S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

oo g a n mm e l d ee l ss ee r s i d e [ 1 2 8 ] og Dahlerups forsøg på at annektere Pontoppidan i nationalismens tjeneste. Ligeledes er der meget at hente i Sune Berthelsen og Ditte Marie Egebjergs kapitel om ”Georg Brandes som national kosmopolit”, hvor den udbredte fordom, formidlet af bl.a. Krarup, om Brandes som anti-national manes til jorden. Faktisk var Brandes sammen med blandt andre historikeren A. D. Jørgensen blandt dem, der talte de dansksindede slesvigeres sag ude i Europa. Det er også værd at fremhæve Marianne Stidsens kapitel om J. P. Jacobsens forhold til darwinismen og brandesianismen og Martin Zerlangs ’Den nye litterære hurtighedskunst. Herman Bang og bladlitteraturen’. Nævnes skal også Sune Aukens ’Det moderne gennembrud og romantikken’, som det ville gavne idealisterne Hertel og Krarup at (gen)læse: ”Gennembruddet er ikke simpelthen stadig moderne, men det må gøres moderne i en overtagende, videre- og omtolkende bevægelse, der samtidig demonstrerer, at historien har bevæget sig, og at den moderne verden er en anden i dag end dengang.” (194-5) - Hans Henrik Hjermitslev Watching the river flow Dylan, vor mand på kunstens og poppens top, er endelig nedkommet med sit længe varslede og lige dele frygtede og imødesete bogværk, Chronicles _________________________________ Bob Dylan: Chronicles, volume one, Simon & Schuster 2004, 293 sider, £16.99. _________________________________ Som altid giver Dylan os det, man ikke vidste, man ønskede, og noget andet end man forventede, hvilket er klart mindre, end sandhedens projektørlys kunne have blotlagt: Og det konstaterer jeg med glæde i bagklogskabens lys. Netop dette klassisk biografiske lys er hvad Dylan gør op med, idet han frem for banaliserende bekendelser eller kvalmefremkaldende selvretfærdiggørelser giver os endnu en skabelse i kongerækken af poetisk-musiske udgydelser. Det bedste af Dylans kunst, og her har vi at gøre med et enormt korpus, har altid været kendetegnet af lige dele poetisk klarsyn og mytisk tågesnak. Manden, der i sin egen selvforståelse: Kun, er en sanger, en troubadour, er en løgner af den bedste skuffe. Eller rettere: Han ved, at den bedste historie er den halve historie, skrønen, den formfuldendte skitse, dét der opstår mellem det forventede, det overraskende og det dunkle. Den faktiske historie er uinteressant og tom som beskrivelse af det enkelte menneskes liv. Hvad vi oplever i Chronicles er ikke oldingens kølige udlægning af et levet liv, men snarere en åndsfrisk digter, der, idet han fortæller sit liv, besjæler dets hændelser med en mening, der hverken ligger uden for eller over disse hændelser. Hvad man oplever, er tilsyneladende skødesløse og ukronologiske nedslag i hukommelsens bog. Herfra skriver Dylan sig ind i det beskrevne øjeblik med en uovertruffen elegance for straks at lade tankerne fare videre. Det forekommer ikke videre tematisk, metodisk, endsige logisk, og dog, og nok netop derfor, fremstår det sandt. Ikke som sandhed i streng forstand, men som levet, af læseren oplevet, sandhed. To gennemgående træk springer
dog i øjnene som forsøg på aktivt at styre fremstillingen af livets strøm. For det første, og det er, når nu værket er stærkt nok til at stå for sig selv, hurtigt nævnt, hurtigt glemt: Det næsten totale fravær af pikante detaljer fra familieliv og skilsmisser. For det andet optræder Dylans stædige kamp mod myten om tænkeren og rollen som profet som en gennemgående bestræbelse i såvel fremstillingernes perspektiver som i det beskrevne liv. Denne figur er interessant, men, som den private lukkethed, velkendt af kendere. Dylans gentagne forsøg på at slippe ud af de mest fanatiske tilbederes omklamring (vha. zionisme, countrymusik – Nashville Skyline – og selvvoldtægt – Self Portrait) bliver altså med Chronicles både forklaret eksplicit og mere interessant, implicit. Netop bogens beskrivelser af levet sandhed giver Dylans stemme en helt anderledes inciterende autoritet, end dén mange traditionelt tillægger ham. Derfor synes mesterens forsøg på at rive sig ud af klørene på de, der ser ham som profetisk teolog, postmoderne filosof eller Judas, mere nødvendigt end nogensinde. Og det lykkes, fordi det ikke tager form i kraft af den slags desperate angreb på selvet, som vi før har set. I modsætning til sluttressernes flugt fra berømmelse og messias-status, hvor han kontant ødelagde sit eget billede i offentligheden, har Dylan nu et overskud til selvbevidst at proklamere sin egen originalitet. Men, som en ven har gjort mig opmærksom på, overlader han sig ikke resignerende til tilhængernes dyrkelse. Nej, han vil selv vælge netop hvilken Hall of Fame, han vil optages i! Godt nok har Dylan læst Thukydid, Dante, Machiavelli, Luther, Voltaire, Rousseau, Clausewitz, Nietzsche w w w . s e m i k o l o n . a u . d k osv., men kun løseligt og ufokuseret; som en kunstner, et sensitivt sind. Og selvom han udfolder sig med en poetisk evne, der ifølge mange matcher Keats og T.S. Elliots, ser han helst sig selv i selskab med gøglere og sigøjnere, godstogsvagabonder og nørder indenfor folkmusikken. Hvor New York og pulsen fra Europa møder Highway 61, som stækker sig fra sydens varme delta til de kolde malmminer i The Mesabi Range, Minnesota. Dér vil Dylan have indgraveret sit navn. Mellem navne som Woody Guthrie, Robert Johnson, Jack Kerouac, Bertold Brecht og Arthur Rimbaud. Åh, ja! Og hvis jeg ikke tager fejl, står det der allerede som de nævntes ligeværdigt. Med resten af Chronicles i baghovedet kan man nu læse en bragende smøre som denne, uden at smide manden i den forkerte kategori, som det så ofte er sket: ”Don’t give me that dance that God is with us, or that God supports us. Let’s get down to brass tracks. There isn’t any moral order. You can forget that. Morality has nothing to do with politics. It’s not there to transgress. It’s either high ground or low ground. This is the way the word is and nothing’s gonna change it. It’s a crazy, mixed up world and you have to look it right in the eye.” Her er ikke tale om tænkning i mere systematiske forstand men om en digters beskrivelser af levet og fejlbarlig sandhed. Og netop dette moment giver alle bogens og forfatterens selvmodsigelser og paradoksaliteter et indlysende skær af sandhed. Dette vægtige bidrag til kampen om Dylan står sig godt på grund af bogens store styrke: dens accentuering af liv, der leves, frem for levet liv. Øjeblikkenes stemningsbeskrivelser giver bogen et skær s i d e [ 1 2 9 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24:
P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26:
N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28:
så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30:
at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32:
egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34:
efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36:
stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38:
B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40:
ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42:
af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44:
I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52:
P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54:
O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56:
eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58:
P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60:
S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62:
søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64:
metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66:
meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68:
men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70:
H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72:
E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74:
E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76:
”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103 and 104: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 105 and 106: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124: i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126: I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127: forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 131 and 132: en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134: Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136: metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138: forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140: Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?