S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 9 8 ] B j a r k e N i e l s e n (Žižek 1997, 37). Pointen er, at understrege den dobbelthed der er på spil. Berigelse er baseret på ’nydelse’, og det er baseret på at fejre den type (kulturel) Anden, der ligner os selv, men banalt forklaret laver mere spændende mad end os selv. Det er som oftest den type Anden, der symboliseres, gives repræsentation, i et multikulturelt berigelsesperspektiv, hvorimod ’forkerte’ kulturelle praktikker ikke symboliseres som berigende. På den ene side har vi altså problemet omkring den frygtede ’Anden’ (fundamentalisten, nationalisten) – den type ’Anden’ som verden burde bevæge sig væk fra. Det, det tolerante perspektiv ser som værende intolerant. På den anden side overspilles vigtigheden af kultur samtidig med, at den ’Anden’ reduceres til kultur og derved glemmes eller overses individualitet og forskelle inden for grupper (Carlbom 2003, 57). Paradokset er, at perspektivet omkring berigende multikulturalisme dermed ikke tager dens egne forudsætninger for tolerance alvorligt. Hvordan kan folk i forlængelse af tankerne om tolerance og berigelse blive for kulturelle i den forstand, at de ses som værende fanget i én bestemt kultur eller tradition (se også Turner 1993, 412)? ”Multiculturalism involves a [….] distance and/or respect for local cultures without roots in one’s own particular culture” (Žižek 1997, 44). I denne logik er det typisk en berigelse at være kulturel, så længe der tales om minoritetsfolk, der er åbne over for idéer udefra. Det ikkeberigende kommer i spil, når der tales om større grupperinger, der ikke opfattes som værende åbne over for vejen fremad – en progressiv kulturalisme og globalisme. Sådan et perspektiv levner ikke meget rum til reelt marginaliserede minoriteter eller ’lukkede’ majoriteter. Det tilskriver nærmere sådanne fænomener en form for underudvikling eller tilbageståethed. Rationalet mht. reifikation og multikulturalisme er, at ’vi’ vestlige mennesker bør respektere ’deres’ berigende kultur (Wikan 2002, 63-64); alt imens ’vi’ ikke selv er defineret i kulturelle termer, men som ansvarlige individer (ibid. 58). Her er de ansvarlige, dem der respekterer den anden. Nationalisten ses som uansvarlig. Det fænomen man med Žižek kan kalde den frygtede Anden er i denne forstand bredt: Det kan ses som opkomsten af såvel islamister som nationalister, begge dele sidestilles med fundamentalisme (Carlbom 2003). En celebrerende ret til forskellighed kan appliceres af nationalister eller islamister, som forsøger at gøre denne forskel absolut og utvetydig. Altså ved at trække på en kulturopfattelse der i forvejen bunder i reifikation, og dermed re-aktualiseres som tingsliggjort. I sådanne tilfælde er det dog typisk ikke et spørgsmål om berigende blandingskultur, men nærmere tale om en ekskluderende identitetspolitik (Wikan 1999, Carlbom 2003, Brumann 1999). Retten til kulturel forskel i en berigende optik er i denne forstand for forskellig, når sådanne repræsentationer og praktikker bruges til at legitimere separation og enklavedannelse; dvs. mangel på kulturel blanding og ’lukkede’ parallelsamfund (Wieviorka 2003). Når den Anden (hende/ham der er fanget i én forkert kultur, nationalisten eller islamisten) ses som værende gammeldags, håbløst udannet, hviler det igen på reifikation, men også på et kreativt rationale: ”To think in terms of a single pattern for a single culture is to distort reality [..] for
no culture is [so] simple [as not] to have various patterns” (Sahlins, 1999, 405). 2 Det er faktisk præcis denne pointe, at alt dybest set allerede er ’blandet’, det celebrerende perspektiv hviler på – men i en specifik forstand. Socialvidenskaberne har påpeget, at nationalideologien udtrykt gennem et folk er lig med én kultur som er homogen og afgrænset i sig selv er en fejlopfattelse (f.eks. Appadurai 1997, Hannerz 1992, Bhabha 1994, Friedman 1994). På trods af at dette har været alment en rum tid, er det stadig præcis dette rationale, der lægges for dagen i det berigende perspektivs afstandstagen til nationalisme, hvor national staten ofte (fejlagtigt) ses som værende lig med etno-nationaisme – altså dybest set en reproduktion af fejlen i teoretiske termer (Calhoun 2003). Nogle Andre forbliver, set gennem denne optik, for kulturelle eller nationale, dvs. på den forkerte måde. Dobbeltheden er hermed, at selve perspektivet hviler på berigende forskelle, men samtidig forkaster, hvad der opfattes som ikkeberigende forskelle. Den frihed, der hyldes i et berigelsesperspektiv, er knyttet til et dannelsesperspektiv, der dikterer, at hvis alle blot erkendte, at en national identitetsopfattelse dybest set er et produkt af kontingente historiske forhold – at essens blot er en myte – så ville den rigtige form for kultur blomstre, den tolerante, åbne kultur. Kort fortalt er forudsætningen for at fejre kultur som berigende, at hylde hybriditet eller at reducere den Anden til rigtig eller forkert kultur, at kultur bliver noget i sig selv. I denne forstand reproducerer et berigende perspektiv paradoksalt samme form enhedskultur som Dansk Folkeparti hylder, kultur som løsrevet fra praksis, som noget evigt og bestemt i modsætning til ’ R i g t i g ’ o g ’ f o r k e r t ’ k u l t u r noget andet. Men berigelsesperspektivet er vigtigt, fordi: “This has a double value since cultural heritage can include problematic memories, divisive values and anti-democratic practices. By insisting on a constant dialogue between the capacity to aspire and the capacity to remember, we can provide a system of checks and balances, so that aspirations do not become exclusive or xenophobic” (Appadurai 2002: 11, min kursivering). Man kan stille spørgsmålet, om klassifikation af den berigende Anden måske hviler på, at ens eget perspektiv forveksles med de folk, der bør studeres (Bauman 1998, 100, se også Calhoun 2002, 2003)? Hylder perspektivet alle former for kulturel praksis, eller er det, der ses som berigende udtryk for en fejring af det, der ligner noget man kender? Det balancerer på kanten af en etnocentrisk moralisme, hvor ståstedet forveksles med de empiriske processer, der tales om: lokaliserede, folk der ikke er i bevægelse klassificeres som værende mindre tolerante, men også mindre demokratiske (og hvad demokratisk er der i det?) end de folk der er enige med det multikulturelle perspektiv (Bauman 2001, Carlbom 2003, Žižek 1999). Er tolerancen dermed kun gældende for folk der er enige med perspektivet – en fejring af eget ståsted? At klassificere Andre som mere eller mindre udannede udelukker måske nærmere en forståelse af ’farlige’ fænomener. “It is, paradoxically, the limited character of the transnational approach, its obsession with the closure of the local, that leads its practitioners to criticize those who talk of bounding and territorialization since such s i d e [ 9 9 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24:
P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26:
N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28:
så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30:
at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32:
egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34:
efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36:
stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38:
B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40:
ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42:
af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44:
I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 45 and 46:
I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 47 and 48: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124: i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126: I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128: forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130: dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132: en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134: Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136: metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138: forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140: Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?