24.07.2013 Views

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

S E M I KO L O N - EgernInc

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

en kobling mellem nihilisme, vitalisme<br />

og negativisme. Dette ses videreført i<br />

avantgardens opløsning af kunsten i tjeneste<br />

for livet, i dens insisteren på processen,<br />

grænseoverskridelsen og eksperimentet og<br />

ikke mindst i ”de genkommende forsøg<br />

på negation af værkbegrebet i kunsten”.<br />

Men vitalismen ses også videreført i<br />

mellemkrigstidens Tyskland: Hævdelse<br />

af Livets primat i erkendelsen og en<br />

dertil hørende skepsis overfor oplysning<br />

og modernitet (Jünger, Heidegger m.f.).<br />

Således påpeges også en tæt relation<br />

mellem radikalkonservatisme og livsfilosofi<br />

i negationens ånd, hvilket også udgør et<br />

selvstændigt kapitel. Via ungdomsoprørets<br />

genoplivelse af den vitalistiske/nihilistiske<br />

interesse har negationsideologien bredt sig<br />

til store dele af samfundet, og udgør i dag<br />

en almen norm, en konvention, mere end<br />

reel outsiderpostion, hvilket er det store<br />

paradoks: Så snart man stiller sig udenfor,<br />

er man fluks inde i varmen hos kritikere<br />

og institutioner. Denne outsiderrolle<br />

med overskridelsen som mål i sig selv er<br />

imidlertid let at påtage sig. Man skal blot<br />

finde en given norm og bryde den. Som<br />

Stjernfelt polemisk anfører om en fiktiv<br />

”kunstner”: ”jeg vil være dén kunstner,<br />

der er kendt for at besmøre mig selv med<br />

afføring fra en pitbullterrier, medens jeg<br />

hænger med hovedet nedad i en hestesene<br />

forbundet med min ene testikel. At bruge<br />

hundelort fra en rottweiler er jo for længst<br />

set, dyrket og anammet af masserne, det<br />

ville jo med eet forvandle værket til den rene<br />

sentimentale idyl, der allerede hænger som<br />

sofastykke i tusind hjem, et småborgerligt<br />

stykke kitsch.”<br />

Kriteriet for kunstnerisk kvalitet (og<br />

kritik) er altså for store dele forsvundet.<br />

w w w . s e m i k o l o n . a u . d k<br />

Tilbage er kun metakriterier så som<br />

konsekvensen (i en kritikers standpunkt, i<br />

ensartetheden af en kunsters produktion),<br />

bevægeligheden (at ”en kunstner konstant søger<br />

nye veje”, ”aldrig gør hvad man forventer”),<br />

kraften (den emfatiske og upopulære dom,<br />

med Ibsens En Folkefiende: ”den har ret, som<br />

står mest alene”), og følsomheden (en persons<br />

dybe involverethed i en sag, et værk, ofte<br />

udtrykt i førsproglige ytringer). Disse er,<br />

som det antydes, alle erstatningskriterier,<br />

der flytter fokus væk fra det egentlige<br />

værk, og viser tilbage til personen. Fra<br />

dommens genstand til domsakten. Det<br />

gælder nemlig ikke kun kunstere, men i høj<br />

grad også kritikere, for hvem negationen<br />

”er taknemmlig at skrive på”. Negationens<br />

stilistik kan nemlig effektivt skærme<br />

for kritikerens uvidenhed, dovenskab,<br />

letsindighed. (Det er lettere at dadle end at<br />

give en nuanceret og velovervejet kritik).<br />

Dette er for Stjernfelt en primitivisme.<br />

Tilbage står at ”påkalde sig oplysningen” og<br />

for alt i verden hævde kunstens autonomi,<br />

hvilket ville kunne ”skærme den fra<br />

negationen og dens metakriterier”.<br />

Søren Ulrik Thomsens bidrag til bogen<br />

tager sig noget anderledes ud en Stjernfelts,<br />

om end de to er enige i tidsdiagnosen af<br />

åndslivets aktuelle forfatning, som den tager<br />

sig ud i det offentlige rum. Thomsen er ”en<br />

højkirkelig oplysningsmand, en troende<br />

modernist og en konsekvent rationalist”<br />

og hans tre essays udgør en begrundelse<br />

for dette: At tro og oplysning ikke er<br />

modsætninger, men blot vedrører forskellige<br />

niveaer i erkendelsen, at den højkirkelige<br />

luthersk-evangelsiske højmesse med dens<br />

sakramente, liturgi, hierarki og form er at<br />

foretrække frem for den lavkirkelige mere<br />

s i d e [ 1 3 1 ]

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!