S E M I KO L O N - EgernInc

N a t i o n a l i d é h i s t o r i e i g l o b a l i s e r i n g e n s t i d s a l d e r
skrive denne historie. Det er rigtigt, at den
svenske nationale idéhistorieskrivning i
vid udstrækning har været internationalt
orienteret. Men det er ikke rigtigt, at Sverige
har en stor overvægt at internationalt
anerkendte tænkere. De har simpelthen
bare været bedre til at markedsføre dem i
hjemlig sammenhæng. Derfor er der også en
helt anden åbenhed og folkelig interesse for
svensk idéhistorie i Sverige, end der er for
dansk idéhistorie i Danmark. Svenskerne
har set, at man som idéhistoriker kan
bidrage til noget vigtigt i forståelsen af
landets intellektuelle og kulturelle udvikling.
Styrken ved denne tradition er blevet
overbevisende demonstreret med Svensk
idéhistoria – Bildning och vetenskap under tusen
år, 1-2 (Frängsmyr 2000). Nordmændene
er nu kommet efter med storværket Norsk
idéhistorie, 1-6 (Eriksen et al. 2001-03).
Fælles for dem er, at den lokale historie kan
skrives uden at verden glemmes. Hvis den
nationale idéhistorie bliver provinshistorie,
så bliver den uinteressant og mister sin
berettigelse. Men hvis den er på højde med
de historiografiske metoder og redskaber,
vi har til rådighed i dag, er den én vej til
at løse problemet med at finde en narrativ
ramme for historiens kompleksitet – en
ramme, der virker. Den skal vel at mærke
bruges ordentligt. Vi må aldrig miste af
syne, at historien ikke er pæn. Den er ikke
ordnet og sammenhængende. Den er ikke
let tilgængelig og systematisk. Den er ikke
præget af overblik og sikkerhed. Det er
videnskaben heller ikke. Men det må vores
fortællinger gerne være. Derfor kan vi med
sindsro skrive en dansk idéhistorie.
Noter
1 Artiklen bygger på Peter C. Kjærgaard: ’Naturvidenskab
i den idéhistoriske tradition’ fra antologien Perspektiver
på Idéhistorie (Karlsson et al. 2005). Kjærgaard er
redaktør af 4-binds værket Dansk Naturvidenskabs
Historie (Århus: Aarhus Universitetsforlag 2005-06)
sammen med professor Helge Kragh og lektor Henry
Nielsen.
Litteratur
Brömer, Rainer, Uwe Hoßfeld og Nicolaas A. Rupke
(red.) (2000): Evolutionsbiologie von Darwin bis heute,
Verlag für Wissenschaft und Bildung, Berlin
Ebbesen, Sten og Carl Henrik Koch (2002-04):
Den danske filosofis historie, 1-5, Gyldendal,
København
Engels, Eve-Marie (red.) (1995): Die Rezeption von
Evolutionstheorien im 19. Jahrhundert, Suhrkamp
stw, Frankfurt
Eriksen, Tore og Peter C. Kjærgaard. (2001): ’Quentin
Skinner – Fra idéhistorie til intellektuel historie’,
Slagmark – Tidsskrift for Idéhistorie 33, 11-22
Eriksen, Trond Berg et al. (2001-03): Norsk idéhistorie,
1-6, Aschehoug & Co, Oslo
Frängsmyr, Tore (2000): Svensk idéhistoria – Bildning och
vetenskap under tusen år, 1-2, Natur och Kultur,
Stockholm
Glick, Thomas F. (red.) (1972): The Comparative Reception
of Darwinism, University of Texas Press, Austin
Golinski, Jan. (1998): Making Natural Knowledge –
Constructivism and the History of Science, Cambridge
University Press, Cambridge
Kjærgaard, Peter C. (2005): ’Naturvidenskab i den
idéhistoriske tradition’, Karlsson et al. (red.):
Perspektiver på Idéhistorie, udkommer efterår 2005
Lund, Erik, Mogens Pihl og Johannes Sløk (1962): De
europæiske ideers historie, Gyldendal, København
Numbers, Ronald L. and John Stenhouse (red.) (1999):
Disseminating Darwinism – The Role of Place, Race,
Religion, and Gender, Cambridge University Press,
Cambridge
Schanz, Hans-Jørgen (2002): Europæisk idéhistorie –
historie, samfund, eksistens, Høst, København
Stybe, Svend Erik (1979-81): Dansk idéhistorie, 1-2, Hans
Reitzels Forlag, København
Thomsen, Niels (1998): Hovedstrømninger 1870-1914 –
Idélandskabet under dansk kultur, politik og hverdagsliv,
Odense Universitetsforlag, Odense
s i d e [ 2 5 ]