S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 7 2 ] H e l l e K a r o f f analogi til skønheden. Apollon sender mennesket drømme og billeder, hvorigennem tilværelsen viser sig som skøn og harmonisk; men i virkeligheden er Apollon blot masker for den dionysiske lidelse, det vil sige, at det apollinske fortolker lidelsen, således at den bliver mulig at udholde. Det medfører også, at de apollinske drømmebilleder er das schöne Schein, hvorigennem mennesket kan udholde en tilværelse, der i bund og grund er lidelsesfuld, meningsløs og grusom. Set under livets optik betyder det, at ”for overhovedet at kunne leve, måtte han [tragediedigteren, hsk] stille olympiernes funklende drømmefødsel ind foran dem” (Nietzsche, 1999, 49). Hvis tilværelsen trådte frem i al sin åbenhed ville vi ikke kunne eksistere som mennesker, ja, heller ikke fatte den, men gå til grunde. I den forstand lægger det apollinske det dionysiske i skønhedens lænker. I Nietzsches dannelsesoptik, som dionysisk, er det dannede menneske det menneske, der ved, at det sætter illusioner for at kunne acceptere livet som det er, og det er den type, der er nødvendig for at forhindre mennesket i at se livet, som det er. Med et vokabular fra Nietzsches senere forfatterskab, så handler det om at turde sætte værdier og vide, at der sættes værdier, for bestandigt at overvinde sig selv i forhold til nye værdier og nye perspektiver. Alt, hvad der har værdi i denne verden, har det ikke i sig selv, efter sin natur, fordi naturen altid er værdiløs; men den har man engang givet, skænket en værdi, og det var os, der var disse givende. Først da har vi skabt den verden, der kommer menneskene ved. Dionysisk overskridelse Som vist spiller overskridelsen, forstået som overskridelsen af ens individualitet, en helt central rolle hos Nietzsche. Overskridelsen hos Nietzsche består ikke i, at man forsøger at tune ind på et overordnet logos, som i den klassiske dannelsesteori hos Kant, Hegel og Humboldt, men i, at man skrider ud af sig selv. Figuren udtrykkes i tragedien som forholdet mellem det apollinske og det dionysiske. I udskridelsen, som den dionysiske vilje, glemmer individet sig selv i fuldkommen selvforglemmelse. Samtidig afgrænser det apollinske den dionysiske vilje, så individet igen kommer til sig selv: ”Ja, det ville kunne siges om Apollon, at han har den urokkelige tillid til dette principium og den deri hildedes rolige sidden stille fået sit mest ophøjede udtryk, og man kunne endda betegne Apollon som det herlige gudebillede for principium individuationis, ud fra hvis gebærder og blikke ”skinnets” hele lyst og visdom tillige med dens skønhed taler til os” (Nietzsche, 1999,43). Her er Nietzsches dannelsesfigur skitseret som en bestandig udfoldelse og udskridelse, det vil sige den dionysiske overskridelse består i en pingpong bevægelse mellem det dionysiske og det apollinske, der bestandigt afføder stadig skønnere mennesker. Man skrider ikke op for altid, men ud af sig selv momentant, hvor man gennem rusen udvider sit selv til at omfatte mere: ”hvordan det dionysiske og det apollinske i bestandig nye følgende fødsler i gensidig potensering beherskende det hellenske væsen” (Nietzsche, 1999, 55). Eller med et vokabular fra den sene Nietzsche, så overvinder mennesket sig selv altid og allerede. Individualiteten bevares dermed ikke i sin overskridelse men skabes på ny. Optimistisk pessimisme Den græske munterhed består for Nietzsche
E n l æ s n i n g a f F. N i e t z s c h e s T r a g e d i e n s F ø d s e l i en optimistisk pessimisme, hvor de livstekniske midler er andet og mere end den filosofiske rationalitet. Langt snarere end en filosofisk tanke eller en verdensanskuelse, synes Nietzsches optimistiske pessimisme at skulle opfattes som en æstetisk livspraksis. Tragedien rummer for Nietzsche en visdom, der ikke kan reduceres til lærdom; derimod er der tale om et forhold til livet, som er efterstræbelsesværdigt. En munterhed, den græske munterhed, der hverken lægger op til fremskridtsoptimisme eller ender i resignationspessimisme. Nietzsche indskriver den græske munterhed i en pessimistisk horisont, men ikke i en resignationspessimisme, der som en refleks af fremskridsoptimismen konkluderer, at hvis livet er meningsløst og uhelbredeligt, så kan det være lige meget. Det optimistiske element ved den græske optimisme ligger i, at den konkluderer diametralt modsat. Den ægger til et kreativt og fremadrettet liv på trods af livets urimeligheder: ”Væmmelsen ved at leve videre bliver følt som et middel til at skab, hvad enten det måtte være en hellig eller kunstnerisk skaben” (Nietzsche, 1999, 85). På spil er den skabende munterhed på trods af al modstand. Tilværelsens absurditet fører udelukkende til løgn og resignation, hvis man i udgangspunktet forventer, at verden skal være meningsløs. Grækerne gjorde, i Nietzsches forståelse, det efterstræbelsesværdige, at de forligede sig med grusomheden, som et vilkår ved den menneskelige eksistens. Det vil sige, at de opgav håbet om fuldstændig helbredelse med henblik på at søge midler, der bedre kan afhjælpe os med at gennemleve smertens lidelse. Dyb er den munterhed, fordi den hviler på indsigt i lidelsen som et menneskeligt vilkår. Overfladisk er den, fordi den ikke insisterer på en fremtid uden, men derimod giver anledning til at forvandle væmmelsen ved tilværelsens skrækkelighed til forestilling, med hvilke man kan leve. Nej, det store dannede menneske er det menneske, der lever på trods af tilværelsens ulidelighed, der lever på overfladen, men af dybde; det menneske, der på trods af tilværelsens gru ikke flygter ind i en metafysisk bagverden, men derimod finder anledning til at leve på overfladen, det vil sige accepterer fraværet af enhver form for transcendental sikkerhed. Nietzsches ideale dionysisk dannede menneske er det menneske, der tør kigge ned i afgrunden efter Guds død; det menneske, der ikke forløses ved at ophæve lidelsen, men forløses i anerkendelsen af ikke-løsning som et vilkår. Det vil sige, at mennesket aldrig finder det, det skal være, for der foreligger ikke et ideal, men i stedet forudsættes mennesket som noget, der kan blive, for igen at blive noget andet. At overvinde sig selv altid og allerede. Det er dionysisk dannelse. ”Vov nu at være tragiske mennesker: I skal lede det dionysiske festoptog fra Indien til Grækenland! Rust jer til hård strid, men tro på jeres guders undere!” (Nietzsche, 1996, 139) Litteraturliste: Nietsche, Friedrich (1999):. Tragediens Fødsel af Musikkens Ånd, Gyldendals Forlag, København. Nietzsche, Friedrich (1996): Således talte Zarathustra, Gyldendals Forlag, København. Aristoteles (1995): Poetik, Gyldendal, København. Schmidt, Lars Henrik: (1999): Diagnosis 1, Filosoferende Eksperimenter, Danmarks Pædagogiske Universitet, København. Hansen Finn Thorbjørn (2000): Den Sokratiske dialoggruppe – et værktøj til værdiafklaring, Nyt Nordisk Forlag, København. s i d e [ 7 3 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22: millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24: P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26: N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28: så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30: at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32: egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34: efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36: stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38: B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40: ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42: af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44: I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 49 and 50: hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52: P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124:
i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126:
I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128:
forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130:
dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132:
en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134:
Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136:
metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138:
forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140:
Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142:
; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144:
S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?