Phd-afhandling trykklar pdf

som empirisk metode. Samtidig ønskede jeg at forstå IKT’s brug og betydning på
baggrund af informanternes øvrige hverdagsliv – dvs. i sammenhæng med deres
daglige handlinger og de betydninger som de tilskrev disse. Store dele af inter-
viewene kom derfor til at omhandle informanternes livsverden, og herved kom den
fænomenologiske tradition til at spille en vigtig rolle for min undersøgelse. Ud fra et
fænomenologisk perspektiv analyseres sociale fænomener med udgangspunkt i
menneskers egne perspektiver på og beskrivelser af, hvordan disse fænomener
tager sig ud for dem i deres egen livsverden. Om fænomenologien skriver Steinar
Kvale, at:
36
Fænomenologien er interesseret i både at belyse, hvad der fremtræder, og
hvorledes det fremtræder. Den udforsker menneskenes perspektiver på deres
verden; den forsøger at give en detaljeret beskrivelse af indholdet og strukturen i
menneskers bevidsthed, gribe deres oplevelsers kvalitative forskellighed og
udlægge deres essentielle betydninger. (Kvale 1997: 62)
Opfattelsen af det kvalitative forskningsinterview som en ”indgang” til at forstå
informanternes levede og oplevede hverdagsliv er således inspireret af den fænome-
nologiske tradition. Men samtidig hermed forstår jeg også interviewene som en
indgang til at blive klogere på den fælles kultur, som informanterne er en del af. På
den ene side har hver enkelt familie og individ sin egen unikke historie og livs-
situation, som adskiller familien og individet fra alle andre. Gennem det kvalitative
interview produceres således en viden, som i mange henseender har en partikulær
karakter og derfor ikke uden videre kan løsrives fra sin lokale kontekst og generali-
seres. På den anden side er informanterne alle deltagere i en fælles kultur, og er
dermed også bærere af kulturelle betydninger og sociale praksisser, som genfindes
på tværs af enkeltindivider og enkelt-familier. Disse betydninger og praksisser udgør
så at sige et kulturelt og socialt fællesgods, som dog kommer til udtryk på forskellig
måde hos det enkelte individ og i de konkrete sociale relationer, som det kvalitative
interview belyser. Via mine interview får jeg derfor ikke kun indsigt i en række ”lokale”
fortællinger om det levede hverdagsliv og dets betydninger. Jeg får også adgang til
mere almene beskrivelser af kulturelle kategorier og sociale praksisser.