod menigmand – hermed bestemt ikke være sagt, at der er tale om videnskabelighed, som en videnskabsmand vil forstå det. Der er tale om religiøse bevægelser, der ønsker at give deres udsagn et skin af videnskabelighed for at kunne legitimere sig i et samfund, hvor videnskaben anses for at være den førende autoritet, når det kommer til spørgsmål om verdens beskaffenhed; altså religiøse retninger, der søger at få deres budskab ud gennem videnskabelig retorik. Dette ses i Jehovas Vidners udgivelse Bibelen – Guds ord eller menneskers?, hvor Jehovas Vidner skriver, at de vil underbygge deres påstande (om at Bibelen er forfattet af Gud) med ”logiske vidnesbyrd”, de søger ”beviser” og tager afstand fra ”usikkerhed og gætterier”, ”fordomsfuldhed og usaglighed”. Deres retoriske strategi bygger fortrinsvis på etos- og logosappel. Der henvises til videnskabelige autoriteter i form af arkæologer, historikere, astronomer, fysikere, medicinere, kemikere, geologer, matematikere, psykologer og sociologer, samt værker som Encyclopædia Britannica, Scientific American og Earthquakes: Observations, Theory and Interpretation, Proceedings of the International School of Physics. Logosappellen viser sig i det Jehovas Vidner benævner ”videnskabelige beviser for at naturvidenskaben og arkæologien støtter Bibelens ord.” En af konklusionerne i Bibelen – Guds ord eller menneskers? lyder: ”Vi ser altså at Bibelen på væsentlige punkter er i harmoni med moderne videnskab. Når der er en uoverensstemmelse mellem de to, er videnskabsmændenes vidnesbyrd
I d é h i s t o r i s k m e t o d e o g r e t o r i s k m a n i p u l a t i o n usikkert. Når de stemmer overens, er Bibelen ofte så nøjagtig at vi må tro at den har fået sine oplysninger fra en overmenneskelig intel-ligens. At Bibelen stemmer overens med bevist videnskab, er endnu et vidnesbyrd om at den er Guds og ikke menneskers ord.” Ovenstående citat er et godt eksempel på, hvordan videnskaben anvendes som ’bevismateriale’ for Bibelens guddommelige oprindelse. Videnskaben er den autoritet, der kan overbevise målgruppen (som i dette tilfælde er menigmand, da bogen uddeles på gaden) om den religiøse sandhed. Alligevel sættes Bibelen som den øverste autoritet – stemmer dens ord ikke overens med videnskaben, er det videnskabsfolkene, der har fejlfortolket deres data. Overensstemmelse med Bibelens ord gøres således til et kriterium for ’god videnskab’. Med Bibelen – Guds ord eller menneskers? vil Jehovas Vidner på én gang skrive sig op imod videnskaben og legitimere sig igennem den. Ifølge Jehovas Vidner befinder vi os i en tid, hvor Bibelens autoritet må reetableres, og denne reetablering skal ske via videnskabeligt vokabular og argumentation, da Jehovas Vidner må argumentere ud fra de gældende normer og principper i en tid, som de selv betegner som ”videnskabelig” og ”skeptisk”. I forsvaret for Bibelen må de, på trods af at de vil gøre op med videnskabens rationalitet, anvende et videnskabeligt vokabular, da videnskabelighed er det 20. århundredes gældende norm. Nogle problematikker Når religiøse bevægelser anvender et videnskabeligt vokabular, sker der en underminering af videnskabens autoritet. 1 Groft sagt bliver viden pludselig et spørgsmål om tro og mening. Der er frit valg på alle hylder – hvis krystalhealing er ’videnskabeligt testet’, kan det vel være lige så godt som kemoterapi? Om jeg tager til lægen og får en recept på noget medicin, eller henvender mig til homøopaten, kan være ét fedt. Hvad den enkelte forbruger definerer som ’videnskab’ bliver mere og mere svævende og påvirkes i høj grad af den måde, hvorpå det videnskabelige vokabular sniger sig ind i vores hverdag. Den ’videnskab’, forbrugeren møder, ligger temmelig langt fra den videnskab, fysikeren eller kemikeren beskæftiger sig med. Hos Jehovas Vidner ligestilles kreationismen med evolutionsbiologien og det er op til den enkelte at vælge mellem disse to sidestillede teorier. Det overses, at evolutionsbiologi og skabelsestro opererer på virkelighedsniveauer, der er så forskellige, at de ikke kan sidestilles, og derfor heller ikke nødvendigvis udelukker hinanden gensidigt. Når videnskabens autoritet indenfor spørgsmålet om verdens beskaffenhed undermineres, skulle man tro, videnskaben samtidig blev mindre værd som legitimerende faktor for religionen. Dette ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet! Der er tværtimod tale om, at (ny)religiøse bevægelser rider på to bølger: På den ene side anvendes det videnskabelige vokabular som legitimering (hvorved dets autoritet undermineres) og på den anden side benytter (ny)religiøse bevægelser sig af, at videnskaben har mistet selvfølgelig autoritet (gennem forbrugerens ’sunde skepsis’) til at komme på banen med deres alternative beskrivelser af verdens beskaffenhed og deres alternative opfattelser af, hvad videnskab overhovedet er. Sidstnævnte strategi ses i Liv kommer fra s i d e [ 4 5 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4: Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6: i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8: I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10: ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12: that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14: Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16: politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18: M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20: Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22: millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28: så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30: at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 47 and 48: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96:
i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98:
De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100:
no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102:
der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104:
Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106:
D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116:
i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118:
og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120:
har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122:
tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124:
i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?