S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s e m i k o l o n ; å r g . 5 , n r. 1 0 , 2 0 0 5 , [ s . 2 6 - 3 1 ] J o n R o s t g a a r d B o i e s e n Fra en historisk betragtning synes svaret på det første spørgsmål at være et klart nej – filosofien har ikke én metode. Hvis man ser på filosofihistorien, synes det tværtimod som om, at enhver af de store tænkere havde deres egen metode – ja, at det at finde på en ny metode til at bedrive filosofi på det nærmeste har været det, der har gjort dem til store tænkere. Og ikke nok med det: Denne redefinering af filosofiens metode har også hver gang – i hvert fald tildels – været en redefinering af, hvad filosofi er. Filosofien er ikke en materie, på hvilken man kan prøve at applicere forskellige metoder for at se, hvilken én der virker bedst. I og med man redefinerer, hvad filosofiens metode er, redefinerer man også, hvad filosofi er. Som Hegel har udtrykt det, så er filosofien ikke blot et redskab, man kan applicere på tingen. I og med man applicerer redskabet, ændrer man også ved tingen. (Hegel 1964, 68) Til trods herfor må filosofihistorien også siges at være en lang række forsøg på at bestemme, hvad filosofien er, og – hvad der altså er en side af samme sag – hvad dens metode bør være. I den forstand synes det indledende spørgsmål at være endnu mere forfejlet: Filosofien har ikke en metode. A g a i n s t M e t h o d ! 1 - H a r f i l o s o f i e n e n m e t o d e ? O g b ø r d e n h a v e d e t ? Filosofien findes slet ikke, og kan derfor heller ikke have en metode. Hvad der findes, er en række forskellige filosofier (eller, om man vil, tekster, der betegnes som filosofi), der alle har hver deres metode. Tekster, der bindes sammen til at indgå i en form for fortløbende diskussion, som er den, vi betegner filosofien. Alligevel synes bestræbelsen på at finde metoden – the method to end all methods – at være en tilbagevendende ambition i filosofien. Og da metoden, som før skrevet, hænger sammen med, hvilken måde at bedrive filosofi på, man anser for den rette, synes ambitionen om at finde metoden at hænge tæt sammen med en ambition om at finde filosofien – the philosophy to end philosophy. Der kan synes noget storladent over denne ambition, men det har ikke desto mindre været ambitionen for en ganske betragtelig del af dem, vi vil betegne som de store filosoffer, én gang for alle at løse de filosofiske problemer – hvad end man så anså disse for at være – sådan at tanken kunne finde hvile. Men selvom bestræbelsen på at finde metoden, der kunne afslutte filosofien, synes udbredt op gennem filosofihistorien,
så synes den alligevel i høj grad at være en ambition, der tilhører en bestemt historisk epoke; en epoke der i dag synes ved at rinde ud, og som nok har været ved det i et stykke tid. For hvilken filosof vil – eller tør – i dag hævde, at med ham eller hende er filosofien afsluttet og de store filosofiske problemer løst? 2 Tværtimod synes der i dag at være en udbredt konsensus – der endda går på tværs af det berygtede skel mellem analytisk og kontinental filosofi – om, at hvad end man så kan med filosofien, så kan én enkelt person i hvert fald ikke løse filosofiens problemer én gang for alle. 3 Men dette betyder ikke, at tanken om at det er muligt at finde den filosofiske metode er opgivet. Tværtimod trives den i bedste velgående i visse kredse. Mere om dette senere. Først et historisk tilbageblik på, hvordan tanken om metoden kom ind i filosofien. For som skrevet synes denne tanke at tilhøre en epoke. I den antikke græske filosofi synes der ikke at være nogen ambition om at finde metoden. Selvfølgeligt findes der metoder i den antikke filosofi, som Sokrates’maieutiske, Platons dialektiske eller Aristoteles’ aporetiske metode. Men den første er netop blot en metode til at vise en samtalepartner, at han ikke har viden, sådan som han troede, han havde – og således ikke en metode til et positivt projekt. Dialektikken hos Platon ender altid i myter og mytisk skuen. Og hos Aristoteles har vi advarslen mod at tro, at alle emner kan behandles med samme metode. Man må ifølge Aristoteles tilpasse sin metode efter emnet, sådan at den passer til dette (Aristoteles 1954, 1094b) Det er først med den naturvidenskabelige revolution, at tanken om en universel metode dukker op i filosofien; A g a i n s t M e t h o d ! og det er værd at bemærke, hvilken rolle naturvidenskaben fortsat spiller for tanken om den filosofiske metode. Tanken dukker op i rationalismen med idéen om en mathesis universalis – det universelle matematiske sprog, der skulle kunne løse alle filosofiske problemer i analogi med den nye matematiserede naturvidenskab. 4 På sin vis er der ikke meget, der har ændret sig i filosofien siden dengang, hvad angår kravet om en filosofisk metode. Længslen efter en metode skyldes stadig en følelse af underlegenhed i forhold til naturvidenskaben. Når naturvidenskaberne nu er så succesfulde i deres udforskning af verden, i kraft af at de bruger en stringent metode, skulle filosofien så ikke prøve at lære af dette og selv udvikle sig til en stringent videnskab? Sådan synes også tankegangen at være bag vore dages forsøg på at insistere på en filosofisk metode, hvoraf jeg vil diskutere to: Den analytiske filosofi og neurofilosofien. 5 Den analytiske filosofi opstod som bekendt i forlængelse af Freges, Russells og Wittgensteins arbejder med logik, og fandt sin første rigtige udformning i den logiske positivismes drøm om en enhedsvidenskab. Fra starten var den præget af et ønske om orden og om at afgrænse sig i forhold til noget andet, der ikke passede ind i denne orden. Dette ses klart i den logiske positivismes ønske om klart at definere meningskriterier, der bestemmer, hvad der meningsfuldt lader sig udtrykke – nemlig hvad der lader sig udtrykke i et klart defineret videnskabeligt sprog – og afvise alt, der ikke lader sig udtrykke i dette sprog som meningsløst nonsens. Den klassiske tekst er i den forbindelse Rudolf Carnaps Der Überwindung der Metaphysik durch logische Analyse der Sprache (Carnap 1932) i hvilken s i d e [ 2 7 ]
Page 1 and 2: S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4: Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6: i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8: I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10: ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12: that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14: Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16: politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18: M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20: Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22: millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 29 and 30: at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78:
forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80:
fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82:
spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84:
der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86:
hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88:
mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90:
Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92:
et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94:
nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96:
i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98:
De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100:
no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102:
der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104:
Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106:
D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116:
i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118:
og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120:
har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122:
tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124:
i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?