Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3.5 Transformation af hastigheder<br />
vil Stella da se, at Terra ældes med 10−2·1.8 = 6.4˚ar. Og dette uanset, hvor kortvarig<br />
<strong>den</strong> accelererede del af bevægelsen m˚atte være.<br />
Forklaringen,somStellavilgivep˚a,atTerraerældreendhendeselvvedgenforeningen,<br />
er,atTerraældedesutrolighurtigtidetkortetidsrum,hvorhunselvfølteaccelerationen,<br />
som fik hende <strong>til</strong> at returnere mod Jor<strong>den</strong>.<br />
3.5 Transformation af hastigheder<br />
Lad os endnu engang betragte to inertialsystemer S og S ′ i standardkonfigurationen, og<br />
lad u betegne <strong>den</strong> øjeblikkelige hastighed i S af en partikel eller et geometrisk punkt (for<br />
ikke at udelukke mulighe<strong>den</strong> af u ≥ c). Vi ønsker at finde hastighe<strong>den</strong> u ′ af dette punkt<br />
i S ′ . Som i <strong>den</strong> klassiske mekanik definerer vi<br />
u = (ux,uy,uz) =<br />
dx<br />
dt<br />
<br />
dy dz<br />
, , , (3.8)<br />
dt dt<br />
og<br />
u ′ = (u ′ x,u ′ y,u ′ <br />
dx ′ dy′ dz′<br />
z) = ,<br />
dt ′ dt ′, dt ′<br />
<br />
. (3.9)<br />
Vi begynder med x-koordinaten og finder ved anvendelse af <strong>den</strong> differentielle form af<br />
Lorentz-transformationen (2.17)<br />
u ′ x = dx′ dx−vdt<br />
= =<br />
dt ′ dt−vdx/c 2<br />
dx/dt−v<br />
1−(dx/dt)(v/c 2 ) = ux −v<br />
1−uxv/c 2,<br />
hvor sidste skridt følger af definitionen (3.8). Ved at behandle de øvrige koordinater p˚a<br />
<strong>til</strong>svarende vis finder vi transformationsligningerne<br />
u ′ x = ux −v<br />
1−uxv/c 2, u′ y =<br />
uy<br />
γ(1−uxv/c 2 ) , u′ z =<br />
uz<br />
γ(1−uxv/c 2 . (3.10)<br />
)<br />
Undervejs har vi ikke gjort antagelser om at hastighe<strong>den</strong> u var jævn, og udtrykkene vil<br />
derfor gælde helt generelt, alts˚a for <strong>den</strong> øjeblikkelige hastighed i en vilk˚arlig bevægelse.<br />
Bemærk ligeledes hvordan de fundne udtryk reducerer <strong>til</strong> de klassiske udtryk (1.5) for<br />
sm˚a hastigheder v ≪ c, eller hvis vi formelt lader c → ∞.<br />
Vi opn˚ar nu de modsatte transformationer ved, som n˚ar vi g˚ar fra (2.13) <strong>til</strong> (2.14), at<br />
erstatte v med −v i (3.10), alts˚a<br />
ux = u′ x +v<br />
1+u ′ xv/c 2, uy =<br />
u ′ y<br />
γ(1+u ′ xv/c 2 ) , uz =<br />
u ′ z<br />
γ(1+u ′ xv/c2 . (3.11)<br />
)<br />
Disse sidste udtryk kan alternativt tolkes s˚aledes, at de giver <strong>den</strong> resulterende hastighed,<br />
u, hvis man først <strong>til</strong>deler en partikel hastighe<strong>den</strong> v = (v,0,0) og dernæst, i dets nye<br />
hvilesystem, en ny hastighed u ′ = (u ′ x,u ′ y,u ′ z). De betegnes derfor ofte som formlerne for<br />
sammensætning af hastigheder.<br />
ville man ˚abenbart, hvis man fulgte muonen i Opgave 5.9, se laboratorieuret g˚a hurtigere end sit<br />
medfølgende ur.<br />
51