S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 6 8 ] S t e f a n G . J a c o b s e n & B u e R . H a n s e n Der er ikke meget vundet ved at forsøge at udrydde elementet af filosofi i den idéhistoriske faglighed. Det er ikke vores opgave at arbejde for ”det snævre”. Det er snarere bredden, vi bør søge. I ovennævnte artikel skriver du noget i retning af: ”Idéhistorie kommer ikke uden om metafysikken og det skyldes, at idéhistorie har til opgave at råde bod på de negative følger af den videnskabelige specialisering.” Det kunne synes, at din opfattelse af idéhistorie også fordrer en front mod det synspunkt som pamfletten fremsætter? I artiklen bruger jeg metafysik som nærmest synonymt med filosofi. Filosofi skal her forstås som en underbygning under hele humaniora, der står for kultiveringen af selve evnen til at tænke. Idéhistorie og filosofi er nødvendige som et grundlag for alle fag, der hjælper disse til at forstå og begribe genstandene for deres egne undersøgelser. I en vis forstand vil jeg kalde idéhistorie for den moderne form for filosofi, dels pga. elementet af historisering i den idehistoriske tænkemåde, dels fordi meget af den såkaldte fagfilosofi, ligesom hele universitetsverdenen, ja hele samfundet for den sags skyld, er præget af en fragmen- terende videnskabeliggørelse, som det tværfaglige ved den idéhistoriske tænkemåde sætter sig sammenhængs- og meningsstiftende ud over. Videnskabeliggørelsen er selvfølgelig ikke en forfaldshistorie, men man må være opmærksom på omkostningerne. Det skaber problemer for den fælles offentlighed, når man i videnskabens navn konstant bare interesserer sig for det partikulære, aldrig sammenhængen imellem tingene. Det er nødvendigt, at man også forstår at orientere sig mod det almene forstået som en slags sfære over eller tværs igennem videnskabernes verden. Idéhistorie kan bidrage væsentligt til at opretholde dette element af tænkning. Noter 1 I antologien: Hvor kommer Idéhistorien fra?, Sven Arntzen og Otto M. Christensen (red.), Høyskoleforlaget 2003
H e l l e K a r o f f Hvad er dannelse? Hvorfor skal mennesket dannes? Til hvad må det dannes? Disse spørgsmål er omdrejningspunkt for nærværende artikel, der i en læsning af F. Nietzsches Tragediens fødsel fra 1872 vil forsøge at tilnærme sig et muligt svar. Ideen er her, at man ud af Nietzsches begreber om det dionysiske og det apollinske kan aflæse to væsensforskellige dannelsesoptikker. Det apollinske svarer omtrent til nyhumanismens klassiske, idealistiske dannelsessyn, som Nietzsche gør op med, mens det dionysiske er Nietzsches originale svar på, hvad dannelse er, som rækker ind i det 20. århundrede. I artiklen her vil der primært blive fokuseret på dannelse som dionysisk. Begrebet om det dionysiske er hentet fra den græske mytologi, hvor guden Dionysos står for rusen, det ubegrænsede og det kaotiske. Guden Dionysos bliver hos Nietzsche et billede på, hvorledes mennesket skal danne sig selv. Man kunne hævde, at dannelse som dionysisk ikke er et autoriseret E n l æ s n i n g a f F. N i e t z s c h e s T r a g e d i e n s F ø d s e l ” O g f o r a l t i d s k a l d u h a v e d e t ø j e b l i k , h v o r l i v e t g å r o p f o r d i g , i a l s i n g r u s o m h e d ” , S t e f f e n B r a n d t . ” m o d h a r k u n d e n , s o m k e n d e r f r y g t , m e n s o m o v e r v i n d e r d e n . D e n d e r s e r a f g r u n d e n – m e n s e r d e n m e d s t o l t h e d . D e n , d e r s e r a f g r u n d e n , m e n m e d ø r n e ø j n e ; d e n d e r g r i b e r a f g r u n d e n m e d ø r n e k l ø e r, h a m k a l d e r j e g m o d i g ” , F. N i e t z s c h e . pædagogisk begreb, men argumentet for at læse Nietzsche sådan er for det første, at Nietzsches skrift Tragediens Fødsel netop er et opråb til det tyske folk om at danne sig på den rigtige måde. Desuden kunne man hævde, at man i den pædagogiske debat i dag netop har trivialiseret Nietzsches dionysiske dannelsesbegreb. Dannelse som dionysisk består i den aktuelle debat om dannelsesbegrebets re-aktualisering i, at man bestandigt udskrider sig selv, hvor det afgørende ikke er almenhed, men personlighed, og dermed er der åbnet for selvdannelsens dionysiske epoke (jf. Schmidt, 1999, Hansen, 2000). Den problematik skal dog ikke udfoldes yderligere i artiklen her. Når spørgsmålet om dannelse stilles således, hænger det sammen med, at begrebet dannelse siden sin historiske opståen har udviklet sig hovedsageligt ud fra to aspekter: Danne har at gøre med menneskets aktive frembringelse af dets egen personlighed og ligger tæt på ordene skabe og forme. Billedet i det tyske Bild(ung) har også spillet en s e m i k o l o n ; å r g . 5 , n r. 1 0 , 2 0 0 5 , [ s . 6 9 - 7 3 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18: M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20: Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22: millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28: så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30: at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120:
har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122:
tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124:
i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?