S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 6 6 ] S t e f a n G . J a c o b s e n & B u e R . H a n s e n ikke bare så det givne rum og dets empiriske interiør, men derimod skuede noget mere. Men det var så ubestemt, at der på ingen måde var tale om et ”noget”, og da slet ikke et med navn og ansigt. Der var simpelthen bare ”mere”, så at sige mere betydning end der plejede at være. Men dette ”mere” bestod måske i, at der overhovedet var betydning i dette øjeblik, hvad der derimod ikke plejede at være. Eller det drejede sig måske nærmere bestemt om, at jeg i dette splitsekund blev opmærksom på betydning, som faktisk var der hele tiden, men som jeg i det daglige overså. Den slags spørgsmål fik jeg ingen svar på i øjeblikket. Og jeg rejste dem heller ikke; vi taler jo om et splitsekund. Men i min fortolkning siden hen af oplevelsen, kan jeg sige, at jeg i det pågældende øjeblik måske erfarede sandheden om rummet – og mig selv. At jeg erfarede den for rummet strukturerende idé; det, der gjorde det til det, som det var for mig på det givne tidspunkt, nemlig nærmest min livsverden, og at jeg derigennem også erfarede noget om mig selv, nemlig hvem jeg var. Eller jeg kan med Heidegger gøre det noget mere abstrakt og i sidste ende lade det handle om væren – hvad det måske netop også gjorde. Men pointen er, at jeg ikke har glemt dette øjeblik, sikkert heller aldrig gør det, og at det sådan set er nok til at fortælle mig, at det var ladet med betydning. Det er vældig svært at håndtere den slags erfaringsfænomenologi på en sober filosofisk måde. Der er jo en del i dag uden for fagfilosofien, som dyrker, hvad de f.eks. kalder for ”det mystiske”, helt uhæmmet. Andre, som ikke vil være med på den galej, vil til gengæld problematisere almengyldigheden af den slags oplevelser og erfaringer, jeg peger på. Men vil man løse det problem er der inspiration at hente i seriøs filosofi som f.eks. Kants Kritik der Urteilskraft. Den handler jo netop om at vise, hvordan smagsdommen, der er subjektiv, alligevel er almengyldig. Kant taler om, at smagsdommen kan meddeles til andre, og at det i sig selv er en indikation på, at den ikke er privat. Selv uden at have Kant i bagagen ville jeg have kunnet sige det samme: At det er min erfaring, at andre forstår, hvad jeg sigter til, når jeg nævner mine eksempler på ”erfaring af merbetydning”. Ingen har oplevet præcis det samme, som jeg har, men de fleste har oplevet noget, der ligner. Vi har fat i noget, som netop ikke bare er privat, men derimod fælles, også selvom det er individuelt gestaltet. Forudsat den bliver gjort til genstand for filosofisk tænkning, udgør den slags erfaringsfænomenologi, jeg peger på, derfor et meget vigtigt afsæt for en kultivering af vor evne til at orientere os mod det fælles almene. Noget der i høj grad er behov for i dag. Så som Hannah Arendt også ville sige, er det faktisk dybt politisk – også selvom det er meget personligt. Jeg kunne godt tænke mig at spørge til dette almene i en historisk kontekst. Bliver vor tematisering af det almene i det historiske og relative ikke let spekulativ? Og hvilken mulighed har vi for at bedømme, om fortidens filosoffer og kunstnere har beskrevet eller oplevet det samme som vi? Det er et hermeneutisk spørgsmål: Vilkåret er, at vi aldrig kan være sikre på rekonstruktionen af, hvad en given tænker har ment med det, han har tænkt. Gadamer har imidlertid lært os, at det ikke bare er sådan, at vor egen horisont bidrager til udlægningen af værket; værket sætter samtidig selv grænser for, hvad vi kan sige om det uden, at vi i virkeligheden taler om noget andet end værket. Et værk kan selvfølgelig fortolkes på forskellige måder,
men det rummer en hermeneutisk enhed, som virker rammedannende for vore fortolkningsmuligheder. For Gadamer er værket ikke nødvendigvis harmonisk og afrundet, sådan som man tidligere mente i den klassicistiske tradition, men det er kendetegnet ved hermeneutisk enhed forstået som en i værket indeholdt meddelelse, og det er den, der leverer rammen. Gadamers titel Wahrheit und Methode betyder sandhed eller metode. Man må vælge mellem sandheden og metoden, da metoden udelukker sandheden. Det vil også sige, at for Gadamer er den eksperimentelle videnskabs begreb om empirisk sandhed ikke sandheden. Hos ham handler det derimod om værkets sandhed. Det er den, og ikke ens egen medbragte metode, der skal vejlede én under sin tilegnelse af værket Hvis vi møder værket med denne åbenhed - og kun sådan – kan vi erfare værkets meddelelse. Det almene åbenbarer sig så måske der, hvor vore forskellige fortolkninger af værket møder hinanden i deres respektive møder med det samme værk. I en polemisk pamflet (som er optrykt andetsteds i dette nummer af Semikolon) udlægges idéhistorie som en praksis, der bl.a. kan .udfoldes på følgende måder: ”Som en intellektuel historie, der fokuserer på aktørens sproglige kontekst og denne muligheder og begrænsninger; en begrebshistorie, der eftersporer ords skiftende betydninger gennem historien og dermed gør op med en idealistisk opfattelse af ideer som uforanderlige størrelser, der svæver frit gennem historien; en vidensarkæologi, der insisterer på andet og mere end hovedværkslæsning.” Det er tankevækkende, at man ofte, når man vil diskutere, hvad idéhistorie er, insisterer på at kalde idéhistorie noget andet end idéhistorie. Fordybelse i navnets betydning H v a d e r i d e e r e g e n t l i g ? ville gøre det klart, at det ikke bare kan udskiftes. Eksempelvis har ordet ”idé” en langt mere omfattende betydning end ordene ”begreb” og ”viden”, og idébegrebet har sin egen historie. Idéhistorikere bør kende ordet ”idé”s og idébegrebets historier. At fungere som idehistoriker forudsætter altså også begrebshistorisk kunnen, men dette betyder ikke, at idehistorie kan eller bør reduceres til begrebshistorie. Tilsvarende er det f.eks. også væsentligt at arbejde med ideerne som de findes i videnskabens historie, men det er ikke det samme som, at det er meningsfuldt at reducere idehistorie til videnskabshistorie. Og vi skal da slet ikke arbejde med videnskabens historie for at applikere dens metoder, men for at være orienteret om og udforske de ideer, der strukturerer de forskellige videnskaber. Hvordan forholder du dig til den kritik i citatet ovenfor, der synes at kunne rettes mod din tænkning? At se sig gal på idealismen, og det er vel det, der er nogle, der gør – det er da bare trist og unødvendigt begrænsende. Man vil vel i almindelighed angive materialisme som det modsatte af idealisme, men den kritik, I refererer til, er nok snarere udtryk for en pragmatisk tankegang. Det har uheldige konsekvenser ikke bare for tænkningen selv, men for hele samfundet, når man sådan søger at begrænse tænkningen. Idéhistorikere burde i stedet overveje, om ikke de svigter som humanister, når de som i det citerede vil reducere idehistorie til en delmængde af sig selv – og således vælger yderligere videnskabelig specialisering frem for tænkning. Der er ingen grund til at gentage forne tiders opgør med idealismen. Det er jo ikke fordi vi er ved at gå til i spekulativ idealisme. s i d e [ 6 7 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16: politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18: M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20: Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22: millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28: så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30: at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65: meget herrer over det hele, som fun
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118:
og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120:
har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122:
tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124:
i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?