17.07.2013 Views

Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet

Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet

Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

5.3 Lyskegler og intervaller<br />

Figur 5.2: Til enhver begivenhed p˚a en partikels ver<strong>den</strong>slinie hører en lyskegle. Partiklens<br />

ver<strong>den</strong>slinie ligger in<strong>den</strong> for enhver af disse lyskegler.<br />

5.3 Lyskegler og intervaller<br />

Den mest grundlæggende invariante struktur i rumti<strong>den</strong> er sættet af s˚akaldte lyskegler,<br />

hvoraf der findes én for hvert af rumti<strong>den</strong>s punkter (begivenheder) P. En lyskegle best˚ar<br />

af mæng<strong>den</strong> af ver<strong>den</strong>slinier for samtlige fotoner der passerer igennem P, eller, med<br />

andre ord, beliggenhe<strong>den</strong> af alle begivenheder Q, der kan sende lys <strong>til</strong> eller modtage lys<br />

fra P. Begivenhederne Q <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>ler dermed ligningen<br />

c 2 ∆t 2 −∆x 2 −∆y 2 −∆z 2 = 0, (5.4)<br />

hvor ∆’erne angiver differensen mellem koordinaterne af P og Q. Med P liggende i origo,<br />

reducerer ligningen <strong>til</strong> c 2 t 2 −x 2 −y 2 = 0, hvis vi lader z-koordinaten ude. Denne lyskegle<br />

genkendes p˚a Figur 5.1, hvor <strong>den</strong> som en 45 ◦ kegle udgør asymptoten mellem de to hyperboloider.<br />

Opfattet sekventielt i ti<strong>den</strong> t i systemet S, repræsenterer <strong>den</strong>ne lyskegle en<br />

cirkulær lys-front, der først samler sig omkring begyndelsespunktet og dernæst bevæger<br />

sig væk fra dette igen. P˚a grund af invariansen af det definerende udtryk (5.4) under en<br />

Lorentz-transformation repræsenterer lyskeglen det samme fænomen i ethvert inertialsystem.<br />

Dette burde ikke overraske os, idet dette præcis var, hvad vi krævede igennem<br />

(2.8) og (2.9) under udledningen af Lorentz-transformationen. I <strong>den</strong> rigtige ver<strong>den</strong>, hvor<br />

rummet er 3-dimensionalt, er det selvfølgelig ikke en cirkulær men en sfærisk lysfront<br />

der samler sig om begivenhe<strong>den</strong> og bevæger sig væk igen. Alligevel er fænomenet kendt<br />

under betegnelsen lyskeglen.<br />

Figur 5.2 antyder, hvorledes der <strong>til</strong> hvert punkt p˚a en partikels ver<strong>den</strong>slinie hører en<br />

lyskegle. Idet enhver fysisk partikel bevæger sig langsommere end c, vil <strong>den</strong>s ver<strong>den</strong>slinie<br />

ligge in<strong>den</strong>for enhver lyskegle, der har sit begyndelsespunkt p˚a <strong>den</strong> samme ver<strong>den</strong>slinie.<br />

Vi vil nu undersøge <strong>den</strong> fysiske betydning af <strong>den</strong> fundamentale invariante form (5.1)<br />

75

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!