OvergangsperiodenDen periode, der afløser mælkeperioden, kaldes overgangsperioden.Den varer, <strong>til</strong> barnet er ca. 9 måneder.Perioden er overgangen fra udelukkende at leve afén fødevare, mælken, <strong>til</strong> mange forskellige fødevarer.Det er overgangen fra flydende <strong>til</strong> almindelig mad. Ogdet er overgangen, hvor barnet begynder på skemad<strong>og</strong> efterhånden sidder selv <strong>og</strong> spiser med fingrene.Barnet har behov for stadig større mængder mad, derigennem perioden bliver mere varieret <strong>og</strong> mindre findelt.Barnet ammes stadig eller får modermælkserstatning, <strong>og</strong>fra mælken får barnet dækket en stor del af behovet forenergi <strong>og</strong> næringsstoffer. Fra barnet er 6 måneder, givesbåde jern<strong>til</strong>skud <strong>og</strong> D-vitamin, se side 90.Familiens madFra barnet er ca. 9 måneder, kan det spise den sammemad som resten af familien. Barnet har nu smagt mangeforskellige fødevarer <strong>og</strong> er blevet parat <strong>til</strong> familiensmad, der består af mange måltider <strong>og</strong> fødevarer, som ismag <strong>og</strong> konsistens tager hensyn <strong>til</strong> barnet.Amning kan fortsætte frem <strong>til</strong> barnet er 1 år <strong>og</strong> eventueltlængere, hvis mor <strong>og</strong> barn trives med det. Fra 9-måneders-alderen kan sødmælk i kop d<strong>og</strong> efterhåndenudgøre hovedparten af barnets mælk. Modermælkserstatningkan fortsat gives i flaske, <strong>til</strong> barnet er omkring 1 år.<strong>Mad</strong>en <strong>til</strong> småbørn over 1 år er <strong>og</strong>så vigtig for barnetsvækst, udvikling <strong>og</strong> velbefindende. Det er nu dealmindelige kostråd, der bør følges ligesom for restenaf familien, se side 98. Det anbefales, at barnet i alderen1-3 år får mælkeprodukter af letmælkstypen. Herefteranbefales de samme mælketyper som <strong>til</strong> voksne, dvs.skummet-, mini- <strong>og</strong> kærnemælk.MADEN skal passe <strong>til</strong> barnets udvikling 9
<strong>Mad</strong> fra nyfødt <strong>til</strong> 18 månederBarnets evne <strong>til</strong> at optage madBarnets evne <strong>til</strong> at optage næring fra mavetarmkanalener ikke fuldt udviklet fra fødslen. I løbet af førsteleveår modnes tarmen, <strong>og</strong> i takt hermed stiger barnetsevne <strong>til</strong> at fordøje <strong>og</strong> optage næring fra maden.Først når barnet er 4-6 måneder, er tarmsystemet <strong>til</strong>strækkeligtudviklet <strong>og</strong> fordøjelsen så god, at barnetkan tåle andre madvarer end modermælk <strong>og</strong> modermælkserstatning.Bisphenol A i sutteflaskerBisphenol A (BPA) er mistænkt for at være hormonforstyrrende.I Danmark har bisphenol A siden 2010været forbudt at anvende i materialer, der har kontaktmed fødevarer <strong>til</strong> børn under 3 år, <strong>og</strong> siden2011 har der i EU været forbud mod bisphenol A isutteflasker. Skjoldet på narresutter kan i n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>fældevære lavet af polycarbonat, som kan afgivebisphenol A i små mængder. Miljøstyrelsen vurderer,at der ikke er n<strong>og</strong>en risiko ved, at et barn anvendersutter med skjold af polycarbonat.I de første 4 levemåneder har barnets nyrer en begrænsetevne <strong>til</strong> at udskille affaldsstoffer <strong>og</strong> salte, somnaturligt stammer fra maden. Derfor skal barnet i deførste 4 levemåneder ikke <strong>til</strong>bydes andet end modermælkeller modermælkserstatning.Ved 4-måneders-alderen er nyrernes evne <strong>til</strong> at udskilleaffaldsstoffer forbedret. Det betyder, at nyrerneikke belastes, selvom maden bliver mere proteinrig <strong>og</strong>mineralholdig i takt med, at der <strong>til</strong>bydes flere forskelligemadvarer i overgangsperioden.Kan mere <strong>og</strong> mere selvDer sker <strong>og</strong>så ændringer i barnets måde at opfatte <strong>og</strong>forstå omverdenen på. Bl.a. bliver barnet i overgangsperiodenopmærksom på, at mad hænger sammenmed ske, tallerken <strong>og</strong> kop.Undervejs i udviklingen spejler barnet sig i familiensmåde at spise på. Det begynder efterhånden at viseinteresse for at spise selv. Sideløbende finder barnetud af, hvad der smager godt <strong>og</strong> viser glæde ved at spisesammen med familie eller andre ved måltiderne.Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad barnetkan <strong>og</strong> vil <strong>og</strong> sørge for, at maden passer <strong>til</strong> barnets evner<strong>og</strong> udvikling. Barnet kan vise, at det vil have mad,ved at læne sig frem <strong>og</strong> åbne munden, når skeen kommer.Og det viser mæthed ved at lukke munden ellerdreje hovedet væk, når maden på skeen <strong>til</strong>bydes.10 maden skal passe <strong>til</strong> barnets udvikling