Phd-afhandling trykklar pdf

Familien Bach
Rie Bach (50 år) bor med sin 15-årige søn Lars i en lejlighed i centrum af en større,
jysk by. Lars går i 9. klasse på en friskole få kilometer fra familiens bopæl. Rie har to
ægteskaber bag sig. Fra det første har hun døtrene Iben på 20 og Tea på 22 år. Iben
bor i samme by som Rie og Lars, mens Tea er flyttet til Århus, hvor hun er startet på
medicinstudiet.
Rie blev skilt fra sin første mand efter at have fået Iben. To år senere fandt hun
sammen med en ny, som hun fik Lars sammen med. Da Lars var 9 år, blev Rie skilt
igen, og Lars har siden haft ”hjemme" to steder – hos sin fader og hos sin moder –
omend han mest er hos Rie.
Rie er uddannet laborant og har i 25 år været ansat hos amtet inden for vandmiljø-
området. Arbejdet består i dataindsamling, databehandling og sagsbehandling, og
computeren er hendes primære arbejdsredskab. 1-2 dage om måneden er hun ude
for at kigge på planter og vandføringer eller holde tilsyn med landbrug. Rie arbejder
ikke ud over den overenskomstmæssige arbejdstid på 37 timer/uge. Hun fortæller, at
hun ’arbejder for at leve’ – og ikke omvendt – og i det hele taget oplever hun ikke sin
hverdag som ’overspændt’.
Amtsgården ligger i samme by, som Rie og Lars bor i, og Rie – som ikke har bil –
tager bussen til og fra arbejde. Hun møder normalt ved 8.30-tiden og starter gerne
dagen med at tjekke sine private e-mails. På tidspunktet for interviewene var Rie og
Lars netop flyttet til en ny lejlighed og havde endnu ikke fået installeret internet
derhjemme.
Når Rie taler med børnene i arbejdstiden, er det for det meste dem, som ringer eller
sms'er til hende. Det er især Lars, som sender sms'er. Ida sms'er nogle gange for at
fortælle om noget, hun lige har oplevet – eller blot for at sige at ’livet er skønt’.
Rie fortæller, at Lars generelt er god til at orientere hende, hvis han tager et sted
hen (fx ud til en kammerat). Tilsvarende ringer Rie til Lars, hvis hun ændrer sine
planer eller bliver forsinket. For Rie handler det om, at man hver især véd, hvor de
andre er henne. Hvad børnene laver er mindre væsentligt og kommer ikke hende
ved.
107