S E M I KO L O N - EgernInc

s i d e [ 5 6 ]
O l e K ü h l
neurovidenskaben forsyner os med store
mængder hårde data om hjernens arkitektur,
funktion og begrænsninger. Det er på
samme måde muligt at udvikle modeller
for kommunikativ, social og musikalsk
handlen, og vi kan omdefinere mange
eksisterende musikanalytiske redskaber som
modelliseringer af musikalske fænomener,
sideløbende med at vi kan udvikle nye i
det omfang, der er behov herfor.
Forudsætningen er blot, at vi antager
paradigmatisk, at musikken eksisterer i
verden, og at det er muligt at undersøge
den, ligesom vi undersøger alle andre
fænomener.
Dette arbejde er allerede godt i gang,
ikke blot her på stedet, men på universiteter
og forskningscentre mange andre steder i
Europa og USA.
Noter
1 Senere udgivet som ”Improvisation og tanke”,
Basilisk 2003
2 Her er tale om en metafor af de mere vidtrækkende:
musikken er ikke et levende væsen og kan derfor ikke
udvikle sig.
3 Jfr. John Blackings definition af musik som ”humanly
organised sound”.
Litteratur
Hjelmslev, Louis (1943): Omkring Sprogteoriens
Grundlæggelse, Munksgaard, Kbh.