S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 3 0 ] af nærværende ukonstrueret virkelighed. Den unge poets følelse af at stå på tærskelen til noget nyt, en ukendt og dunkel fremtid, beskrives på en måde, der lader én være i tvivl om dét, man læser er en anden mands biografi eller ens eget drømmende og naive spejlbillede. This train is bound for glory, this train! Og endnu mere imponerende: I fortællingen af livets kontingente hændelser og stadig flux-karakter viser han i sin beskrivelse hen mod det, der for mig fremstår som livet selv, og ikke netop præcis dette liv. Sjældent røres sådanne dybder i mig, og jeg forundres over den uhørte lethed, hvormed Dylan spinder traditionsbevidsthed, banaliteter og intethedserfaringer – dvs. kontingenser og dissonanser – sammen til harmoniske og lidenskabelige symfonier. Lad det være sagt med en let omskrivning af Stud Terkels ord der i en anden sammenhæng beskrev Woody Guthries selvbiografi Bound for Glory: ”He remembered so many things, so graphically, and so clearly recorded them in his autobiography.” Og Dylans: ”I went through from cover to cover like a hurricane, totally focused on every word, and the book sang out to me like the radio. (…) Chronicles is a hell of a book.” Den er hermed anbefalet. - Bue Rübner Hansen Opgør med Negationen _________________________________ Frederik Stjernfelt & Søren Ulrik Thomsen: Kritik af den negative opbyggelighed – 7 essays af Frederik Stjernfelt & Søren Ulrik Thomsen, Forlaget Vindrose 2005, 246 sider, 269 kr. _________________________________ Søren Ulrik Thomsen og Frederik Stjernfelt har sammen skrevet debatbogen ”Kritik af den negative opbyggelighed”. Ærrindet er en ildevarslende tendens, de mener at have iagtaget i kulturen: Negativismen, hvis ikkeargumentative udsigelsesideologi indenfor blandt andet kunst, kunstkritik og politik er den dominerende i vor tid. Med negativisme som samlebegreb mener d’herrer Stjernfelt og Thomsen den tendens der er til, at ville sætte sig udenfor, være grænsesoverskridende, positionere sig selv som offer, stille sig som modsætning (til det etablerede), være aparte, være overset, provokerende, med andre ord avantgardismen men vel at mærke avantgardismen for avantgardismens egen skyld, thi grænserne overskrides og normer brydes, men noget nyt (og positivt!) sættes ikke i stedet. Attituden i sig selv påstås at være tilstrækkelig kvalitets- og succeskriterium i den kunsteriske skaben og i kunstkritikken. Endvidere synes det betingelsen for overhovedet at kunne gøre sig gældende og markere sig indenfor sit respektive felt. Denne tendens er, som titlen også antyder, ikke opbyggelig, den er undergravende for den på argumentet hvilende debat og for lødigheden som sådan og i sidste ende for det demokratiske og civiliserede samfund. Ind skal sættes positivt opbyggelige byggeklodser så som oplysning, kristendom (Thomsen, ikke Stjenfelt) , dannelse, institutioner, herunder i høj grad universitetet og en insisteren på kunstens og videnskabernes autonomi. Stjernfelt sætter i sin del af bogen (4 essays og 53 fodnoter af op til 5 siders længde!) den negative attitude i idéhistorisk og aktuel kontekst. Idéhistorisk spores tendensen til tysk tænkning i 1800 tallet, hvor der påpeges
en kobling mellem nihilisme, vitalisme og negativisme. Dette ses videreført i avantgardens opløsning af kunsten i tjeneste for livet, i dens insisteren på processen, grænseoverskridelsen og eksperimentet og ikke mindst i ”de genkommende forsøg på negation af værkbegrebet i kunsten”. Men vitalismen ses også videreført i mellemkrigstidens Tyskland: Hævdelse af Livets primat i erkendelsen og en dertil hørende skepsis overfor oplysning og modernitet (Jünger, Heidegger m.f.). Således påpeges også en tæt relation mellem radikalkonservatisme og livsfilosofi i negationens ånd, hvilket også udgør et selvstændigt kapitel. Via ungdomsoprørets genoplivelse af den vitalistiske/nihilistiske interesse har negationsideologien bredt sig til store dele af samfundet, og udgør i dag en almen norm, en konvention, mere end reel outsiderpostion, hvilket er det store paradoks: Så snart man stiller sig udenfor, er man fluks inde i varmen hos kritikere og institutioner. Denne outsiderrolle med overskridelsen som mål i sig selv er imidlertid let at påtage sig. Man skal blot finde en given norm og bryde den. Som Stjernfelt polemisk anfører om en fiktiv ”kunstner”: ”jeg vil være dén kunstner, der er kendt for at besmøre mig selv med afføring fra en pitbullterrier, medens jeg hænger med hovedet nedad i en hestesene forbundet med min ene testikel. At bruge hundelort fra en rottweiler er jo for længst set, dyrket og anammet af masserne, det ville jo med eet forvandle værket til den rene sentimentale idyl, der allerede hænger som sofastykke i tusind hjem, et småborgerligt stykke kitsch.” Kriteriet for kunstnerisk kvalitet (og kritik) er altså for store dele forsvundet. w w w . s e m i k o l o n . a u . d k Tilbage er kun metakriterier så som konsekvensen (i en kritikers standpunkt, i ensartetheden af en kunsters produktion), bevægeligheden (at ”en kunstner konstant søger nye veje”, ”aldrig gør hvad man forventer”), kraften (den emfatiske og upopulære dom, med Ibsens En Folkefiende: ”den har ret, som står mest alene”), og følsomheden (en persons dybe involverethed i en sag, et værk, ofte udtrykt i førsproglige ytringer). Disse er, som det antydes, alle erstatningskriterier, der flytter fokus væk fra det egentlige værk, og viser tilbage til personen. Fra dommens genstand til domsakten. Det gælder nemlig ikke kun kunstere, men i høj grad også kritikere, for hvem negationen ”er taknemmlig at skrive på”. Negationens stilistik kan nemlig effektivt skærme for kritikerens uvidenhed, dovenskab, letsindighed. (Det er lettere at dadle end at give en nuanceret og velovervejet kritik). Dette er for Stjernfelt en primitivisme. Tilbage står at ”påkalde sig oplysningen” og for alt i verden hævde kunstens autonomi, hvilket ville kunne ”skærme den fra negationen og dens metakriterier”. Søren Ulrik Thomsens bidrag til bogen tager sig noget anderledes ud en Stjernfelts, om end de to er enige i tidsdiagnosen af åndslivets aktuelle forfatning, som den tager sig ud i det offentlige rum. Thomsen er ”en højkirkelig oplysningsmand, en troende modernist og en konsekvent rationalist” og hans tre essays udgør en begrundelse for dette: At tro og oplysning ikke er modsætninger, men blot vedrører forskellige niveaer i erkendelsen, at den højkirkelige luthersk-evangelsiske højmesse med dens sakramente, liturgi, hierarki og form er at foretrække frem for den lavkirkelige mere s i d e [ 1 3 1 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24:
P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26:
N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28:
så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30:
at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32:
egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34:
efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36:
stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38:
B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40:
ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42:
af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44:
I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52:
P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54:
O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56:
eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58:
P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60:
S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62:
søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64:
metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66:
meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68:
men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70:
H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72:
E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74:
E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76:
”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78:
forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124: i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126: I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128: forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129: dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 133 and 134: Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136: metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138: forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140: Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?