S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
S E M I KO L O N - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
s i d e [ 1 0 8 ]<br />
R a s m u s K o l b y K r i s t i a n s e n<br />
finde i Unionen.<br />
Som sådan kan de ansatte i EU’s institutioner<br />
stå som Unionens forbillede for dét<br />
europæiske demos, der er nødvendigt for<br />
at afskaffe det berømte demokratiske<br />
underskud. Som sådan bliver Unionens<br />
institutionelle identitet, personificeret i<br />
dens ansatte, forbillede for, hvorledes<br />
konstruktionen af en mere generel<br />
europæisk identitet kunne/skulle se ud.<br />
En folkelig europæisk identitet?<br />
Vi har allerede set på, hvorledes EU<br />
gennem sin historie har været medvirkende<br />
til at skabe en række værdier, som er blevet<br />
udråbt som værende fælles europæiske. Vi<br />
har ligeledes set på, hvordan disse værdier<br />
har spillet en rolle i konstruktionen af<br />
EU’s institutionelle identitet. Vi skal nu se<br />
på, hvorledes Unionen med udgangspunkt<br />
i de samme værdier, yder indflydelse på<br />
konstruktionen af en fælles europæisk<br />
identitet. Årsagen, til at Unionen forsøger<br />
at konstruere en sådan fælles europæisk<br />
identitet med udgangspunkt i Unionens<br />
egne værdier, skal formodentlig findes i<br />
debatten om det såkaldte demokratiske<br />
underskud, som Unionen beskyldes for at<br />
lide af. Det er ofte blevet påpeget, at dette<br />
underskud kun kan opløses ved en tættere<br />
sammenknytning af de europæiske folk<br />
og de Europæiske institutioner. Dette kan<br />
imidlertid gøres på to måder, og Unionen<br />
ser ud til at have indladt sig på dem begge.<br />
På den ene side kan Unionen nærme sig<br />
borgerne ved at inddrage dem mere i den<br />
politiske beslutningsproces. På den anden<br />
side kan Unionen indtage en mere aktiv<br />
rolle i forsøget på at påpege de fællestræk,<br />
der er imellem de europæiske folk, og<br />
måske endda være med til at konstruere<br />
sådanne fællestræk. Vi kunne skelne<br />
mellem disse to ved at henvise henholdsvis<br />
til en politisk og en kulturel identitet.<br />
Politisk identitet<br />
I forbindelse med debatten om EU’s<br />
demokratiske underskud er det fra flere<br />
sider, inklusiv Unionen selv, blevet påpeget,<br />
at deltagelse og legitimitet hører sammen. 11<br />
Blandt andet nedsatte Kommissionen<br />
i 1999 en arbejdsgruppe, der skulle<br />
udarbejde en hvidbog om styreformer og<br />
beslutningsprocesser i EU, i hvilken det<br />
velklingende begreb Good Governance står helt<br />
centralt. I denne hvidbog beskrives borgernes<br />
aktive deltagelse i beslutningsprocesserne,<br />
især gennem civilsamfunds organisationer,<br />
som afgørende for at skabelsen af et<br />
demokratisk EU 12 . Som sådan ser Unionen<br />
ud til at bidrage til skabelsen af en fælles<br />
europæisk identitet som kan beskrives som<br />
værende politisk. Imidlertid understreges<br />
det kort efter i hvidbogen:<br />
“Civil society plays an important part in<br />
giving voice to the concerns of citizens<br />
and delivering services that meets people’s<br />
needs… This offers a real potential to<br />
broaden the debate on Europe’s role. It is a<br />
chance to get citizens more actively involved<br />
in achieving the Union’s objectives.”<br />
(COM(2001) 428, 14)<br />
Som sådan ser det nærmere ud til, at<br />
Unionen ikke så meget ønsker at være med<br />
til at etablere en fælles europæisk politisk<br />
identitet, men snarere søger at ekspandere<br />
sin egen institutionelle identitet til områder<br />
såsom et europæisk civilsamfund. 13<br />
Kulturel identitet<br />
Siden halvfemserne er Kommissionen<br />
blevet mere og mere overbevidst om, at en