S E M I KO L O N - EgernInc

T i d s s k r i f tt s r e v i e w
s i d e [ 1 3 8 ]
politiske programmer og oplysningsmæssige
tiltag må formuleres, men den forpligtende
kosmopolitiske ramme er selvsagt ikke
nogen universalnøgle til løsningen af tidens
politiske dilemmaer. Der er plads til store
uenigheder inden for en kosmopolitisk
forståelseshorisont. Eksempelvis bliver
spørgsmål om internationalt engagement
ikke mindre tvetydige. Er den verserende
krig i Irak et udtryk kosmopolitismens
krise? Er kosmopolitternes selvfølgelige
modstand mod USA, som David Held i et
interview i temanummeret kalder verdens
største slyngelstat, ikke i vid udstrækning et
udtryk for et krav om renhed, virkeligheden
ikke kan honorere? Leder man efter
kosmopolitisk fallit, så søg ikke i Bagdad,
men i eksempelvis i Congo, hvor vestlig
ligegyldighed udstiller idéer om global
ansvarlighed og rettigheder for mennesker
uafhængigt af race og geografi som dårlig
metafysik og hyklerisk arrogance. De
politiske valg er svære og omkostningsfulde
uanset hvilke der træffes. De bør under alle
omstændigheder ikke forplumres af letkøbt
moralisme. Held hævder, at klodens fremtid
handler om valg og påpeger i den forbindelse
på bedste 1.g-Vejle-Gymnasium-facon, at
der bruges langt mere på cigaretter, alkohol
og biler i Europa og USA end på uddannelse
sundhed og velfærd til verdens fattige. Man
må spørge, hvad den slags sammenligninger
skal tjene til. Vi kan tro på, det handler om
valg, men det er ikke valg mellem alkohol til
europæeren eller uddannelse til afrikaneren.
Her er man nødt til at argumentere bedre,
og frem for alt være indstillet på at træffe
svære beslutninger, der ikke har noget med
forbruget af cigaretter i Europa at skaffe.
Helds sammenligning er her taget ud af en
sammenhæng, hvor den er udgangspunkt
for at sige noget langt mere interessant.
Problemet er, at det er et rigtigt dårligt
udgangspunkt. Det gør det let for eksempelvis
lutheranere på Tinge og buddhister
på BT at beskylde kosmopolitterne, der -
og det må indrømmes - ikke ryger mindre
end andre, drikker mindre end andre eller
i mindre grad lader sig transportere af
fossile brændstoffer end andre, for hykleri.
Artiklerne i Slagmark sætter en tyk streg
under det faktum, at vi har vigtigere at tage
os til end at forsvare os mod beskyldninger
om, at vi tror os moralsk bedre end andre.
Opbygningen af tidsskriftet fungerer
glimrende. Det indledes med interviews med
to af den aktuelle kosmopolitismedebats
vigtige stemmer. Udover David Held
drejer det sig om sociologen Ulrick Beck.
Vestergaard Sørensens og Lettevalls artikler
er vidende og sikrer læseren fuldt udbytte af
Nussbaums og Thorups artikler, som begge
er fremragende. Temaet rundes af med
Henrik Borups veloplagte interviews med
Poul Nyrup Rasmussen og Søren Krarup. De
aktualiserende og historiserende elementer
er således sammenvævede på eleganteste
vis og gør det til en sand fornøjelse at give
sig i kast med udgivelsen. Slagmark bringer
endvidere Niels Amstrups oversættelse
af Rousseaus besvarelse af prisopgaven
’Om genoprettelsens af videnskaberne
og kunstarterne har bidraget til at forædle
moralen’ fra 1749. Nummeret afsluttes med
en fyldig boganmeldelsessektion.
- Casper John Andersen