17.07.2013 Views

Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet

Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet

Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

3 Relativistisk kinematik<br />

For ethvert ur i jævn bevægelse m˚a <strong>den</strong> <strong>specielle</strong> <strong>relativitetsteori</strong>s love for mekanikken<br />

(eller elektromagnetismen, eller hvad der nu end driver det aktuelle ur) i princippet være<br />

ansvarligefor,aturetg˚arlangsommeremedpræcisLorentz-faktoren,γ.Generelthverken<br />

kan eller behøver vi at forst˚a detaljerne bag dette; vi ved blot a priori, at s˚adan forholder<br />

det sig. Som et eksempel vil vi i næste afsnit beskrive et ur, hvis gang er baseret p˚a en<br />

lysstr˚ales udbredelse, og hvor vi derfor alene p˚a baggrund af lyshastighe<strong>den</strong>s invarians<br />

kan forst˚a urets langsommere gang.<br />

3.2.1 Feynman-uret<br />

Tidsforlængelsen kan udledes u<strong>den</strong> kendskab <strong>til</strong> hverken Lorentz-transformationen, eller<br />

længdeforkortningen, ved følgende tankeeksperiment opkaldt efter Richard Feynman<br />

(1918–1988).<br />

P˚a Figur 3.3 er afbildet et instrument forsynet med et spejl ved A og et andet ved B.<br />

Begge spejle er vinkelrette p˚a instrumentets længderetning, og deres indbyrdes afstand<br />

er L. Ved A er anbragt en blitz-lampe og en fotocelle. Ved hjælp af lampen udsendes et<br />

lysglimt, der udbreder sig i alle retninger. Den del af lyset, der n˚ar B, kastes <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> A,<br />

hvor det registreres af fotocellen, samtidig med at lysbølgen reflekteres fra A og dermed<br />

starter en ny tur frem og <strong>til</strong>bage. Dette vedbliver at gentage sig, s˚aledes at fotocellen<br />

med jævne tidsmellemrum vil registrere et lysglimt. Fotocellen tænkes forbundet med en<br />

tæller, der vil registrere antallet af lysglimt. Et s˚adant instrument kan˚abenbart benyttes<br />

som et ur – et s˚akaldt Feynman-ur.<br />

B<br />

A<br />

L<br />

Figur 3.3: Feynman-uret.<br />

S S ′<br />

U U ′<br />

cT<br />

cT0<br />

x x ′<br />

vT<br />

Figur 3.4: Feynman-uret i bevægelse.<br />

Vi anbringer nu et Feynman-ur U parallelt med y-aksen i inertialsystemet S, og et<br />

i<strong>den</strong>tisk ur U ′ parallelt med y ′ -aksen i systemet S ′ . Iagttageren i S og iagttageren i S ′ vil<br />

da være enige om afstan<strong>den</strong> mellem spejlene, idet instrumentet bevæges vinkelret p˚a sin<br />

længderetning. Lad os antage, at de to ure passerer hinan<strong>den</strong> lige i det øjeblik, da der<br />

udsendes et glimt fra spejlet A. N˚ar fotocellen derefter registrerer glimtets <strong>til</strong>bagekomst<br />

<strong>til</strong> A vil situationen være som vist p˚a Figur 3.4. I mellemti<strong>den</strong> har iagttageren i S haft et<br />

lyssignal løbende frem og <strong>til</strong>bage i sit ur U. Da lyshastighe<strong>den</strong> er uafhængig af retningen,<br />

varerop-ognedturenligelangtidT0,s˚aledesatdergælder2L = 2cT0.Ganskep˚asamme<br />

46<br />

v

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!