S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s e m i k o l o n ; å r g . 5 , n r. 1 0 , 2 0 0 5 , [ s . 7 4 - 7 7 ] R a s m u s N a v n t o f t H e i d e g g e r o g h u m a n i s m e n ( I a n l e d n i n g a f g e n u d g i v e l s e n a f ” E t b r e v o m ’ h u m a n i s m e n ’ ” ) Den tyske filosof Martin Heidegger leverer i ”Et brev om ’humanismen’ ” et originalt bidrag til en analyse af den vestlige kultur: Hvori består forbindelsen mellem den humanistiske tradition, demokratiet inkarnerer og den teknologiske og nytte/ orienterede mentalitet, der præger vores samfund? Og hvorfor er det ønskværdigt at tænke ud over humanismens ideologiske skema? Spørgsmålet om, hvad mennesket er, må i Heideggers filosofi stilles på ny, men ærindet er ikke humanistisk-eksistentialistisk, for det kommer ikke an på mennesket som sådan men på væren. Hvad er det værendes sandhed? Anno 2004 er humanismen som så ofte før en omblæst og omdiskuteret størrelse. På den ene side er de humanistiske ideer dybt inkarneret i vores kultur: Vi lever i et sekulariseret demokratisk samfund, der går i krig for at forsvare menneskerettighederne. Den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kants maksime om, at man aldrig må behandle et andet menneske som et middel til egne formål men altid som et mål i sig selv, er omsat til international lov i ønsket om at værne om og beskytte det humane midt i verdens barbari. På den anden side er humanismen og den specifikke variant af denne, som vi kan kalde oplysningstraditionen, i disse år under pres fra forskellige nyliberalistiske strømninger, der gør op med det menneskelige som altings målestok og erstatter det med en tekniskøkonomisk. Her er det ikke mennesket, der bestemmer verdenshistoriens udvikling men markedskapitalismens ”survival of the fittest”. Dagbladet Informations sommerserie om oplysningen var motiveret af spørgsmålet om, hvorvidt oplysningen er stendød, eller om det er muligt at give den en mening på ny? Jean Beaufret stillede i skyggen af anden verdenskrig Martin Heidegger samme spørgsmål for humanismens vedkommende. Svaret, der problematiserer Beaufrets spørgsmål overhovedet, gives i skriftet ”Et brev om ’humanismen’” og lyder, om...
”den ulykke, som alle sådanne betegnelser anretter, endnu ikke [er] åbenlys nok?” Det er Heideggers pointe, at humanismen som ideologi eller tankeskema skygger for, at det, der egentligt er menneskets væsen, det egentligt humane, kan træde frem. Enhver form for idémæssig strømning, enhver form for -isme som menneskets forsøg på gennem et ideologisk tankeskema at bestemme tilværelsen og dens fundamentale værdier, forhindrer en spørgen til det, der karakteriserer mennesket som menneske. Det gælder ikke mindst humanismens opstilling af en tilværelsesfortolkning, der, efter religionens død, tager udgangspunkt i mennesket selv. Inden for humanismens horisont er mennesket verdens skabende centrum, hvorfor det menneskelige tillægges værdi i sig selv som al tings formål. Målet sættes i udfoldelsen af de muligheder, der karakteriserer mennesket som menneske, efter et (normativt) ideal om universalmennesket. Verden fortolkes ud fra menneskeligt opstillede værdier, hvorfor aktiviteter som kunst, litteratur og politik må forstås som havende deres formål i sig selv som refleksion over og bestræbelse på realisering af det humane. Men det problematiske i en sådan værdisætten er, at den forveksler eller overser, at hvad der gælder som menneskeligt indstiftet maksime eller fortolkning, ikke gælder for det værende som sådan. I humanismebrevet hedder det: ”ved bedømmelsen af noget som værdi kommer det værdsatte kun i betragtning som genstand for menneskets vurdering. Men det som noget er i sin væren, udtømmes ikke i dets genstandighed, især ikke når genstandsligheden har karakter af værdi. Al værdsætten er, også der hvor H e i d e g g e r o g h u m a n i s m e n den værdsætter positivt, en subjektivering. Den lader ikke det værende: være, men værdsættelsen lader blot som objekt for sin handlen det værende - gælde.” Den fortolkende beskæftigelse med omverdenen og sin egen eksistens er ifølge Heidegger et menneskeligt vilkår, men idet en fortolkning lukker sig om sig selv, bliver ophøjet til universel sandhed, synes den at forråde menneskets fundamentale åbenhed over for eller spørgen til væren. Der består således en dobbelthed i menneskets væsen: På den ene side geråder det ud i det ene om sig selv lukkede tilværelsesfortolkning efter den anden, på den anden side er mennesket fundamentalt det væsen, der som åbenhed over for væren bryder enhver endelig fortolkning. For Heidegger betegner den moderne teknologiske tidsalder ikke noget fra humanismen forskelligt, men den teknologiske værensforståelse er tværtimod et prægnant udtryk for humanismen, fordi humanismens konception af mennesket som et selvberoende subjekt er mulighedsbetingelsen for den teknologiske værensforståelse. Indenfor teknikkens verdensbillede taber de enkelte genstande deres selvstændighed og indgår som led i en omfattende funktionssammenhæng. Alt værende udlægges som råmateriale, bestand eller ressource til brug for menneskelige formål. Selv mennesket tænkes inden for denne horisont, hvorfor den teknologiske værensforståelse ret beset synes at underminere den humanistiske subjektkonception. Et aktuelt eksempel på den teknologiske værensforståelse er talen om, at børn alle- s i d e [ 7 5 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28: så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30: at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124: i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?