S E M I KO L O N - EgernInc

s i d e [ 1 1 0 ]
R a s m u s K o l b y K r i s t i a n s e n
grupper, NGO’er, etc. Disse mekanismer
bliver også centrale alt efter, om man
primært går efter at definere en europæisk
identitet i politiske eller kulturelle termer.
En Socialkonstruktivistisk position
vil plædere for, at man ikke opfatter
identitet i statiske termer og dermed som
noget uforanderligt. Europæisk identitet
må således forstås på baggrund af de
komplekse sociale interaktioner, som
danner grundlaget for selve konstruktionen
af begrebet. Dette betyder ikke, at historien
bliver uvæsentlig, men at den må gøre
sig gældende i de diskursive praksiser, som
er centrale i den sociale konstruktion.
Selvom EU indtager en central rolle
i denne konstruktionsproces, kan den
ikke siges at have forrang. Og i og med,
at de værdier, som Unionen selv siger
den europæiske identitet bygger på, er
så relativt løst definerede, er der i stort
omfang mulighed for, at også andre kan yde
indflydelse på deres konkrete bestemmelse.
Et hurtigt opslag i den politiske teoris
historie viser, at et begreb som f.eks.
demokrati ikke just er blevet opfattet på
én måde. Hvorledes demokrati i fremtiden
vil blive forstået i relation til EU vil således
afhænge af, både hvordan EU selv forholder
sig demokratisk og hvilke demokratiske
krav, EU vil blive mødt med. Det er i denne
interaktion, at ikke blot demokrati, men
også alle andre værdier vil blive specificeret,
og det langsomt vil blive klart, hvilken fælles
identitet det er, europæerne deler.
Noter
1 Tidligere var de dominerende teorier Neofunktionalismen,
med dens fokus på low-politics
og embedsmænd og bureaukrater, samt Liberal
Governmentalismen med dens særlige fokus på de
national-statslige aktører og high-politics.
2 Hvordan disse fænomener skal forstås og hvad de
dækker over kan der imidlertid være stor uenighed
om. På et filosofisk niveau kan man groft sagt sige,
at diskussionerne går på, om den socialt betingede
konstruktion har epistemologiske eller ontologiske
konsekvenser. Forskellen kan illustreres ved titlerne
af to af de centrale SK værker. På den ene side står
Berger & Luckmann’s The Social Construction of Reality
og på den anden side Searl’s The Construction of Social
Reality. Diskussionerne går også på, om det socialt
konstruerede er virkeligt eller om virkeligheden skal
sættes i anførselstegn. En grundig gennemgang af
de forskellige positioner indenfor den mere filosofisk
reflekterede del af SK kan findes in Finn Collins Social
Reality.
3 Som tilfældet er i henholdsvis Neo-funktionalisme og
Liberal Intergovern-mentalisme. Se f.eks. Rosamond
2000.
4 Koslowski 2001, 36.
5 Christiansen, Jørgensen & Weiler 2001.
6 Laffan 2004.
7 Millenium Declaration 1999.
8 Craig and De Burka 2001.
9 Nationale dommere med et positivt syn på det
europæiske samarbejde er således ofte blevet beskyldt
for at have sendt sager til den europæiske domstol, som
havde mulighed for at udvide dens jurisdiktion.
10 Shore 2000.
11 Eriksen og Fossum 2000.
12 COM(2001) 428, 8
13 Tilsvarende argumenter kan også findes i forbindelse
med etableringen af Unions-medborgerskabet. Af
pladshensyn er denne debat imidlertid udeladt her.
14 CEC 1996.
15 Adonnino 1985
16 Maastricht Traktaten, artikel 151.