S E M I KO L O N - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s e m i k o l o n ; å r g . 5 , n r. 1 0 , 2 0 0 5 , [ s . 1 0 4 - 1 1 1 ] R a s m u s K o l b y K r i s t i a n s e n Med statsministerens fastsættelse af datoen for den danske folkeafstemning om EU forfatningen, eller Traktat om en forfatning for Europa som den officielt hedder på dansk, kan vi sandsynligvis se frem til et halvår med mere eller mindre lødig debat. I modsætning til afstemningen om Euroen, der, på trods af at være kendetegnet ved et nationalt perspektiv, havde ét fokus, vil debatten om forfatningen ikke på samme måde kunne sammenfattes i et eller to enkelttemaer. Det er derfor overvejende sandsynligt, at debatten vil være domineret af spørgsmålet om hvad EU er for en størrelse, og om Danmark i givet fald passer ind i dette samarbejde. Ligeledes vil det højst sandsynligt blive et tema, hvem der ellers passer ind i det europæiske samarbejde – ligegyldigt om det så umiddelbart har noget med selve forfatningen at gøre. Kort sagt, det kan ikke undgås, at spørgsmålet om en Europæiske identitet bliver et tema, uanset hvordan dette så sker. Også i akademiske kredse har D e n E u r o p æ i s k e U n i o n s o m i d e n t i t e t s k o n s t r u k t ø r M e d u d g a n g s p u n k t i e n s o c i a l k o n s t r u k t i v i s t i s k m e t o d e f o r s ø g e r a r t i k l e n a t i n d k r e d s e u d v i k l i n g e n a f e n e u r o p æ i s k i d e n t i t e t . A r t i k l e n s o p t i k v i l v æ r e d o b b e l t , i d e t b å d e u d v i k l i n g e n a f e n d e c i d e r e t E U - i d e n t i t e t o g e n m e r e b r e d ” f o l k e l i g ” e u r o p æ i s k i d e n t i t e t v i l b l i v e i n d d r a g e t . A r t i k l e n v i l i s æ r l i g g r a d l æ g g e f o k u s p å f o r s k e l l e n i a t b e s k r i v e e n e u r o p æ i s k i d e n t i t e t i k u l t u r e l l e o g p o l i t i s k e t e r m e r. spørgsmålet om en europæisk identitet vakt mere og mere opmærksomhed op gennem halvfemserne. Dette kan finde sin grund i en lang række forhold: EU’s øgede interesse for kultur, Maastricht-traktatens fokus på et politisk snarere end et økonomisk samarbejde, samt ikke mindst, at en ny teoretisk skole gjorde sit indtog i analysen af EU. I halvfemserne vandt Socialkonstruktivismen indpas i studiet af internationale relationer generelt, og fra slutningen af halvfemserne også i teoridannelserne omkring EU. Socialkonstruktivismen har med sit vokabular i langt højere grad lagt vægt på elementer såsom identitet, værdier, symboler og normer end hvad tidligere var tilfældet. 1 I denne artikel vil jeg, med udgangspunkt i Socialkonstruktivismens analyser af EU, se på, hvorledes man kan tale om udviklingen af et europæisk identitetsbegreb. Mit fokus vil være dobbelt, idet jeg både vil se på udviklingen af en EU-identitet, men også hvordan EU aktivt engagerer sig som aktør i bestræbelserne på at definere en europæisk identitet.
D e n E u r o p æ i s k e U n i o n s o m i d e n t i t e t s k o n s t r u k t ø r Socialkonstruktivisme og europæisk integration Helt kort kan Socialkonstruktivismen (SK) beskrives som en teoridannelse der ser fænomener som værende konstruerede på baggrund af social interaktion. 2 SK er som teori således hentet fra primært filosofiske og sociologiske positioner, og derfra bragt ind i analysen af international politik, herunder EU. Dette betyder, at fokus er flyttet i forhold til andre teorier, der f.eks. fokuserer på integration som resultatet af teknokratiske indgreb eller statslige præferencer 3 , og hen på hvorledes sociale interaktioner er bestemmende også for integration mellem nationer. Ifølge Knutsen kan et SK fokus beskrives således: “…the structures of international politics are outcomes of social interactions, … states are not static subjects, but dynamic agents, that state identities are not given, but (re)constructed through complex, historical overlapping (often contradictory) practices – and therefore variable, unstable, constantly changing.” (Knutsen 1997, 281f) Et sådant fokus på social interaktion er også med til, at brede analysefeltet ud i forhold til hvilke aktører, der skal tages i betragtning. I de mest engagerede SK analyser opfordres der derfor til, at man fokuserer på ”alle aktører på alle niveauer” 4 . Dette er naturligvis ofte et utopisk sigte, men pointen er, at SK, i modsætning til mange traditionelle teorier, ikke er forbundet med specifikke strukturer og institutioner som analyseenheder per se. Grunden til at supplere eksisterende teorier med en SK analyse skal findes i disse teoriers manglende forståelse af effekten af normer og regler; indflydelsen af socialt skabte værdier og overbevisninger; ideer og symbolers rolle; effekten af dominerende diskurser og processer for kommunikativ handlen. En SK analyse vil både lægge vægt på, hvorledes institutioner er et resultat af social interaktion, men ligeledes hvordan disse institutioner i en og samme ombæring påvirker aktørerne i den sociale interaktion. I forhold til europæisk integration har mottoet ofte været ”integration ved lov”. I den forbindelse vil et SK fokus anse analysen af normer og regler for værende signifikant. Vi kan således ikke nøjes med at analysere EU’s traktater og den case law der er skabt ved EF-domstolen. Vi må ligeledes forholde os til de uskrevne administrative procedurer og den mængde af fælles forståelse såvel som de uformelle handlingsmønstre, der reproduceres hver dag via den politiske og administrative praksis. 5 Den europæiske integrationsproces er således i høj grad bestemt ved, hvad man kunne kalde EU’s institutionelle identitet, forstået som den samlede mængde af formelle og uformelle praksisformer, der findes inden for EU systemet. Samtidig er EU også en vigtig aktør i den overordnede sociale interaktion, der danner baggrund for skabelsen, af hvad vi kan kalde, en general europæisk identitet. I de to følgende kapitler vil jeg henholdsvis se på etableringen af EU’s institutionelle identitet og EU’s rolle som aktør i konstruktionen af en europæisk identitet. EU’s institutionelle identitet Tre faktorer skal i dette kapitel undersøges i forhold til etableringen af EU’s institutionelle identitet: Samarbejdets lovmæssige grundlag, traktaterne; EU’s institutioner, repræ-senteret ved Europa-domstolen; samt de bureaukrater, der bebor disse s i d e [ 1 0 5 ]
Page 1 and 2:
S E M I K O L O N S A N D H E D E L
Page 3 and 4:
Leder I dette nummer af Semikolon h
Page 5 and 6:
i næste nummer af Semikolon. Vi sk
Page 7 and 8:
I Griber man sagen lidt storslået
Page 9 and 10:
ehandling af Kant i The Bounds of S
Page 11 and 12:
that we can remain in a state of pr
Page 13 and 14:
Q u e n t i n S k i n n e r Introdu
Page 15 and 16:
politiske tradition og tilbyde en s
Page 17 and 18:
M a d s P. S ø r e n s e n I d é
Page 19 and 20:
Fra zombievidenskab til virkelighed
Page 21 and 22:
millionbevillinger fra forskningsr
Page 23 and 24:
P e t e r C . K j æ r g a a r d De
Page 25 and 26:
N a t i o n a l i d é h i s t o r
Page 27 and 28:
så synes den alligevel i høj grad
Page 29 and 30:
at have retten til at slå hårdt n
Page 31 and 32:
egrundes, henvisninger til menneske
Page 33 and 34:
efter menneskehedens ypperste ånde
Page 35 and 36:
stilen med tiden lader sig overhale
Page 37 and 38:
B e r t e l N y g a a r d N o g l e
Page 39 and 40:
ehandler historien som ”døde fak
Page 41 and 42:
af vores eksistens som historiske v
Page 43 and 44:
I d é h i s t o r i s k m e t o d
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
hvad en idé egentlig er for en st
Page 51 and 52:
P e r A a g e B r a n d t S a n d h
Page 53 and 54: O l e K ü h l Om den musikvidenska
Page 55 and 56: eller som tilhører/musikforbruger.
Page 57 and 58: P a w H . A m d i s e n , C a s p e
Page 59 and 60: S t e f a n G a a r s m a n d J a c
Page 61 and 62: søger mening samt inspiration til
Page 63 and 64: metafysik og ånd. Begreber, der va
Page 65 and 66: meget herrer over det hele, som fun
Page 67 and 68: men det rummer en hermeneutisk enhe
Page 69 and 70: H e l l e K a r o f f Hvad er danne
Page 71 and 72: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 73 and 74: E n l æ s n i n g a f F. N i e t z
Page 75 and 76: ”den ulykke, som alle sådanne be
Page 77 and 78: forståelse af tænkningen og sandh
Page 79 and 80: fra den yderste højrefløj (interv
Page 81 and 82: spørgsmålet om, hvorvidt livserfa
Page 83 and 84: der udgør målområdet. 10 Den sam
Page 85 and 86: hensynet til kollektivets generelle
Page 87 and 88: mellem etik og moral fremført af P
Page 89 and 90: Litteraturliste Brandt, Per Aage (1
Page 91 and 92: et symbolsk niveau, antydes den and
Page 93 and 94: nationalistiske stavnsbundethed, de
Page 95 and 96: i stor udstrækning binær; det glo
Page 97 and 98: De fleste folk (globalt set) er lok
Page 99 and 100: no culture is [so] simple [as not]
Page 101 and 102: der er knyttet til det berigende pe
Page 103: Wieviorka, M. (2003) ‘The New Par
Page 107 and 108: D e n E u r o p æ i s k e U n i o
Page 113 and 114: s i d e [ 1 1 3 ] Koen Lamberts & R
Page 115 and 116: i langt højere grad er bestemt af
Page 117 and 118: og den tilsyneladende manglende top
Page 119 and 120: har bedrevet som videnskabsmand har
Page 121 and 122: tænkning - må alliere sig med and
Page 123 and 124: i den kantiansk-inspirerede filosof
Page 125 and 126: I Drøftelser lancerer Machiavelli
Page 127 and 128: forandringer fra 1870 til 1900. Han
Page 129 and 130: dog i øjnene som forsøg på aktiv
Page 131 and 132: en kobling mellem nihilisme, vitali
Page 133 and 134: Thomsens teologiske indsigt er skar
Page 135 and 136: metafysisk filosofi og civilisation
Page 137 and 138: forpestet tænkningen med store ill
Page 139 and 140: Et sandt menneske Hans Jørgen Thom
Page 141 and 142: ; Alle artikler er tilgængelige p
Page 143 and 144: S E M I K O L O N ; Sjællandsgade
show all

S E M I KO L O N - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?