S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 1 0 ] P a w H e d e g a a r d A m d i s e n kerens praksis som fagligt udspændt mellem filosofi på den ene side og historievidenskab på den anden. II Når jeg i selskabelige sammenhænge har skullet forklare, hvad en idéhistoriker er for en størrelse – et ubehageligt, men også tilbagevendende spørgsmål, som jeg tror de fleste filosoffer og historikere har lettere ved at besvare (alle synes at vide, hvad en filosof og en historiker laver) – så svarer jeg som regel (særligt, hvis jeg da ikke har tid og lyst til at komme med en længere udredning), at idéhistorie er en blanding af filosofi og historie. En besvarelse som måske er forsimplet og misvisende, men som jeg alligevel mener rammer ind i sagens kerne. Ser man historisk på sagen, vil det da også være tydeligt, at idéhistorie som humanvidenskabelig disciplin i al væsentlighed blev grundlagt af historisk interesserede filosoffer. Det klassiske eksempel er naturligvis filosoffen Arthur O. Lovejoy (1873-1962) – idéhistoriedisciplinens founding father – som da også af titel forblev filosof hele sit liv. Forestil dig en vippe på en legeplads. En bold er placeret midt på denne vippe og triller, alt efter hvor man placerer vægten, til den ene af siderne. Bolden er idéhistorikeren. De to sider henholdsvis filosofi og historievidenskab. I et historisk perspektiv har vippen haft en vægtning til fordel for filosofien. Både Lovejoy, men også Sløk herhjemme påpeger, at filosofien og filosofiens historie bør have idéhistorikerens særlige opmærksomhed, da det tit er her, at en tids eller epokes væsentligste ideer eller tanker kan lokaliseres i deres reneste form. Med tiden – i takt med det man kunne kalde idéhistoriefagets ’kontekstualistiske vending’ (Foucault, Skinner, Koselleck) - er vippen tippet til fordel for historievidenskaben. Eller sagt anderledes: Idéhistorie er efterhånden i højere grad blevet et historisk end et filosofisk fag. Jeg er klar over, at en del idéhistorikere vil stille sig skeptiske i forhold til denne påstand og fremhæve, at idéhistorie stadig primært er eller bør være et filosofisk fag. Hertil må jeg svare, at det ej heller er min personlige indstilling, at idéhistorie bør nærme sig historievidenskaben eller blive identisk med denne. Det er snarere min indstilling – et argument, som jeg vil fremhæve i forhold til det forsimplede billede af arkivrotten på den ene side og kritikeren (filosoffen) på den anden side, som jeg skitserede ovenfor – at idéhistorikeren bør finde det rette balancepunkt. Idéhistorikeren kan og skal ikke reducere sig selv til en parodi på en positivistisk eller naiv-realistisk historiker, der udelukkende søger at forstå fortidens tanker på egne betingelser uden et aktualiserende eller kritisk perspektiv. At man ikke kan forstå fortiden udelukkende på egne betingelser, er netop en filosofisk pointe, som idéhistorikeren gør klogt i at holde sig for øje. En idéhistoriker uden filosofiske eller teoretiske redskaber til at åbne op for en dialog med fortidens tanker kan ikke udføre sin praksis. En sådan ’ren’ (idé)historiker findes slet ikke. Den engelske idéhistoriker Quentin Skinner, der ofte fra historisk hold er blevet kritiseret for at være for filosofisk (for teoretisk) i sin tilgang til historien (og samtidig af filosoffer beskyldes for at være for historisk funderet i sin tilgang til filosofien), har i artiklen ’A reply to my critics’ fra 1988 udtrykt det på en måde, som jeg i sammenhængen finder slående: ”it remains a jolting non sequitur to suppose
that we can remain in a state of pre-theoretical innocence simply by treating philosophical ignorance as a bliss. The result of doing so will inevitably be to condemn ourselves to making unconscious use of whatever intellectual tools may happen to be lying around in our environment. Why this should be thought preferable to engaging in self-conscious reflection about the nature of those tools and their suitability for the kinds of tasks we want to perform (som idéhistorikere, PHA) is something these epistemological anarchists never pause to explain”. 9 At idéhistorikeren med nødvendighed har brug for filosofien – teorien – som et redskab, og at der altså ikke findes en ’ren’ eller før-teoretisk tilgang til historiens intellektuelle efterladenskaber er en vigtig erkendelse at nå frem til og peger på, at idéhistorikeren ikke kan undvære en dialog med filosoffen og dennes genstandsområde. Endvidere må vi erkende, at vi altid – også som idéhistorikere – har en interesse i de tankeformer vi undersøger. Derfor er aktualiseringen også en integreret og i Danmark institutionaliseret del af den idéhistoriske metode. Vores ’filosofiske’ eller måske snarere metodologiske situationisme gør dog, at vore aktualiseringer tit vil blive af en anden art end filosoffens. Hvor filosoffen vil tendere at undersøge fortidens filosoffer i et direkte aktualiserende lys – hvordan kan Kant bidrage eller ikke-bidrage til at løse nogle aktuelle problemstillinger i filosofien? (en lighedstænkning?) – så vil idéhistorikeren tendere at undersøge fortidens tænkere/filosoffer i et andethedsperspektiv: Hvordan kan Kants tænkning som et reelt alternativ til vore tænkemåder provokere os til at tænke nyt eller anderledes (en forskel- F i l o s o f i ( h i s t o r i e ) v s . i d é h i s t o r i e stænkning?)? Idéhistorikerens ’filosofiske’ situationisme bliver således, kan man sige, til en form for aktualiserende ideologikritik. Eller sagt med Quentin Skinners ord fra samme artikel som ovenfor: “Reflecting on such alternative possibilities (altså historiens, PHA), we provide ourselves with one of the best means of preventing our current moral and political theories from degenerating into uncritically accepted ideologies. At the same time, we equip ourselves with a new means of looking critically at our own beliefs in the light of the enlarged sense of possibility we acquire”. 10 Ved ikke at slå fortidens intellektuelle aktører i hovedet med vor egen intellektuelle overlegenhed – ved at forstå fortidens tænkemåder som reelle alternativer til vore egne – baner vi netop vejen for en konstruktiv dialog med disse. En dialog, der kan provokere os til at tænke kritisk og alternativt. En dialog, som jeg tror både idéhistorikere og filosoffer dybest set er interesserede i. At tænke kritisk over sin samtid er i øvrigt et projekt, som jeg mener – på hver sin måde – kendetegner både den filosofiske og den idéhistoriske teori og praksis. Hvor idéhistorikeren gør brug af sin ’filosofiske’ situationisme til at udvirke denne kritik, så udvirker filosoffen sin kritik med analytisk stringens og begrebsafklaring. Men fælles er stadig kritikken eller den kritiske refleksion, som – efter min mening – udgør begge disse fags relevans for samtiden. III Skal jeg her på falderebet sige noget opsummerende om filosoffens og idéhistorikerens gensidige mulighed for at berige hinanden s i d e [ 1 1 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4: Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6: i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8: I Griber man sagen lidt storslået
Page 9: ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 13 and 14: Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16: politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18: M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20: Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22: millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28: så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30: at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62:
søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64:
metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66:
meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68:
men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70:
H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72:
E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74:
E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76:
”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78:
forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80:
fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82:
spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84:
der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86:
hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88:
mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90:
Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92:
et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94:
nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96:
i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98:
De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100:
no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102:
der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104:
Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106:
D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116:
i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118:
og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120:
har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122:
tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124:
i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?